Gå til sidens indhold

Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Beskrivelse

Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører, er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2018 er der etableret en tidsserie tilbage til 2014.

Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Datagrundlag, indhold og metoder er uændret. Det nye navn er mere præcist, i forhold til daglig ledelse, hvor den dækker dem, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer. For langt de fleste firmaer er dette én til to topdirektører.

Statistikken over bestyrelsesmedlemmer og direktører opgør aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Derudover indeholder statistikken oplysninger om branche, virksomhedsstørrelse samt informationer om deltagernes, køn, alder, uddannelse og bopælsområde.

Statistikken er første gang udarbejdet for referenceåret 2017.

Ved offentliggørelsen af statistikken for referenceåret 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de 6 uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker. Uddannelsesfordelinger af bestyrelsesmedlemmer eller direktører udtrukket før offentliggørelsen af statistikken for referenceåret 2019 vil derfor være inkonsistente med data i statistikbanken.

Læs mere i den tilhørende statistikdokumentation.

Der findes ingen delopgaver under Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Variable