Beslutningstagerne har brug for viden om, hvordan COVID-19 påvirker samfundsøkonomien lige nu. Derfor er din indberetning også vigtig i denne ekstraordinære situation.
Danmarks Statistik har brug for dine data for at kunne belyse den aktuelle økonomiske situation. COVID-19 påvirker store dele af det danske samfund, og derfor er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan offentliggøre statistik, der belyser situationen hurtigt og retvisende.
Danmarks Statistik bruger også virksomhedernes momsangivelser til at belyse den aktuelle økonomiske situation i landet. Fristen for betaling af moms er udskudt, men virksomhedernes angivelse af moms er fortsat et vigtigt bidrag til statistik om udvikling i samfundsøkonomien. I opfordres derfor til at angive momsen som hidtil og kun vente med betalingen.
Danmarks Statistik indsamler løbende data til at belyse den økonomiske situation i landet. Når I modtager en anmodning om indberetning, er det vigtigt, at I indberetter – også selvom I evt. kun kan indberette skønnede tal. På forhånd tak for dit bidrag.