Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Beskæftigelse og løn i nationalregnskab (kvt.)

Formålet med nationalregnskabet er at give et detaljeret helhedsbillede af økonomien i et samlet system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. Formålet med opgørelsen af beskæftigelse, løn og arbejdstid er at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet.

Indhold

Arbejdskraftforbruget i produktionen opgøres som beskæftigelse og præsteret arbejdstid. Den nationalregnskabsmæssige beskæftigelse måles i beskæftigede personer, og arbejdstiden måles i præsterede timer.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Hovedkilden til beregning af nationalregnskabets beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede arbejdstimer er arbejdstidsregnskabet (ATR), som er en opgørelse, der integrerer eksisterende arbejdsmarkedsstatistikker.

På nogle områder anvendes alternative kilder for at opnå konsistens med resten af nationalregnskabet og supplerende kilder for at opfylde definitionerne i ESA2010. Endeligt foretages slutafstemninger med resten af nationalregnskabets økonomiske tal.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken bruges som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold: de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed; brancheorganisationer o.l.'s lignende anvendelser; den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling.

Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem Brugerudvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger hovedsageligt på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 60 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Nationalregnskabet publiceres rettidigt og har derfor høj punktlighed.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

En grundidé i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik, er at tallene i størst mulig grad er sammenlignelige over tid. Det betyder fx at nye kilder altid må bearbejdes til nationalregnskabets begrebsapparat, og at omlægninger af eksisterende kilder umiddelbart ikke kan ses som ændringer af variabler og begreber i nationalregnskabsstatistikken. Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i det årlige nationalregnskab. Internationalt findes en høj grad af sammenlignelighed, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ESA2010-retningslinjerne.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

NYT fra Danmarks Statistik og tabeller i Statistikbanken, som kan findes på emnesiderne Kvartalvist nationalregnskab og Årligt nationalregnskab. Det er desuden muligt at tilkøbe Statistiske efterretninger og årspublikationen Nationalregnskab.

Læs mere om tilgængelighed