Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv.

Formålet med Dagpenge ved sygdom og fødsel mv. er at belyse brugen af lov om sygedagpenge henholdsvis barselsloven. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2003 og frem. Fra år 2017 indeholder statistikken kun oplysninger om sygedagpenge, fordi Udbetaling Danmark har taget et nyt administrativt it-system for barselsdagpenge i brug. Derfor har Danmarks Statistik indgået en ny dataleveranceaftale med Atp (på vegne af Udbetaling Danmark), og barselsdagpenge vil fra år 2019 blive en selvstændig statistik.

Indhold

Dagpenge ved sygdom og fødsel er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom eller fødsel. Fra år 2017 dog kun oplysninger for dagpenge udbetalt i forbindelse med sygdom. Opgørelserne fordeles efter lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge samt alder, køn og geografi. Endvidere indgår tal fra Dagpenge ved sygdom og fødsel i statistikken, Offentligt Forsørgede, hvor omfanget af fravær på grund af sygdom eller barsel sættes ind i en større sammenhæng.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Statistikkens datagrundlag beror på et år til dato-udtræk fra de administrative registre Kommunernes fællesadministrative sygedagpengesystem og Udbetaling Danmarks Opus Barsel (Ophørt maj 2017). Ved modtagelsen foretages der en maskinel kontrol, hvorefter dubletter fjernes på sagsniveau og på individniveau. Ved optælling af antal dage for ikke afsluttede sager sættes beregningsslutdatoen for sygedagpengesager til årets sidste dag. For barselssager sættes beregningsslutdatoen til den dato, der sætter sagens længde lig med gennemsnittet af tilsvarende sager, der er indberettet med en slutdato.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikkens barselsdagpengedel bruges af ministerier i forbindelse med ligestillingspolitik og af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Statistikkens sygedagpengedel anvendes sammen med barselsdagpengedelen mest som et vigtigt dataelement vedrørende analyser af den danske arbejdsstyrkes produktivitet (økonomiske modelberegninger), Arbejdsmarkedsregnskabet, Offentligt forsørgede og Fraværsstatistikken.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, fødsel eller adoption, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Tilsvarende er forventningen, at alle sager med udbetaling på grund af graviditetsorlov, barselsorlov eller orlov på grund af adoption indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være pålidelig. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer årligt i marts måned året efter referenceåret. Marts måned er valgt som kompromiset mellem på den en side at vente på, at alle referenceårets indberetninger er i hus, og på den anden side at statistikken kan være aktuel. På det tidspunkt, hvor offentliggørelse finder sted, vil de nyeste informationer være under tre måneder gamle.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er meget påvirket af dansk lovgivning. Lovgivningen for barselsdagpengene har dog været uændret siden medio 2002, hvorfor data på det område kan sammenligenes tilbage til 2003. For sygeorlov er der sket flere ændringer, der påvirker det enkelte års totaler.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. Statistikkens tabeller kan findes under emnerne Sygedagpenge og Barselsdagpenge. Derudover indgår statistikken Statistisk Tiårsoversigt.

Læs mere om tilgængelighed