Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Indhold

RAS er en årlig individbaseret opgørelse, som opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles ligeledes på oplysninger om bl.a. demografi, uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskæftigede. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, ligesom detaljerede mikrodata stilles til rådighed gennem Danmarks Statistiks Forskningsservice.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som er et forløbsregister. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november ud fra AMR. På baggrund af AMR er det dog også muligt at foretage statusopgørelser på vilkårlige dage i året, ligesom AMR kan anvendes til diverse forløbsanalyser mv.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Den registerbaserede arbejdstyrkestatistik (RAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, og anvendes i stort omfang af både eksterne og interne brugere.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

RAS er en registerbaseret opgørelse, der anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS benytter fra 2008 arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. Det betyder dels, at der ikke er samme usikkerhed ved RAS som ved statistikker baseret på stikprøver. Dels muliggør datagrundlaget for RAS bedre belysning af arbejdsmarkedet end tidligere. RAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, og RAS kan dermed belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. I første tempi er de socioøkonomiske kategorier uden for arbejdsstyrken ikke underopdelt. Denne offentliggørelse sker 11 måneder efter referencetidspunktet. Offentliggørelse i tempi to sker 15 måneder efter referencetidspunktet. Her kan grupperne uden for arbejdsstyrken underopdeles.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken er siden da udgivet én gang årligt. Nye, bedre datagrundlag og ændringer på arbejdsmarkedet har medført en række databrud i statistikken over tid, som således har betydning for sammenligneligheden over tid. Da RAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, er det vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne Tilknytning til arbejdsmarkedet og Beskæftigelse. Derudover indgår statiatikken i Statistisk Årbog.

Se mere på emnesiderne for henholdsvis Registerbaseret arbejdsstyrke og Registerbaseret beskæftigelse.

Læs mere om tilgængelighed