Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Pernille Stender
39 17 34 04

psd@dst.dk

Hent som PDF

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik

RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken er siden da udgivet én gang årligt. Nye, bedre datagrundlag og ændringer på arbejdsmarkedet har medført en række databrud i statistikken over tid, som således har betydning for sammenligneligheden over tid. Da RAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, er det vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt.

International sammenlignelighed

RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er imidlertid rettet mod interviewbaserede opgørelser (Arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om arbejdsmarkedstilknytningen. Da RAS derimod er baseret på registre, er kravene fra ILO operationaliseret til brug på registerbaseret materiale. Det anbefales derfor, at Arbejdskraftundersøgelserne (AKU) benyttes ved internationale sammenligninger, mens RAS fortrinsvist anvendes til at belyse nationale strukturer.

Sammenlignelighed over tid

RAS blev udarbejdet for første gang i 1981 og omfattede befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980. Statistikken bliver lavet én gang årligt og er udgivet i perioden fra 1981 og frem. Der er igennem årene foretaget en række ændringer i opgørelsen af RAS, som har betydning for sammenligneligheden over tid. Særligt databruddet mellem 2007 og 2008 har stor betydning for muligheden for sammenligning. I første omgang (2009) ændres datagrundlaget for oplysninger om lønmodtagere, som medfører et fald i beskæftigelsesniveauet - især for de yngre aldersgrupper (18-29 år) og beskæftigede i vikarbranchen. I anden omgang (2015) ændres datagrundlaget for RAS, som dermed revideres tilbage til 2008. Ved denne ændring øges beskæftigelsen med 20.000-25.000 personer.

Databrud

I 2003 (november 2002) er der et databrud i RAS. Forandringer på arbejdsmarkedet og bedre datakilder gjorde, at der var opstået et behov for at foretage forskellige ændringer af statistikken. Ændringerne medførte bl.a., at prioriteringsrækkefølgen for personer der var i flere tilstande ultimo november (ex. personer som modtog efterløn og samtidigt arbejdede) blev ændret en smule.

Før 2008 var datagrundlaget for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive lønmodtagerens beskæftigelse som periodisk eller helårlig. Formodningen er, at arbejdsgiverne brugte helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket resulterede i for højt et beskæftigelsesniveau.

Fra november 2008 udgør eIndkomstregistret datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det medførte et større databrud. EIndkomstregistret indeholder månedlige indberetninger, hvilket i forhold til tidligere betyder en større grad af sikkerhed i oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende. Det nye datagrundlag medførte et fald i beskæftigelsesniveauet. Læs mere om ændringerne her.

Med opgørelsen af RAS pr. november 2008 i 2010 var Danmarks Statistiks eget månedlige eIndkomstregister endnu ikke etableret. Derfor blev der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, som var dannet af SKAT ved en summering af de månedlige indberetninger over året. Ved offentliggørelsen af RAS opgjort november 2009 i 2011 var Danmarks Statistiks eget månedlige eIndkomstregister færdigt. Der viste sig, at være store forskelle mellem den årlige version, som var anvendt året før, og det nye månedsregister, at det var nødvendigt at revidere opgørelsen pr. november 2008.

I forbindelse med offentliggørelsen af RAS pr. november 2011 blev der foretaget to ændringer i statistikken, som betød, at RAS for perioden november 2008-2010 blev revideret. Ændringerne består i, at:

1) personer, som er midlertidigt fraværende på barsels- eller sygedagpenge, og som er klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, bliver en del af arbejdsstyrken. Baggrunden for denne ændring var, at man definitorisk bør betragtes som beskæftiget, selvom man er midlertidigt fraværende, og arbejdsgiveren ikke udbetaler løn. Det midlertidige fravær kan være barselsorlov eller sygefravær af mindre end tre måneders varighed. Før overgangen til eIndkomstregistret ville en person, der var midlertidigt fraværende, typisk blive opgjort som beskæftiget, selvom der ikke havde været en lønudbetaling på referencetidspunktet. Dette skyldes, at der blev taget udgangspunkt i oplysninger om årlige lønbeløb og mere overordnede markeringer for ansættelsesforholdets varighed. Efter overgangen til eIndkomstregistret tages der derimod udgangspunkt i lønudbetalingen i november, og hvis der ikke er en sådan, bliver personen ikke betragtet som beskæftiget. Danmarks Statistik udviklede derfor en algoritme, som kunne afgøre, om personen kom fra beskæftigelse eller ej. På den baggrund blev ca. 10.000 personer, som tidligere ville være blive opgjort som værende uden for arbejdsstyrken i stedet opgjort som beskæftigede. Det drejer sig primært om personer, som har været på barselsorlov.

2) bruttoledigheden indarbejdes i RAS. Det betød, at arbejdsstyrken kom til at består af de beskæftigede og de bruttoledige. Tidligere bestod arbejdsstyrken af de beskæftigede (som inkluderede en delmængde af de aktiverede bruttoledige) og de nettoledige. Nettoledige består af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklare. Aktiverede ledige indgår ikke i denne gruppe. Bruttoledige består af nettoledige samt aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar. Læs mere om ledighedsbegreberne her. Samlet betyder disse ændringer, at arbejdsstyrken øges med ca. 50.000 i forhold til den hidtidige opgørelse.

Nyt datagrundlag for RAS fra 2015

I april 2015 overgik RAS til at være baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). I den forbindelse blev RAS revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse blev dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at en opgørelse fx pr. ultimo november 2013 nu hedder nov. 2013, hvor den tidligere ville have heddet 2014. Derudover betyder databruddet, at nivauet for beskæftigelsen øges med 20.000-25.000. Dette dækker over en stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen på ca. 30.000 personer, mens antallet af selvstændige reduceres med 4.000-10.000 personer. Læs mere om databruddets betydning for RAS her. Ved offentliggørelsen i 2016 blev tidsserien revideret tilbage til november 2008. Herefter er det planen, at tidsserien for perioden november 2008-2014 skal fryses (dvs., at der ikke foretages yderligere revisioner tilbage i tid). Læs mere om AMR her.

*Ændret branchenomenklatur *

I 1993 ændres branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93. I 2003 ændres branchenomenklaturen til DB03. I 2008 ændres branchenomenklaturen til DB07. Læs mere om branchenomenklaturen her.

*Ændret sektorkode *

Statistikken kan fordele på sektor ifølge ESA (november 1994-november 2012) og ESA2010 (november 2008-november 2013).

Ændret fagklassifikation

Færdighedsniveauet for lønmodtagere bestemmes ud fra DISCO-08, som indberettes til lønstatistikken og dernæst kobles til jobbet i eIndkomstregistret. Fra 2010 er DISCO-klassifikationen ændret til DISCO-08. Det vil sige, at færdighedsniveauet i perioden 2008-2009 er baseret på DISCO-88, mens det fra 2010 og frem er baseret på DISCO-08. Ændringen skyldtes en international ændring i den bagvedliggende klassifikation ISCO. Overgangen betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges fra 2009-2010 med ca. 200.000 personer, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af store lønmodtagergrupper kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor.

Kommunalreform

RAS bliver offentliggjort på kommuneniveau i statistikbanken. Fra november 2006 er statistikken offentliggjort på de nye kommuner efter strukturreformen. I perioden november 1980-november 2006 er statistikken opgjort på kommunerne før strukturreformen. I november 2006 er der med andre ord både opgjort tal for kommuneinddelingen før og efter strukturreformen.

Sammenhæng med anden statistik

Antallet af beskæftigede og arbejdsløse i RAS afviger fra opgørelserne i andre statistikker. Du kan læse mere om forskellene herunder:

Erhvervsbeskæftigelsen

Som udgangspunkt sker der en fælles afgrænsning af bestanden af beskæftigede ultimo november i RAS og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Der er imidlertid nogle job, som medtages i den ene opgørelse, men ikke i den anden, og vice versa. For det første opgøres personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet i RAS, hvorimod EBS medregner alle personens job ultimo november. For det andet betragtes personer, der er fraværende fra beskæftigelse (pga. fx børnepasningsorlov, barsels- eller sygedagpenge eller midlertidigt fravær på under 45 dage) ultimo november, som beskæftigede i RAS, men ikke i EBS. For det tredje medregner EBS kun selvstændige, som enten er momspligtige, lønsumsafgiftspligtige eller er arbejdsgivere, mens RAS også medregner selvstændige, som har fået et vist overskud i virksomheden i året selv om personen hverken er moms- eller lønsumsafgiftspligtig. For det fjerde medregner EBS kun job knyttet til firmaer med en vis minimumsaktivitet. Firmaer, som har aktivitet under denne aktivitetsgrænse, er således ikke omfattet af statistikken.

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en interviewundersøgelse, der ligesom RAS anvender det af ILO definerede internationale beskæftigelsesbegreb. Da ILO's retningslinjer imidlertid er rettet mod netop AKU og ikke registerbaseret materiale, er retningslinjerne operationaliseret til brug for RAS. Derfor er der også afvigelser imellem RAS og AKU. Betragtes de beskæftigedes fordeling på socioøkonomisk status, er der relativt flere selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AKU end i RAS. Årsagerne til dette er bl.a., at personer som er aktie- eller anpartsindehaver i den virksomhed, hvor de arbejder, klassificeres som lønmodtager i RAS, mens de ofte vil betegne sig selv som selvstændige, når de spørges i AKU. Det samme gør sig gældende for medarbejdende ægtefæller med lønaftale, der i RAS klassificeres som lønmodtagere. Lønmodtagernes fordeling på færdighedsniveau afviger ligeledes en del mellem de to statistikker.

Offentlig beskæftigelsesstatistik

Statistikken over Offentlig beskæftigelse (OBESK) belyser det gennemsnitlige antal job og fuldtidsbeskæftigede i kvartalet inden for offentlig forvaltning og service. I antallet af job indgår samtlige job, som personen på et givent tidspunkt har i den offentlige forvaltning. Det betyder, at antallet af job er væsentligt højere end antallet af beskæftigede i RAS.

Beskæftigelse for lønmodtagere

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) belyser lønmodtagernes fuldtidsbeskæftigelse og antallet af lønmodtagere på kvartalsbasis. Omregningen til fuldtidsbeskæftigelse betyder, at niveauet for beskæftigelsen er lavere end i RAS. Omvendt er antallet af lønmodtagere højere end i RAS. Det skyldes, at et nogle lønmodtagere bliver opgjort som selvstændige i RAS. Det sker når en person både har et lønmodtager job og et job som selvstændig, og personen arbejder flest timer i jobbet som selvstændig.

Registreret ledighed

Den gennemsnitlige fuldtidsledighed er generelt højere i den registerbaserede ledighedsstatistik end i RAS. Antallet af arbejdsløse er for det første lavere i RAS, fordi delvist ledige, dvs. personer som arbejder på deltid og er som ledige resten af tiden opgøres som beskæftigede i RAS. For det andet er en del af de bruttoledige (i ledighedsstatistikken)er opgjort som beskæftigede i RAS. Grunden hertil er, at de er aktiverede i en foranstaltning, hvor der udbetales løn. I sådanne tilfælde skal de klassificeres som beskæftigede ifølge de internationale retningslinjer for beskæftigelsesstatistik.

Arbejdsmarkedsregnskabet

Siden april 2015 har Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) udgjort datagrundlaget for RAS, hvormed RAS blev revideret tilbage til november 2008. Mere information om AMR her.

Arbejdstidsregnskabet Beskæftigelsesopgørelsen i arbejdstidsregnskabet er baseret på AMR. I arbejdstidsregnskabet er beskæftigelsen opgjort som et gennemsnit over året, hvilket betyder at niveauet afviger fra RAS.

Intern konsistens

RAS er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som udarbejdes på baggrund af en række forskellige kilder. RAS er resultatet af en statusopgørelse (nedslag) ultimo november i AMR. Der vil dog kunne forekomme mindre forskelle mellem den mest aktuelle version af AMR og RAS. Det skyldes, at AMR er et mere "levende" register, hvor der efter produktionen af RAS er foretaget forskellige kvalitetsforbedringer, som har større betydning i forhold til et forløbsregister (som AMR) end til en statusopgørelse (som RAS).