Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistik skal bruges med omtanke - også administrativt

Danmarks Statistiks tal bliver brugt flittigt. Det er vi naturligvis glade for. Det gælder også, når tallene bliver brugt i forskellige offentlige reguleringsordninger. Men lejlighedsvis er der diskussion om, hvorvidt tallene bliver brugt til mere, end de kan holde til. Og når der er penge på bordet, vil der som regel også være (mindst) én part, som har interesse i at betvivle tallenes kvalitet.

29. maj 2018 kl. 13:19

Diskussionen om talgrundlaget bag den kommunale udligningsordning er et godt eksempel. Ordningen administreres af Økonomi- og Indenrigsministeriet, men anvender i vid udstrækning tal fra Danmarks Statistik. Meget af den nylige diskussion har handlet om kvaliteten af de tal, der bruges for befolkningens uddannelse. Generelt har vi i Danmark virkelig god information omkring de uddannelser, som er taget her i landet. Så diskussionen har handlet om tallene for indvandreres medbragte uddannelse. Og spørgsmålet har været, om tallene nu også var gode nok på kommuneniveau til at kunne indgå i den kommunale udligning.

Diskussionen opstod nok også, fordi tallene ikke havde været opdateret mellem 2006 og 2016, hvor det endelig lykkedes Danmarks Statistik at finde finansiering til indsamling af tallene – takket være Rockwool Fonden. På 10 år kan tingene ændre sig meget. Beregninger viste, at mange kommuner kunne stå overfor en abrupt ændring i deres udligning, når de stadigt mere forældede tal blev skiftet ud med de opdaterede tal. Det er ifølge pressen baggrunden for, at regeringen har annonceret en overgangsordning.

Ligesom de tidligere tal er de nye tal baseret på oplysninger indhentet fra indvandrerne selv. Der er simpelthen ikke andre kilder. I modsætning til andre undersøgelser baseret på selvrapportering har en del af de adspurgte indvandrere dog modtaget hjælp til besvarelsen fra sprogskoler og jobcentre. Og spørgeskemaerne var tilpasset de 16 vigtigste nationaliteter.

Alligevel er det kun godt en tredjedel, der har svaret. For de øvrige har Danmarks Statistik gjort antagelser omkring deres uddannelsesniveau baseret på den sammenhæng, der kan observeres mellem uddannelse og baggrundsoplysninger for dem, som har svaret. Sådanne antagelser kan selvfølgelig raffineres i det uendelige. Så for at tjekke, at de gjorte antagelser giver rimelige resultater, har vi genspurgt nogle af dem, som vi ikke fik svar fra i første omgang. Det gav 3.000 nye besvarelser, som vi har kunnet sammenligne med de antagelser, vi havde gjort. Konklusionen er, at antagelserne langt hen ad vejen giver meningsfulde resultater. På den baggrund er der for os ikke tvivl om, at de nye tal er et fremskridt i forhold til de tidligere, forældede tal.

Statistikken om indvandrernes medbragte uddannelse er kun ét eksempel på administrativ anvendelse af vores tal. Vi kan ikke garantere, at al brug af vores tal begrænser sig til dét, som tallene kan holde til. Men vi har selvfølgelig en forpligtelse til at dokumentere tallenes styrker og svagheder. Forhåbentlig sker det så klart, at brugerne langt hen ad vejen selv kan tage deres forholdsregler. Og i det omfang vi samarbejder direkte med de offentlige brugere af vores tal, kan vi naturligvis også advare, hvis vi ved, at der er problemer.

Det har vi således også gjort omkring anvendelsen af oplysninger for indvandreres medbragte uddannelse, ligesom vi i øvrigt også har gjort det omkring anvendelse af oplysninger i BBR-registret bl.a. i forbindelse med den kommunale udligningsordning. Den omlægning af BBR-registret som SKAT, der er ejer og forvalter af registret, er i gang med, har nemlig negative effekter for tallenes robusthed både til statistik og administrativt brug.

Så kort sagt: Vi har et ansvar for klart at formidle styrker og svagheder i de tal, vi stiller til rådighed, ligesom samarbejdspartnere også med rette kan forvente, at vi gør opmærksom på eventuelle begrænsninger i tallene. Men som bruger af statistikken har man også et ansvar for at tage højde for svaghederne i de sammenhænge tallene indgår i.