Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Tidligere kurser

Herunder er der en samlet liste over de kurser og seminarer, som vi ved efterspørgsel kan udbyde hos Danmarks Statistik. Har du et ønske til et bestemt emne eller kursus som ikke fremgår af listen, er du altid velkommen til at kontakte os på dst@kurser.dk eller på telefon 39 17 39 22.

 

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan Danmarks Statistik beskriver strukturen og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem en række forskellige statistikker. Vi præsenterer de vigtigste begreber i arbejdsmarkedsstatistikken, og du får vist nogle overordnede resultater fra statistikkerne.

Erhvervsstatistik

Erhvervsstatistik kan være en kompleks størrelse at arbejde med. Hvad er forskellen på konjunkturstatistik og strukturstatistik med eksempler fra nogle af de centrale erhvervsstatistikker? Hvordan og hvorfor inddele i brancher? Hvilke begreber, metoder og faldgruber skal man være opmærksom på? Vi tager fat i de mest grundlæggende begreber i erhvervsstatistikken og du bliver fortrolig med at benytte statistiske resultater om virksomheder i Danmark.

Løn, indkomster og formue

Danmarks Statistik laver opgørelser af både løn, indkomster og formuer. Lønforskelle og indkomstulighed debatteres ofte, men hvad indeholder data egentlig og hvordan skal vores mange forskellige indikatorer tolkes? Kom ind i vores "maskinrum" og få en beskrivelse af, hvordan vi behandler og organiserer de mange data på området. Vi gennemgår forskellene og samspillet mellem løn-, indkomst- og formuestatistikkerne.

Offentlige finanser

Offentlige finanser er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan statistikken for de offentlige finanser kan bruges til at beskrive strukturen og udviklingen i den offentlige økonomi. I den sammenhæng ser vi på statistikkens vigtigste begreber og hovedstørrelser - fx det offentlige underskud, samt hvad der egentlig indgår i den offentlige sektor.

Indvandrere og efterkommere

Vil du have styr på, hvilke statistikker du kan bruge om indvandrere og efterkommere i Danmark, og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på i forhold til dataene? Danmarks Statistik udgiver hvert år publikationen "Indvandrere i Danmark", og de forskellige opgørelser spiller en stor rolle for debatten om integration. Få klarhed om emnet, og kenskab til de relevante fakta.

Kursus i Gekko

Er for dig som vil introduceres til indsamling af data og vedligeholdelse af en større databank af økonomiske tidsserier fra mange forskellige kilder. Der undervises i brugen af det gratis databehandlingsprogram Gekko, som benyttes af Danmarks Statistiks kontor for økonomiske modeller (ADAM).