Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Vis alle blogindlæg


20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Antallet af boligområder på Parallelsamfundslisten er siden sidste år faldet fra 15 til 12. Men hvordan har udviklingen været de foregående år? Vi samler her ministeriernes udgivelser i publikationsserien gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt af Indenrigs- og Boligministeriet, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 10.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nye form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte er ny.

I forbindelse med den seneste udgivelse har et par af udgivelserne også skiftet navn. Foruden Parallelsamfundslisten, er de tidligere hårde ghettoområder nu omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Bolig- og planstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


24. februar 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hvor stort er klimaaftrykket af din indkøbskurv?

Det kan du nu blive klogere på ved hjælp af en ny database, der viser udledningen af CO2 for 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. For eksempel er der meget stor forskel på, om du vælger oksekød, der i gennemsnit udleder 50,2 kg CO2e pr. kg, eller du vælger kylling, der ligger nede på ca. 2 kg CO2e pr. kg. 

"Den store klimadatabase" udgives af den grønne tænketank CONCITO i samarbejde med konsulentfirmaet ”2.-0 LCA consultants” og er støttet af Salling Fondene. Beregningen af klimabelastningen fra fødevarer er baseret på såkaldte livscyklusanalyser, som kan udføres på mange forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne tal fra forskellige analyser. ”Den store klimadatabase” skiller sig ud ved at være en offentlig tilgængelig database med ensartede beregninger for hele 500 fødevarer. Udover den samlede udledning udtrykt i kilo CO2-ækvivalenter kan man se udledningen for hver vare opdelt i blandt andet landbrug, forarbejdning, transport og detailhandel.

De videnskabelige metoder, beregningerne er baserede på, bliver præsenteret i ”Den store klimadatabase - Baggrundsrapport”. Rapporten redegør for valg og fravalg i metoden ved hjælp af eksempler. I rapporten finder man også en sammenfatning af resultater på fødevarekategorier og en vejledning til, hvordan man bruger databasen og fortolker tallene. I deres Q&A giver de direkte svar på de mest oplagte spørgsmål. 

Man kan gå endnu mere i dybden med kilder og metode i ”Methodology report” fra ”2.-0 LCA consultants” og med baggrundsdata i Excel-format.


Tags: aftensmad, bæredygtighed, emissioner, forbrug, klima, madkultur, miljø, måltidsvaner, produktion,
Emne: Miljø og energi
Geografi: Dansk statistik


31. august 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling

Interesserer man sig for virksomhedernes vækstmuligheder og internationale konkurrencedygtighed, så er det værd at følge de årlige statistikker om investeringer i forskning og udvikling (FoU).

Erhvervslivets investeringer er emnet for Uddannelses- og Forskningsministeriets publikation ”Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark”. På baggrund af Danmarks Statistiks data ser analysen nærmere på centrale udviklingstendenser i danske virksomheders udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016. De seneste år er investeringerne øget til 42,9 mia. kr. i 2016. Det svarer til 2,1 pct. af BNP.

Danmarks Statistik udgiver årligt publikationen ”Innovation og forskning”, som har et bredere sigte. Årets udgave indeholder et særligt temakapitel om innovation i den offentlige sektor – et område der først er dækket statistisk de senere år. Bogen giver udover en overordnet indsigt i udviklingen af den offentlige sektors og erhvervslivets investeringer i FoU også viden om bl.a. ph.d.-uddannedes beskæftigelse og udviklingen i antallet af danske patenter.

Begge publikationer indeholder afsnit med internationale sammenligninger. European Innovation Scoreboard 2018 placerer Danmark på en anden plads i det overordnede Innovation Index og dermed i gruppen af fem EU-lande, man betegner som førende inden for innovation. Ser man kun på erhvervslivets investeringer, er Danmark det fjerde bedst placerede land i EU, kun overgået af Sverige, Østrig og Tyskland.


Tags: forskning, investeringer, innovation, jobskabelse, konkurrenceevne, patenter, rangorden,
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik, International statistik


13. januar 2017 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Vi sender færre sms-beskeder

Antallet af sendte sms’er er faldet fra 3.982 mio. til 3.200 mio. fra 1. halvår 2015 til 1. halvår 2016 - svarende til et fald på 19,6 pct. Det viser Energistyrelsens ”Telestatistik - Første halvår 2016”. Der er et støt fald i antallet af sendte beskeder. Siden 1. halvår 2010, hvor vores trang til at skrive til hinanden toppede med 6.621 mio. sendte sms’er, har der været et fald på 51,7 pct.

Den halvårlige telestatistik beskriver den seneste udvikling på telemarkedet. Man finder oplysninger om bl.a. solgte abonnementer og tilhørende trafik inden for bredbånd, telefoni, andre tjenester (telemetri og fastnet IPTV) og bundlede tjenester. Rapporten viser også prisudviklingen de seneste ti år på telefoni og bredbånd.

Markedsandele og historisk data fra ældre publikationer tilbage til 2005 er gjort tilgængelige i baggrundsdataark. Her finder man bl.a. Internet bredbåndsabonnementer, mobilabonnementer og fastnettelefoni fordelt på selskab.


Tags: informationssamfundet, internettet, priser, mobiltelefoner, telefoni,
Emne: Uddannelse og forskning
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek