Faktorefterspørgsel

I faktorblokken bestemmes bygningskapital, fKnb, maskinkapital, fKnm, beskæftigelse, HQ, energiforbrug, fVe, og materialeforbrug, fVm. Disse produktionsfaktorer kaldes efterfølgende også for Knb, Knm, L, E og M.

I efterspørgslen efter bygnings- og maskinkapital samt arbejdskraft og energi, indgår følgende faktorspecifikke (faktorudvidende) effektivitetsindeks: dtb, dtm, dtl og dte. Hvis et effektivitetsindeks stiger med 1 pct., vil det give et fald i efterspørgslen efter den pågældende faktor, men (ofte) også et (mindre) fald i anvendelsen af en af de andre faktorer. Et eksempel på effekterne fremgår af nedenstående skema:

Tabel 1. Langsigtet effekt af en stigning i de respektive effektivitetsindeks på 1 pct.

		Bygninger	Maskiner	Arbejdskraft	Energi
Bygninger	fKb	-1.00	-0.05	-0.05	0.00
Maskiner	fKm	0.00	-0.75	-0.24	0.02
Arbejdskraft	Hq	0.00	-0.05	-0.95	0.02
Energi	fVe	0.00	-0.01	-0.04	-0.53

Hæves arbejdskraftens effektivitet med 1 pct., ville det betyde, at man på langt sigt kunne klare sig med 0.95 pct. mindre arbejdskraft, 0.05 pct. mindre bygningskapital, 0.24 pct. mindre maskinkapital og 0.04 pct. mindre energi, som det fremgår af tabel 1. Dette kunne f.eks. være som følge af forøget efteruddannelse.

Hæves alle fire effektivitetsindeks med 1 pct., fås at gruppe Kb falder med 1,1 pct., Km falder med 0.99 pct., L med 1.00 pct. og E med 0.58 pct. (tallene fås som rækkesummerne), således at forholdet mellem Kb, Km, L og E er nogenlunde uforandret (at det ikke er fuldstændig uforandret - og at Kb, Km, L og E ikke alle falder med præcis 1 pct. - skyldes, at faktorblokken på visse punkter er forenklet i modellen i forhold til det teoretiske oplæg).

Hvis man ønsker en bestemt effekt på én eller flere af produktionsfaktorerne i tabel 1 kan nedenstående tabel bruges. Her er tabel 1 inverteret, så det fremstår hvordan effektivitetsindeksene skal ændres for at give den ønskede effekt på én eller flere af produktionsfaktorerne:

Tabel 2: Effekten er her en langsigtet stigning i de respektive produktionsfaktorer på 1 pct.

		Bygninger	Maskiner	Arbejdskraft	Energi
Bygninger	fKb	-1.00	0.05	0.05	0.00
Maskiner	fKm	0.00	-1.32	0.33	-0.04
Arbejdskraft	Hq	0.00	0.07	-1.06	-0.04
Energi	fVe	0.00	0.01	0.07	-1.82

Ønsker man f.eks. at arbejdskraftens størrelse stiger med 1 pct. (uden effekter på de andre produktionsfaktorer), skal man øge maskinernes effektivitet, energiens effektivitet og bygningernes effektivitet med henholdsvis 0.33 pct., 0.07 pct. og 0.05 pct. samt sænke arbejdskraftens effektivitet med 1.06 pct.. Ønskes det i stedet at alle fire produktionsfaktorer falder med 1 pct., skal bygningskapitalens effektivitet hæves med 0.90 pct., maskinkapitalens effektivitet med 1.03 pct., arbejdskraftens effektivitet med 1,03 pct. og energiens effektivitet med 1.74 pct.. Disse tal er rækkesummerne i tabel 2, og at de ikke alle er lig -1 pct. skyldes, som ovenfor nævnt, at faktorblokken er forenklet i forhold til det teoretiske oplæg.

I det følgende vises, hvordan der justeres i effektiviteten for hver af de forskellige faktorer.

Det skal her bemærkes, at bygningskapitalen, fKnb<j>, er meget længe om at reagere på stigningen i dtfknb<j>. Dette skyldes, at niveauet for bygningskapitalen - som følge af en lille afskrivningsrate - er meget stort i forhold til niveauet for bygningsinvesteringerne. Der gøres ikke forsøg på at øge effektiviteten i det offentlige bygnings-kapitalapparat, fKnbo. Hvis man ønsker dette, kan det gøres ved selv at sænke fIbo1 permanent med 1 pct. Det sidste er dog et "ligevægtsargument", som ikke kan forventes at holde fuldstændigt, hvis der er stor uligevægt i grundkørslen, svarende til, at bruttoinvesteringerne afviger meget fra de fysiske afskrivninger.

Det er ikke muligt at modellere boligkapital på samme måde, idet der ingen effektivitet er i h-erhvervets bygningskapital, fKnbh. Boligkapitalen modelleres derfor andetsteds.

En stigning i maskinkapital-effektiviteten kan indarbejdes fuldstændig som ovenfor:

Der gøres ikke forsøg på at øge effektiviteten i det offentlige maskinkapitalapparat, fKnmo. Hvis dette ønskes, kan det gøres ved at sænke fImo1 permanent med 1 pct.. Af tabel 1 fremgår det, at maskinkapitalen på langt sigt falder med 0.75 pct., således at også maskininvesteringerne, fImp, på langt sigt vil reduceres med 0.75 pct. (se dog kommentaren til bygningskapitaleksperimentet ovenfor).

Arbejdseffektiviteten i den offentlige sektor justeres ikke. Hvis dette ønskes, kan det gøres ved på samme tid at sænke Qo1 med 1 pct. og hæve dtlo1 med 1 pct.

Også her er der set bort fra offentligt erhverv (fVeo), men dette kan justeres fuldstændig som for de andre erhverv ved at hæve dtfveo1 med 1 pct. Der er intet energiforbrug i e-erhvervet (Nordsøen), mens energieffektiviteten i de energikonverterende erhverv ng (olieraffinaderier) og ne (el/gas/varme) ikke ændres, da der her ønskes en beskrivelse af hvad generelle energieffektivitetsforbedringer i erhvervenes produktionsproces betyder, og ikke om hvor effektive olieraffinaderierne og energiforsyningssektoren måtte være til at konvertere energien til andre former (dvs. deres konverteringstab).

Ønsker man også at effektiviteten i materialeanvendelsen stiger permanent med 1 pct., gøres dette ved at støde til trenderne dtm<i>:

Ændringerne sker kun det første år, da materialeligningerne er rene ændringsrelationer, således at en ændring i ét år vil have permanent virkning i alle fremtidige år. Hvis man ønsker at støde til effektiviteten i det offentlige materialekøb gøres det ved at støde til dtmo1.

Ud over effektivitetsændringer kan der også være behov for at justere i f.eks. maskininvesteringerne eller arbejdskraften, f.eks. ved overgang fra sidste statistikdækkede år til første simulationsår.

"Direkte" justeringer er i og for sig er uproblematiske, men man skal huske, at en ændring af f.eks. JRfVe<j> kun har midlertidig effekt på energiforbruget, da de fleste af energiligningerne er fejlkorrektionsligninger, som trækker tilbage imod ligevægt (J-leddet indgår ikke i "niveausammenhængen"). Et eksempel på et stød til energiligningerne:

Dette eksempel giver et fald i de private (ikke-energikonverterende) erhvervs energiforbrug på 1 pct. i 2019. Årene efter vil der være en "ekkovirkning" af dette stød, men på langt sigt vil effekten være nul. Der kan justeres tilsvarende i J-leddene i fKnb<j>-, fKnm<j> og Hq<j>1-ligningerne, men problemet med en sådan justering er, at prisdannelsen ikke påvirkes korrekt.

Hvis man vil foretage permanente justeringer i bygningsinvesteringer/kapital (fIb<j>/fKnb<j>), maskininvesteringer/-kapital (fIm<j>/fKnm<j>), eller beskæftigelse (Hq<j>1/Q<j>1), bør man kun gøre dette via bygningskapitalens, maskinkapitalens og arbejdskraftens effektivitetsindeks, dtb<j>1, dtm<j> og dtl<j>, med mindre man føler sig helt sikker på, hvad det ellers er, man gør (og ikke mindst: hvad fortolkningen af det er). Det anbefales derfor at foretage justeringer i bygningskapital, maskinkapital og beskæftigelse via disse faktorers effektivitetsindeks, hvorved man fastholder konsistens mellem faktorblok og sektorpriser.

Justeringer i faktorblokken