Statistisk Perspektiv nr. 9, april 2014 - page 12-13

Ny viden om byggeriets historie i
Danmark giver større forståelse for,
hvad byggeriet kan gøre for et land
og dets økonomi. Den nye viden, som
Danmarks Statistik har gravet frem,
skaber byggestatistik i verdenseliten,
mener Boligøkonomisk Videncenter,
der har bestilt arbejdet.
Af Helle Harbo Holm
Mor, far og fem børn klemt inde i en
2-værelseslejlighed på 2. hylde til ven-
stre. Lokum i gården og i det hele taget
forhold vi i dag ville få klaustrofobi af
bare at tænke på. Det er formentligt
lignende billeder, mange forestiller sig,
når man tænker på boligforholdene i
hovedstaden i 30’erne. Og det har da
også været virkelighed for nogle. Men
helt ny viden viser, at generelt set var
problemet med overbefolkede lejlig-
heder faktisk allerede løst i starten af
30’erne.
Det kom bag på Curt Liliegreen, der
er sekretariatschef i Boligøkonomisk
Videncenter. Og ham skal der ellers
en hel del til at overraske på boligom-
rådet, eftersom det har været hans
professionelle hjemmebane i 35 år.
Den nye viden er skabt på baggrund af
midler fra Realdania til et stort samar-
bejde mellem Boligøkonomisk Videncen-
ter og Danmarks Statistik. Boligøkono-
misk Videncenter med Curt Liliegreen i
spidsen arbejder for at skabe en kvalifi-
ceret boligdebat i Danmark. Med det mål
for øje identificerede Curt Liliegreen en
række punkter, hvor den hidtidige viden
var mangelfuld. Det handlede i høj grad
om, at vores viden tilbage i tiden havde
store huller, eller at data slet ikke ek-
sisterede. De huller bad han Danmarks
Statistik om at udfylde. Det er langt hen
ad vejen sket nu efter næsten et års
arbejde. Resultatet er 22 nye tidsserier
på byggeområdet – tidsserier som for
boligbyggeriet på nogle områder går helt
tilbage til 1917 og for det samlede byg-
geri tilbage til 1939.
Boligpolitik på et oplyst grundlag
Og det var altså med de resultater i
hånden, at Curt Liliegreen faldt over
noget, som kunne overraske. På de
fleste andre områder bekræftede
tallene de formodninger, han allerede
havde:
- Men en ting er at have en fornem-
melse, en anden ting er at have tallene,
siger han.
Og det, at han nu har de konkrete tal at
forholde sig til og bidrage med i bolig-
debatten, har han ønsket sig længe:
- Jeg må næsten knibe mig selv i
armen for at se, om jeg drømmer, eller
om jeg er vågen. Pludselig har vi alle
disse utrolige mængder af informa-
tion. Jeg er helt paf over, at projektet
er realiseret. Nu håber jeg, at vi kan
diskutere boligpolitik på en bedre og
mere oplyst baggrund, siger han.
Lange tidsserier skaber
byggestatistik i verdenseliten
Den danske formue ligger i byggeriet
Projektet vedrører ikke alene de boli-
ger, der udgør rammerne for hr. og fru
Danmarks hverdag, men hele det byg-
gede miljø, hvilket også dækker andet
end boligbyggeri og anlæg.
Projektet handler langt fra kun om at
belyse udviklingen i de fysiske byg-
ninger, men også hele økonomien og
forholdene omkring byggeriet er be-
lyst. Og det er her, det for alvor bliver
vigtigt.
- Det er i byggeriet hele den danske
formue står. Byggeriets værdi er i
tusinde af milliarder af kroner – et
svimlende beløb for de fleste menne-
sker. Den her viden skal gerne bidrage
til en forståelse af, hvad byggeriet kan
gøre for et land og dets økonomi, siger
Curt Liliegreen.
Han understreger, at det på ingen måde
er tilfældigt, at Danmark i dag har en af
verdens højeste boligstandarder. Det er
vigtigt, at vi forstår det.
- Det har vi, fordi der er mennesker, der
har truffet nogle valg og prioriteret det
i form af byfornyelse og meget andet.
Det er ikke kommet af sig selv. Det er jo
vigtigt at vide i forhold til den boligpo-
litik, man vælger at føre fremadrettet,
siger han.
Ny viden skal formidles bredt
Hovedparten af de mange nye tal og
tidsserier er offentliggjort i Danmarks
Statistiks statistikbank. Det var vigtigt
for Curt Liliegreen, at det var en del af
Jeg må næsten knibe
mig selv i armen for
at se, om jeg drøm-
mer, eller om jeg er
vågen.
12
FAKTA
#
5
Byggeri
Statistikken indeholder tal om byggevirksom-
heden og den opgøres på etageareal og antal
boliger. Tallene fordeles derudover på bygnin-
gernes anvendelse (boliger, erhverv etc.) og
på alle byggeriets faser fra tilladt, påbegyndt,
under opførelse til fuldført byggeri.
Desuden opdeles byggestatikken på geografi
(kommuner og regioner) og på bygherreforhold.
Det er kommunerne, der indberetter bygge-
sager til Bygnings- og Boligregisteret (BBR) i
forbindelse med nybyggeri eller til- og ombyg-
ninger.
Bygninger
På baggrund af Bygnings- og Boligregisteret
(BBR) laver Danmarks Statistik også en årlig
opgørelse over bestanden af bygninger.
Opgørelsen omfatter antallet af bygninger, an-
tallet af kvadratmeter, bygningernes anvendelse
(boliger, erhverv, etc.), ejerforhold, opførelsesår
og opvarmningsforhold.
Statistikken over bygninger fordeles også geo-
grafisk på kommuner og regioner.
om byggeri og bygninger
13
Læs mere om statistikken på vores hjemmesid
søg efter
emnet „Byggeri og anlæg“
Læs videre på næste side
Sekretariatschef
Curt Liliegreen
Boligøkonomisk Videnscenter
Foto: Jon Norddahl
1,2-3,4-5,6-7,8-9,10-11 14-15,16
Powered by FlippingBook