Statistisk Perspektiv nr. 9, april 2014 - page 14-15

aftalen med Danmarks Statistik, fordi
han ville sikre, at de professionelle bru-
gere har adgang til tallene i et profes-
sionelt miljø.
Men formidlingen er langt fra klaret med
det. Ifølge Curt Liliegreen har Boligøko-
nomisk Videncenter et stort og vigtigt
arbejde foran sig med at formidle de
mange historier, der så ligger i tallene.
- Vi vil fortælle historierne om fx byg-
geriets CO
2
-fodaftryk og meget andet.
Vi målretter historierne direkte til slut-
brugerne, så vi får en samlet historie-
fortælling til de forskellige målgrupper,
forklarer Curt Liliegreen.
Kontakt:
Erik Nielsen
Bygge og anlæg
Tlf. 3917 3541
14
15
Målgrupperne tæller blandt andet med-
lemmerne i tekniske udvalg, byrådspoli-
tikere, interesseorganisationer, journa-
lister og elever på tekniske skoler, der
vil vide mere om den sektor, de kommer
til at arbejde i.
Projektleder: „Det er et luksusprojekt“
Det er ikke alene Curt Liliegreen og
Boligøkonomisk Videncenter, der har
svært ved at få armene ned over det
omfattende projekt. Også i Danmarks
Statistik er de medarbejdere, der har
været en del af projektet, begejstrede.
Specialkonsulent Gitte Skotner, der har
været projektleder på opgaven, kalder
det ligefrem et luksusprojekt at lede.
- Jeg har oplevet, at de medarbejdere,
der har været involveret, har været
meget dedikerede, og at alle frister er
blevet overholdt, siger hun.
Projektet har involveret mange konto-
rer i huset, og det har været en meget
stor researchopgave.
- Projektet har helt klart bidraget til
vores videreudvikling i forhold til med-
arbejderne, fordi de har haft mulighed
for at forske på nogle nye områder,
vurderer Gitte Skotner.
En vanskelig opgave at gå tilbage i tiden
En af de medarbejdere, der har haft
fingrene helt ned i talmaterien, er Erik
Nielsen, som er ansvarlig for byggesta-
tistikken.
- Det har været skægt at lave. Det her
er jo rigtigt statistikarbejde. At sidde og
rode med gamle tal og skabe mening i
det, siger han, og fortæller at opgaven i
den grad har været udfordrende:
- Jeg er blevet bekræftet i, at det med at
lave tidsserier er en særdeles vanske-
lig opgave. Det praktiske med at skaffe
data er en ting, men det med at skabe
mening i en tidsserie er en helt anden.
En af udfordringerne har for eksempel
været at definere, hvad det præcist
er, de forskellige begreber har dæk-
ket over op gennem tiden. Fx dækkede
begrebet „villa“ tidligere over det, vi i
dag kalder „parcelhus“, lige som „Ho-
vedstadsområdet“ gennem tiden har
inkluderet forskellige forstæder, men
hvilke har ikke altid været beskrevet.
Det har medvirket til, at det har været
umuligt at opgøre det geografisk.
Det har også varieret gennem tiden,
hvad man har interesseret sig for at
belyse gennem boligstatistikkerne. Tid-
ligere var det fx antal værelser frem for
kvadratmeter. På samme måde dæk-
ker de første statistikker fra 1917 til
1925 kun hovedstaden og byer over en
vis størrelse. Herefter blev de gradvist
udvidet til at dække mere og mere frem
til 1964, hvor alle landets kommuner
kom med.
Mange af forklaringerne på, hvorfor
man tidligere har opgjort statistikkerne,
som man gjorde, knytter sig naturlig-
vis til samtiden, og i sin research er
Erik Nielsen derfor stødt på flere sjove
detaljer.
- Fra 1917 til 1928 lavede man det, vi
kalder en „skæv opgørelse“. Man op-
gjorde året fra 1. oktober til 31. septem-
ber i stedet for at følge kalenderåret,
som vi gør i dag. Det falder sjovt nok
sammen med, at den gang var 1. okto-
ber flyttedag, hvor karlene og tjeneste-
pigerne flyttede mellem gårdene. Den
slags har vi været nødt til at tage højde
for, da vi skulle skabe de lange tidsse-
rier, forklarer Erik Nielsen.
Nogle af tallene i de nye statistikker
har slet ikke eksisteret historisk set.
Dem har Erik Nielsen haft held til at
skabe. For eksempel opgørelsen over
hvor store nyopførte boliger var et
givent år. De oplysninger fandtes kun
fra 1980, hvor vi fik Bygge- og Bolig-
registret (BBR). Men ved at fordele
boligerne ud på de år, de blev bygget,
og derefter trække alle de boliger fra,
hvor der efter opførelsen har været
væsentlige til- eller ombygninger, er
det lykkedes Erik Nielsen at skabe en
statistik over størrelsen på nyopførte
boliger helt tilbage til 1917.
Ny viden i verdensklasse
Erik Nielsen mener ligesom Curt Lilie-
green, at den nye viden, han har været
med til at skabe, ikke alene er interes-
sant for ham som statistiker, men også
for samfundet som helhed.
- De her statistikker skal jo ses i sam-
menhæng med konjunkturerne gennem
tiden. Boligbyggeriet er en af de knap-
per, man kan skrue på politisk. Men en
større forståelse for, hvordan det skal
bruges, kræver lange tidsserier at læne
sig op ad, siger han.
Ifølge Curt Liliegreen har samarbejdet
mellem Boligøkonomisk Videncenter
og Danmarks Statistik bidraget til, at
vi i Danmark nu har en boligstatistik i
verdenseliten – intet mindre.
n
Tvangsaktioner per kvartal fra 1979-2012
Beboede boliger efter udlejningsforhold fra
1930-2013
Prisindeks for enfamilieshuse og antal salg i
to serier fra 1965-2006 og fra 2006-2013
Den samlede byggevirksomhed, fordelt efter
byggefase og anvendelse fra 1939-2013
Det samlede boligbyggeri, fordelt efter byg-
gefase og boligart fra 1917-2013
Det samlede boligbyggeri, fordelt efter byg-
gefase og bygherreforhold fra 1917-2013
Lange Tidserier i statistikbanken
FAKTA
#
6
fortsat fra side 13
Gennemsnitlig samlet areal i nyopførte boli-
ger efter anvendelse fra 1916-2013
Husstandenes forbrug på bolig og boligud-
styr fra 1955-2010
Boliginvesteringer efter investeringstype-
fra1966-2012
Boliginvesteringer i procent af bruttona-
tionalproduktet (BNP) i løbende priser fra
1948-2012
I Statistikbanken ligger der nu blandt andet følgende længere tidserier om byggeri og bygninger:
1,2-3,4-5,6-7,8-9,10-11,12-13 16
Powered by FlippingBook