Skip to content

COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022

Denne analyse opdaterer og reviderer Danmarks Statistiks tidligere opgørelse af den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser. Analysen udvider perioden, så den omfatter kvartalerne fra pandemiens begyndelse i 2020 til og med 1. kvt. 2022.

Analysens hovedkonklusioner:

  • De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 119,8 mia. kr. i perioden 1. kvt. 2020 til og med 1. kvt. 2022. Udgifter til sundhed udgør 28 pct. af udgifterne, mens økonomisk kompensation udgør 68 pct., og målrettede initiativer udgør de resterende 4 pct.
  • 33,7 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, test- og vaccinationsindsatsen samt behandling. Testindsatsen har medført udgifter på 17,8 mia. kr. Udgifter til behandling af COVID-19-patienter udgør 1,7 mia. kr. De resterende udgifter dækker over indkøb af værnemidler (5,5 mia. kr.) og vaccinationsindsatsen (6,4 mia. kr.).
  • 81,5 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er bevilget gennem generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger.
  • Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher og på socialområdet.
  • I forhold til den tidligere opgørelse, der dækkede perioden til og med 2. kvt. 2021, fordeler udgifterne på tværs af sundhed, økonomisk kompensation og målrettede initiativer sig i denne opgørelse med en større andel på sundhed (28 pct. vs. 23 pct.).
COVID-19 Direct public expenditure up to and including Q1 2022

Colophone

COVID-19 Direct public expenditure up to and including Q1 2022

Subject group: Economy

Released: 3 October 2022 08:00

No. 2022:10

ISSN pdf: 2446-0354

Contact info:

Louise Mathilde Justesen
Telephone: 39 17 33 57