Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Analyse

Danske virksomheder er i EU´s digitale top

Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU's digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU's digitaliseringsindeks.

Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland.
  • De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder – både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU.
  • Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. 
  • Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. 
  • Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede tek-nologier.
  • De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter
Danske virksomheder er i EU´s digitale top

Kolofon

Danske virksomheder er i EU´s digitale top

Emnegruppe: Erhvervsliv

Udgivet: 19. februar 2019 kl. 08:00

Nr. 2019:2

ISSN pdf: 2446-0354

Kontakt:

Peter Søndergaard Rasmussen
Telefon: 23 47 20 06