Gå til sidens indhold
TEMA

Klima

Klimaet er under forandring, og der er verden over stort fokus på, hvordan udledningen af drivhusgasser fra produktion og forbrug kan nedbringes. Her kan du finde statistik om udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser, hvor udledningerne kommer fra, og klimaaftrykket af dansk forbrug. Du kan også læse om hvad vi som samfund gør for at nedbringe udledningerne.

Udledninger af drivhusgasser

Når vi som samfund ønsker at gøre noget ved klimaforandringerne, retter vi fokus mod udledningen af drivhusgasser. En stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren medvirker til drivhuseffekten, der ændrer klimaet på jorden.

I 2021 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. 

Drivhusgasudledning i Danmark i 2021

Forbrug

Hent flere tal i Statistikbanken om udledning af drivhusgasser 

Danmark har et politisk mål om at nedbringe drivhusgasudledningen med 70 pct. fra 1990 til 2030. Målet er vedtaget i Klimaloven. I 2021 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 40 pct. siden 1990.

Reduktion af drivhusgasudledning i Danmark 

 udled_2021

Anm.: Udledning i Danmark ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.
Kilde: www.statistikbanken.dk/DRIVHUS og Klimaloven

Internationale aftaler og nationale målsætninger måler oftest udviklingen siden 1990. Dette pejlepunkt startede med Kyotoaftalen, som var den første aftale, der forpligtede landene til at nedbringe den samlede globale udledning.

 



Læs også:

Drivhusgasser fra økonomien på niveau med 1990

19. september 2022

Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi var næsten den samme i 2021 som i 1990. Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,4 mio. ton CO2-ækvivalenter (40 pct.) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Graf, der viser udledning af drivhusgasser 

Du kan læse mere om Danmarks vej imod opfyldelse af målet om at reducere vores udledninger med 70 pct. inden 2030 på Klimarådets side.

Hvis du vil finde information om klima, klimaændringer og effekterne af klimaændringer for vores planet, kan du se mere på DMIs temaside om klima.

 

Økonomisk vækst og udledning

Danmark har haft økonomisk vækst (stigning i BNP) næsten hvert år siden 1990. Eneste undtagelser er ved finanskrisen og COVID-19. Drivhusgasudledningerne fra dansk økonomi er ikke steget i samme takt som væksten i økonomien. Efter 2006 har udledningerne generelt været faldende. En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til vedvarende energi og energieffektivisering. Men det spiller også en rolle, at den danske økonomi har ændret struktur i perioden, så industri fylder mindre og service fylder mere.

Anm.: Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet, ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.

 

Det grønne nationalregnskab

Det grønne nationalregnskab er et sæt af internationalt sammenlignelige opgørelser, der beskriver samspillet mellem miljø og økonomi. Det grønne nationalregnskab giver mulighed for at belyse områder som grøn vækst, energiforbrug, naturressourcer og samfundets udgifter til miljø- og naturbeskyttelse. 

Her kommer udledningerne fra

De danske udledninger af drivhusgasser stammer fra en lang række aktiviteter knyttet til produktion og forbrug: Det kan fx være fra landbrugs-, energi- og  industriproduktion eller fra familiernes forbrug. Da den danske økonomi har en stor aktivitet inden for transport i udlandet, stammer en stor del af den samlede udledning fra danske transportvirksomheder i udlandet. Hvordan vi bruger vores arealer - til fx landbrugsafgrøder eller skov - har også indflydelse på vores udledning. 

Virksomhedernes udledning af drivhusgasser

Der har været størst fald i udledningen fra  branchen forsyningsvirksomhed, som omfatter fx kraftværker og vindmøller. Udledningen fra denne branche er faldet til 8,6 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket er mindre end en tredjedel af niveauet i 1990. De står nu for 23 pct. af erhvervslivets udledninger – omkring halvt så stor andel som i 1990.

Landbrug, skovbrug og fiskeri er den branche, der udleder mest i Danmark. Udledninger fra denne branche er fra 1990 faldet 19 pct. til 13,0 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2021. Branchens andel af erhvervslivets samlede udslip er øget fra 25 pct. i 1990 til 35 pct. i 2021, fordi udledningen er faldet væsentligt mere i andre brancher. 

Øvrige virksomheder er fx handel og transport, bygge og anlæg, offentlig administration og serviceerhverv,  og de står samlet for en fjerdedel af udledningen fra erhvervslivet.

Anm.: Udledning i Danmark ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove. 

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2021 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 45 pct. fra metan især fra dyrehold, 40 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO2 især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen fra CO2 er faldet 38 pct. og lattergas 25 pct. fra 1990-2021, mens udledningen af metan har været stort set uændret.

 

Energiforsyning

En stor del af udledningen af drivhusgasser stammer fra produktion og forbrug af fossil energi. I 2021 var Danmarks samlede produktion af energi på 429 PJ (PJ står for petajoule og anvendes til måling af energiindhold, hvilket gør det muligt at sammenligne på tværs af energityper). Heraf bestod omtrent halvdelen i 2021 af olie og naturgas og resten af vedvarende energi som fx biomasse, vind- og solkraft.

Danmarks samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990. I en periode mellem slutningen af 1990’erne og midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi. De seneste år har Danmark importeret energi for at dække forbruget.  

Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark

2 

Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO og www.statistikbanken.dk/ene3H

Industri

Industrien står for 16 pct. af erhvervslivets samlede udledninger med en udledning på 5,9 mio. ton CO2-ækvivalenter. Inden for industrien er det især plast-, glas- og betonindustrien, som bidrager til udledningen af drivhusgasser. Det hænger sammen med energiintensive processer og med, at der ved cementproduktion frigives CO2 fra den kalksten, der anvendes ved fremstillingen.  

 

Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet 

Hvorvidt udledningen af drivhusgasser er faldet siden 1990, afhænger af hvorvidt vi tæller udledninger fra danske transportvirksomheder i udlandet med. Udledninger fra danske transportvirksomheder i udlandet indgår ikke i opgørelsen af udledning i Danmark men i det grønne nationalregnskab (se faktaboks).


Anm.: Udledning ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse og udslip og optag fra jordbund og skov.

International transport fylder meget i den danske økonomi, og derfor udgør udledningen fra  brændstof til danske transportvirksomheder i udlandet en væsentlig del af den samlede udledning. Det gælder især danske fragtskibe, men også fly og lastbiler. I 2021 udgjorde udledning fra  danske transportvirksomheder i udlandet 48 pct. af de samlede udledte drivhusgasser fra dansk økonomi.

Udledninger af drivhusgasser fordelt på brancher. 2021

containerskib

 Kilde: www.statistikbanken.dk/DRIVHUS

Udledninger fra familier

Udledningen fra danske familiers energiforbrug var i 2021 på 11 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Drivhusgasudledninger fra familiernes energiforbrug kommer især fra benzin og diesel til biler og fra el og fjernvarme. En del kommer fra fyringsolie og naturgas til opvarmning. Familiernes udledning fra el- og fjernvarme er indirekte, da energien kommer fra forsyningsbranchen, men forbruges i den enkelte familie. Disse tal indgår derfor også i virksomhedernes udledninger. Familiernes udledning fra energiforbrug er faldet 56 pct. siden 1990. Det store fald i udledningen fra el og fjernvarme kan knyttes til grøn omstilling, hvilket fx omfatter energieffektivisering og skift til vedvarende energi.



Amn.: Udledning ekskl. CO2 fra husholdningernes afbrænding af biomasse som fx træpiller og brænde.

Udledningen fra familiernes bilkørsel har været nogenlunde konstant siden 1990, selvom der er kommet flere biler på vejene. Det skyldes, at bilerne er blevet mere energieffektive. Læs mere i artiklen Flere biler trods grønne visioner (pdf). Med den faldende udledning fra el og fjernvarme er CO2 fra bilkørsel kommet til at udgøre en væsentligt større andel af udledningen fra familiernes energiforbrug siden 1990. I 2021 kom 47 pct. af familiernes udledning fra bilkørsel, mens den kun stod bag 23 pct. i 1990.

Faldet i udledningen i 2020 skyldes især mindre bilkørsel pga. hjemmearbejde i forbindelse med COVID-19. 

 

Udledning og optag fra jordbund og skove

En del af udledningerne stammer fra fx dyrkning af landbrugsafgrøder og anden anvendelse af Danmarks arealer. Samtidigt optager og binder skovene en del af CO2-udledninger. Den samlede drivhusgasudledning og optaget fra jordbund og skove  - også kaldet LULUCF (Land Use, Land-Use Change and Forestry), var i 2020 på 5,4 mio. ton CO2-ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,3 mio. ton CO2-ækvivalenter. Det betyder, at der var en nettoudledning på 3,1 mio. ton CO2-ækvivalenter. 

 

Det danske klimaaftryk

Eksperimentel statistik

Klimaaftrykket viser, hvordan dansk forbrug bidrager til den globale udledning af drivhusgasser. Det danske klimaaftryk er de udledninger, som forårsages af forbrug i danske husholdninger og i det offentlige samt danske investeringer – uanset om udledningerne sker i Danmark eller i andre lande via import af varer til Danmark. Udledninger fra produktion til dansk eksport medregnes til gengæld ikke. 

Det danske klimaaftryk udgjorde i 2020 65 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket i gennemsnit er 11 ton per dansker. Heraf blev 40,8 mio. ton, svarende til 62 pct., udledt i udlandet.

Det danske klimaaftryk 2020 

nøgletal-aftryk

 

Anm: Klimaaftrykket af dansk forbrug dækker al endelig anvendelse, dvs. forbrug i danske husholdninger og i det offentlige samt danske investeringer. Hent flere tal i Statistikbanken om det danske klimaaftryk 

Det danske klimaaftryk i Danmark og resten af verden

Dansk forbrug sætter et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark. Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton CO2-ækvivalenter emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk. Andelen af emissioner i udlandet er steget med 12 procentpoint siden 2010.

klimaaftryk

 

Det danske klimaaftryk uden for Danmark

Kina var i 2020 det land, hvor dansk forbrug satte størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa satte det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især skete i Tyskland og Rusland.

aftryk-verden
 
Du kan læse mere om det danske klimaaftryk i analysen Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet.

Hvis du vil finde mere information om Danmarks klimaaftryk, kan du se mere på Energistyrelsen side om Global Afrapportering.


Indsatser for at nedbringe udledninger

En lang række forskellige indsatser er med til at nedbringe udslippet af drivhusgasser - fx når fossile brændsler udfases og erstattes af vedvarende energi, og industrien producerer mere uden at udlede mere CO2.

Vedvarende energi

En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes skift til vedvarende energi som fx vindkraft, solkraft og biomasse.  

vedvarende 

 

Danmarks forbrug af vedvarende energi er blevet mange gange større siden 1990. I 2021 udgjorde vedvarende energi 40,6% af energiforbruget i Danmark.  

Den danske produktion af vedvarende energi er ikke fulgt med det stigende forbrug. Det betyder, at der forbruges mere vedvarende energi, end der bliver produceret i Danmark. Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet og udgøres i overvejende grad af importerede træpiller og i mindre grad af flis, brænde, biobrændstof, og bionedbrydeligt affald mv.

Forbrug og produktion af vedvarende energi 

2 

Anm.: Der er ikke medtaget netto-import af el (som kan være produceret fra vedvarende kilder) i forbruget af vedvarende energi.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO

Biomasse

Stigningen i den vedvarende energiproduktion kommer især fra biomasse. Biomasse er fx halm, træpiller eller organisk affald, som vi brænder for at bruge energien. Udledningen fra afbrænding af biomasse er mere end firedoblet siden 1990 og var 20 mio. ton CO2 i 2021. 

Når biomasse brændes, udledes der CO2. Men den mængde CO2, som udledes, er lagret i planterne, mens de voksede. Hvis man planter en tilsvarende mængde nye træer, vil de derfor med tiden lagre ny CO2. Der er forskellige holdninger til, hvordan CO2 fra afbrænding af biomasse bør indgå i opgørelserne af CO2-udledning. 

Disse udledninger udelades ofte ud fra en antagelse om, at de er neutrale, fordi der opsuges en tilsvarende mængde CO2, når nye træer vokser op igen. Dette er fx praksis i indberetningen til FN. 

De tal for udledning af drivhusgasser, der ellers er præsenteret på denne side, inkluderer ikke udledninger af CO2 fra afbrænding af biomasse, fx træpiller og brænde.

I det grønne nationalregnskab (se faktaboks) indgår udledningerne på lige fod med andre udledninger, men opgjort separat, så man kan inkludere dem eller ekskludere dem, afhængigt af hvad tallene skal bruges til.

 

Mindre udledning per kr. værditilvækst

En del af den grønne omstilling er også, at virksomhederne bliver mere effektive, dvs. det bliver muligt at skabe lige så meget eller mere værdi, uden at det ”koster” mere udledning af drivhusgasser.

En måde at måle virksomhedernes effektivitet på er at opstille en indikator for udledning pr. enhed værditilvækst. Hvis indikatorens værdi falder over tid, betyder det, at virksomhederne har skabt mere værdi uden at udledningerne er øget lige så meget. Samlet set er alle brancher i Danmark blevet 36 pct. mere udledningseffektive siden 1990. Det skyldes fx mere effektive processer, energibesparelser og udfasning af fossile brændsler, men også at brancher med lille udledning ift. værditilvækst (fx service) er vokset mere end brancher med stor udledning ift. værditilvækst (fx råstofindvinding).

Anm.: Udledning fra dansk økonomi, inkl. danske transportvirksomheder i udlandet, ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse samt udledning og optag fra jordbund og skove.

Grønne varer og tjenester med klimaformål

Udviklingen i retning af lavere udledning af drivhusgasser påvirkes også ved, at erhvervslivet udbyder produkter, som kan øge anvendelsen af vedvarende energi, eller som har højere energieffektivitet. Det kan fx være vindmøller, energirenovering af boliger samt energirådgivning. 

Disse produkter og aktiviteter, som er rettet mod en række miljøformål, herunder mindre CO2 udledning, vises som værditilvækst, beskæftigelse og eksport. 


De grønne varer og tjenester med klimaformål udgør ca. 5,5 % af Danmarks samlede eksport og ca. 2 pct. af den samlede beskæftigelse og værditilvækst.

Elbiler

En stor andel af udledningen stammer fra den benzin og diesel, der bruges til transport. Hvis benzin- og diselbiler erstattes med elbiler, og den el der bruges, kommer fra vedvarende energikilder, kan elbiler være en af løsningerne på, hvordan udledningerne fra transport kan nedbringes.

Elbiler udgør samlet set en meget lille andel af den samlede bilbestand i Danmark. Dog udgør de en større andel af de nyregistrerede biler.

Energiafgifter 

I Danmark har vi afgifter på de fleste energityper. Energiafgifter har flere formål, blandt andet at påvirke og reducere vores forbrug af energi. Energiafgifter dækker over afgifter på elektricitet, benzin, fyringsolie mv. og også CO2-afgiften på forskellige brændsler. 

Af statens samlede indtægter fra energiafgifter stod familierne for 23,8 mia. kr. og erhvervslivet stod for 15,0 mia. kr. i 2021.

Se mere i analysen Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?

 

SDG

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG)

Danmarks Statistik afrapporterer på FNs 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling, og du kan på vores verdensmålsplatform se en lang række indikatorer for, hvordan det går med at opfylde Verdensmålene for Danmark.

Internationale sammenligninger

Set i forhold til den globale udledning af drivhusgasser fylder den danske udledning blot en ganske lille del. Der er selvfølgelig forskel på, hvor stor udledning der kommer fra store lande med en stor befolkning og mindre lande som Danmark. Store lande og økonomier som fx Kina og USA er også de største udledere af drivhusgasser.

Udledning af drivhusgas 

Kilde: Data fra Climate Watch via Our World in Data, tilgængelig på Our World in Data - Greenhouse gas emissions  

Drivhusgasser pr. indbygger i europæiske lande 

I stedet for at se på de enkelte landes udledninger af drivhusgasser kan man se på den gennemsnitlige udledning pr. indbygger. 
Den gennemsnitlige udledning fra en indbygger i Danmark er lidt lavere end EU-gennemsnittet. Højest udledning i EU har Luxembourg med 17,0 ton, mens Sverige ligger i bunden med 4,6 ton, bl.a. på grund af deres store produktion af ikke-fossil energi fra fx vandkraft.

Vedvarende energi i udvalgte lande

Sammenligner man vedvarende energis andel af energiforbruget i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2020 udgjorde vedvarende energi 39 pct. af energiforbruget i Danmark (i 2021 var det 40,6 pct.). I forhold til Norge (51 pct.) og Sverige (45 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt. 

Der er også store forskelle på typen af vedvarende energi. Hvor biomasse og strøm fra vindmøller dominerer i Danmark og vandkraft i Sverige, er eksempelvis den store andel vedvarende energiproduktion i Brasilien baseret på afbrænding af sukkerrør. 

Note: Eksklusive energiforbrug fra danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: OECD, IEA World Energy Statistics and Balances.

Eurostats temaside om klimaforandringer (på engelsk) kan du finde mere information om klimaforandringer samt internationale data til at sammenligne og perspektivere de danske tal.

 

 

 

Kontaktperson for denne temaside

Ingeborg Vind
T: 39 17 33 29
E: inv@dst.dk