Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Analyse

Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem.

Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Blandt de lidt over 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere i april 2020 var omtrent 103.000 i beskæftigelse i maj 2021. Heraf arbejdede ca. 86.000 heltid, mens næsten 12.400 arbejdede deltid (evt. i kombination med studie), og 4.300 atter var på lønkompensation.
  • Omkring 10.600 af de hjemsendte heltidsmedarbejdere var ikke i beskæftigelse 13 måneder senere, og heraf var 3.300 personer på arbejdsløshedsdagpenge svarende til 3 pct. at de lønkompenserede heltidsmedarbejdere.
  • 81.000 af de 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere var ansat hos samme arbejdsgiver 13 måneder senere. Næsten 16.000 – svarende til 14 pct. – havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche. For de ikke hjemsendte i den private sektor var det også tilfældet for 14 procent.
  • Ruteflyvning er den branche, hvor den højeste andel af de lønkompenserede 13 måneder senere havde forladt branchen. Det drejede sig om 1.200 hjemsendte svarende til halvdelen af alle lønkompenserede i branchen. 700 af disse var 13 måneder senere ikke lønmodtagere i Danmark, og 500 var skiftet til andre brancher.
  • Andelen af ufaglærte var højere blandt de hjemsendte, der ikke længere var i lønmodtagerbeskæftigelse i maj 2021 end blandt dem, der var lønmodtagere. Ufaglærte lønmodtagere udgjorde 29 pct. af de hjemsendte uden job, mens andelen var 23 pct. for dem i lønmodtagerjob i maj 2021.
Hvor var de lønkompenserede et år senere?

Kolofon

Hvor var de lønkompenserede et år senere?

Emnegruppe: Arbejde og indkomst

Udgivet: 2. december 2021 kl. 08:00

Nr. 2021:18

ISSN pdf: 2446-0354

Kontakt: