Gå til sidens indhold

Privatlivspolitik ved frivillig deltagelse i datanet for bedriftsbæredygtighed

Denne privatlivspolitik oplyser dig om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger, der indgår i datanettet for bedriftsbæredygtighed (Farm Sustainability Data Network – herefter benævnt ’FSDN’). Det er frivilligt for bedriftsejere om oplysninger vedrørende deres bedrift indgår i FSDN.

1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?

Danmarks Statistik er dataansvarlig for behandling i forbindelse med datanettet for bedriftsbæredygtighed. Det betyder, at Danmarks Statistik har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de oplysninger, Danmarks Statistik har indsamlet om dig og din bedrift.

Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:

Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø
dst@dst.dk
CVR – 17150413

Tlf. 39 17 39 17

Hvis du i din henvendelse til Danmarks Statistik har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer Danmarks Statistik dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev.

2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?

Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på databeskyttelse@dst.dk eller telefonisk på 39 17 39 95.

Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer Danmarks Statistik dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev.

3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig og min bedrift?

Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig og din bedrift for at kunne leve op til den EU-retlige forpligtelse i FSDN, der er blevet pålagt Danmarks Statistik.

Derudover stiller Danmarks Statistik oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger til statistiske og videnskabelige formål.

4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig og min bedrift?

Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til FSDN er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Behandlingen er nødvendig for, at Danmarks Statistik kan udføre myndighedsopgaven, som følger af FSDN, og som er blevet pålagt Danmarks Statistik.

Myndighedsopgaven følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2023/2674 af 22. november 2023 (FSDN) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et datanet for bedriftsbæredygtighed.

5. Hvor stammer oplysningerne om mig og min bedrift fra?

Oplysninger om dig og din bedrift stammer overordnet fra to kilder.

Oplysninger, som vi har fra andre

Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst.

Hvis det er muligt for Danmarks Statistik at indsamle oplysninger fra offentlige registre, foretrækkes dette, da det er mindre bebyrdende for dig.

Oplysninger, som du selv afgiver

Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra dig til brug for FSDN. Det kan ske via din revisor eller dit regnskabskontor.

6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig og min bedrift?

Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig og din bedrift, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Oplysningerne omfatter økonomiske variable og enkelte variable om produktionsforhold.

7. Hvem modtager oplysninger om mig og min bedrift?

Danmarks Statistik videregiver oplysninger om dig og din bedrift til DG AGRI, som er et generaldirektorat under Europa-Kommissionen, der er ansvarlig for EU's politikområde vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter.

Derudover stiller Danmarks Statistik oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger.

Når Danmarks Statistik videregiver eller stiller oplysninger til rådighed for EU-Kommissionen og forskere er oplysningerne afidentificerede. Det betyder, at oplysningernes direkte identifikator (eksempelvis CVR-nummer) er erstattet med et tilfældigt løbenummer.

Danmarks Statistik anvender databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes.

8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig og min bedrift til et tredjeland?

Nej, oplysninger om dig og din bedrift overføres ikke til et tredjeland.

9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?

Oplysninger, Danmarks Statistik indsamler til brug for FSDN, slettes umiddelbart ikke. Det skyldes, at Danmarks Statistik bruger oplysningerne til at foretage analyser af tidsserier. Derudover stilles oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger til statistiske og videnskabelige formål.

10. Hvilke rettigheder har jeg?

Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder. Du kan anmode om:

  • At få indsigt i de personoplysninger, som Danmarks Statistik behandler om dig (artikel 15)
  • At få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der er urigtige eller behandlet i strid med lovgivningen (artikel 16-18)
  • At gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger (artikel 21)

I visse tilfælde har du ret i til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra Danmarks Statistik til en anden dataansvarlig uden hindring (artikel 20).

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på databeskyttelse@dst.dk.

11. Har jeg mulighed for at klage?

Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet.

Du kan læse mere herom på Datatilsynets hjemmeside, eller ved kontakt på 33 19 32 00.