Gå til sidens indhold

Privatlivspolitik

I Danmarks Statistiks privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi håndterer de personoplysninger, vi behandler, når du besøger vores hjemmesider.

Sidst opdateret 12. april 2021.

Læs også om brug af cookies i vores cookiepolitik

I forbindelse med din brug af Danmarks Statistiks hjemmesider indhenter vi nogle oplysninger om dig. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved at bruge Danmarks Statistiks hjemmesider (herunder dst.dk og statistikbanken.dk og andre domæner tilhørende Danmarks Statistik; herefter tilsammen ”webstedet”), og du skal informeres om hvilke oplysninger, Danmarks Statistik indhenter, samt hvad Danmarks Statistik har ret til at gøre med dine oplysninger. Danmarks Statistik har derfor udarbejdet nedenstående privatlivspolitik.

Danmarks Statistik har høje standarder for sikkerhed. Derfor har vi procedurer, der sikrer, at vi lever op til dem og opfylder kravene til passende sikkerhedsforanstaltninger i persondatalovgivningen. Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle sikkerhedsforanstaltninger, og Danmarks Statistik er ISO27001 certificeret.

Denne privatlivspolitik indeholder ikke retningslinjer for Danmarks Statistiks datasikkerhed og datafortrolighed i relation til statistikprodukter. 

Læs om Danmarks Statistiks informationssikkerhed og datafortrolighed

Kontaktoplysninger

Danmarks Statistik er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger og har følgende oplysninger:

Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø
dst@dst.dk
CVR – 17150413
Tlf. 39 17 39 17

Databeskyttelsesrådgiver:
Christian Andreasen
databeskyttelse@dst.dk
Tlf. 39 17 39 95

 

1. Oplysninger der indhentes og behandles, når du besøger webstedet

Formål
Danmarks Statistik indhenter oplysninger om dit besøg på webstedet for at kunne servicere dig bedst muligt.

Kategorier af personoplysninger
Ved besøg på webstedet registreres din IP-adresse i 6 måneder. Din IP-adresse anvendes kun i forbindelse med afvikling af driften af webstedet samt til indsamling af besøgsstatistik. Vi laver dels vores egen anonymiserede optælling af besøg baseret på IP-adresser og anvender dels analyseværktøjet Siteimprove til webanalyse (se hertil vores cookiepolitik, som skal læses i sammenhæng med denne privatlivspolitik).

Modtagere af oplysninger
Med henblik på at give dig den bedste brugeroplevelse anvender Danmarks Statistik analyseværktøjet Siteimprove. Danmarks Statistik har en databehandleraftale med Siteimprove, der betyder, at oplysninger ikke videregives til andre men alene bruges til at forbedre vores hjemmeside.

 

2. Oplysninger der indhentes, når du abonnerer på nyheder

Generelle nyheder fra Danmarks Statistik:

Formål
Når du tilmelder dig vores nyheder i form af nyhedsmails, blogindlæg eller pressemeddelelser, behandler vi dine personlige oplysninger for at kunne sende dig relevante nyheder.

Kategorier af personoplysninger
De oplysninger, vi indhenter, er din e-mail. Ved tilmeldelse til blog indhenter vi også navn og brugertype – det sidste af hensyn til brugerstatistik.

Modtagere af personoplysninger
Danmarks Statistik deler ikke dine personoplysninger med tredjepart. Hvis du abonnerer på Danmarks Statistiks pressemeddelelser, lagres din e-mail hos Ritzau, som udsender pressemeddelelserne. Danmarks Statistik har en databehandleraftale med Ritzau.

Hvor har vi dine oplysninger fra?
Dine personoplysninger har vi fra dig, når du tilmelder dig vores nyheder.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Danmarks Statistik opbevarer dine personoplysningerne så længe, vi har dit samtykke. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at klikke på afmeldingslinket nederst i dine nyhedsmails. Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på, at indhentede oplysninger er fejlagtige eller misvisende, vil Danmarks Statistik slette eller berigtige de pågældende oplysninger.

 

Nyhedsbreve vedrørende produkter og ydelser mod betaling:

Formål
Vi behandler og indhenter dine personoplysninger for at kunne udsende nyhedsbrevene Nyt fra DST Consulting, Kursusnyt og Newsletter on International Consulting.

Kategorier af personoplysninger
De oplysninger, vi indhenter, er dit navn og din e-mail. Derudover registrerer vi også en række andre oplysninger fx din IP-adresse og browsertype mv. til statistikbrug. Vi benytter ikke oplysningerne til andet og videregiver dem heller ikke til tredjemand. Vi efterspørger desuden oplysninger om firma eller organisation. Disse oplysninger er valgfrie at afgive.

Modtagere af personoplysninger
Tilmeldingsblanketterne til vores nyhedsmails håndteres gennem en cloudbaseret ad-on til vores kundehåndteringssystem. Denne ad-on hostes af ClickDimensions som har adgang til navn, firmanavn og e-mail. Ved Clickdimensions behandling af Danmarks Statistiks kundedata kan der forekomme overførsel af data til USA, som er omfattet af EU-U.S. Privacy Shield rammeaftale og til Israel, som er omfattet af EU's Direktiv 95/46/EC.

Hvor har vi dine oplysninger fra?
Dine personoplysninger har vi fra dig, når du tilmelder dig nyhedsbrevene: Perspektiv, Nyt fra DST Consulting, Kursusnyt og Newsletter on International Consulting.
Din tilmelding, dvs. dit samtykke, udgør således hjemlen for vores behandling af dine personoplysninger (retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, litra b).

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Danmarks Statistik opbevarer dine personoplysninger så længe, vi har dit samtykke. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at afmelde dit nyhedsbrev. Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på, at indhentede oplysninger er fejlagtige eller misvisende, vil Danmarks Statistik slette eller berigtige de pågældende oplysninger.

 

3. Oplysninger der indhentes, når du opretter en brugerprofil i Statistikbanken

Formål
Danmarks Statistik indhenter og behandler personlige oplysninger, som du indtaster i Statistikbanken i forbindelse med oprettelse af en brugerprofil.
Vi indhenter oplysningerne, så vi kan kommunikere med dig vedrørende fejl eller ændringer i en statistik, du benytter.

Kategorier af personoplysninger
De oplysninger, vi indhenter, er: Navn, e-mail og brugerkategori. Desuden er det valgfrit at opgive oplysninger om: telefon, virksomhedsnavn, adresse, postnr., by og land. I forbindelse med køb af data i Betalingsdatabanken efterspørger vi oplysninger om: Telefon, virksomhedsnavn, adresse, postnummer, by, land, CVR-nummer og EAN-nummer. Danmarks Statistik gemmer desuden oplysninger om hvilke tabeludtræk, du har gemt. Hvis din brugerprofil er oprettet i erhvervsmæssig sammenhæng, accepterer du samtidig, at din arbejdsgiver har ret til at overdrage din profil til en anden medarbejder, fx hvis du skifter arbejdsplads.

Modtagere af personoplysninger
Danmarks Statistik deler ikke dine personoplysninger med tredjepart.

Hvor har vi dine oplysninger fra?
Dine personoplysninger har vi fra dig, når du opretter en profil.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Oplysninger indhentet i forbindelse med oprettelse af en brugerprofil slettes automatisk, hvis brugerprofilen ikke har været benyttet i 13 måneder. Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på, at indhentede oplysninger er fejlagtige eller misvisende, vil Danmarks Statistik slette eller berigtige de pågældende oplysninger.

 

4. Oplysninger der indhentes, når du opretter dig som låner hos Danmarks Statistiks bibliotek

Formål
Danmarks Statistik indhenter og behandler personlige oplysninger, du oplyser i forbindelse med, at du bliver oprettet som låner hos Danmarks Statistiks bibliotek. Vi indhenter oplysningerne, så vi kan kommunikere med dig vedr. lån af biblioteksmaterialer.

Kategorier af personoplysninger
De oplysninger, vi indhenter, er: navn, adresse, e-mail og cpr-nummer, mens biblioteker registreres med biblioteksnummer. 

Modtagere af personoplysninger
Danmarks Statistik deler ikke dine personoplysninger med tredjepart.

Hvor har vi dine oplysninger fra?
Dine personoplysninger har vi fra dig, når du registrerer dig som låner

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Hos Danmarks Statistiks bibliotek kan du til en hver tid blive slettet som låner. Du slettes automatisk fra lånerregisteret, hvis du ikke har lånt noget i 2 år.

Læs mere om regler for udlån

 

5. Oplysninger der indhentes, når du henvender dig til diverse supportservices

Formål
Danmarks Statistik indhenter og behandler personlige oplysninger, som du indtaster på webstedet, skriver i e-mail/brev eller oplyser pr. telefon i forbindelse med kontakt til vores supportservices.

Danmarks Statistik har følgende supportservices:

  • Informationsservice og bibliotek
  • Support til erhvervsindberettere
  • Specialudtræk til presse samt registrering af pressekontakt

Kategorier af personoplysninger
Danmarks Statistik indhenter følgende personoplysninger afhængig af henvendelsesform: Navn, medie, e-mail, brugertype, telefon og evt. bopælskommune.

Modtagere af personoplysninger
Danmarks Statistik deler ikke dine personoplysninger med tredjepart.

Hvor har vi dine oplysninger fra?
Dine personoplysninger har vi fra dig, når du kontakter vores supportservices.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Danmarks Statistik opbevarer din henvendelse i fem år, hvorefter den automatisk slettes. Du kan få slettet din henvendelse efter ét år, hvis du ønsker dette. 
Vi opbevarer oplysninger fra din indberetning, så længe de kan være relevante ift. vores kerneydelse, som er dataindsamling. Oplysningerne gemmes i et central indberetningssystem (IBS). Dette gør vi for at sikre god og direkte kommunikation om tidligere, udestående, aktuelle og kommende indberetninger.
Desuden gemmer vi dine oplysninger til udarbejdelse af brugerstatistik og for at understøtte intern videndeling.

 

6. Danmarks Statistik på sociale medier

Danmarks Statistik er på Facebook, Twitter og LinkedIn, som har deres egne privatlivspolitikker. Vi opfordrer dig til at læse disse mediers privatlivspolitik, inden du benytter dem.

Facebooks privatlivspolitik
Twitters privatlivspolitik
LinkedIns privatlivspolitik

 

7. Oplysninger der indhentes, når du er kunde

Formål
Når du som kunde eller potentiel kunde retter henvendelse til os med henblik på at få leveret ydelser og opgaver, behandler vi dine personlige oplysninger og din virksomheds oplysninger for at kunne udarbejde tilbud samt levere og fakturere ydelsen i henhold til indgået aftale. Aftalen udgør således hjemlen til vores behandling af dine oplysninger (Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b).

Kategorier af personoplysninger
Vi behandler dine kontaktoplysninger og professionelle oplysninger, herunder navn, stilling, telefonnummer, e-mail og din virksomheds oplysninger. Derudover registrerer vi også en række andre oplysninger fx din IP-adresse og browsertype mv. til statistikbrug. Vi benytter ikke oplysningerne til andet og videregiver dem heller ikke til tredjemand. 

Modtagere af oplysningerne
Fakturering af leverede ydelser foregår i Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager navn, CVR-nummer, evt. EAN-nummer og adresse på din virksomhed samt dit navn.

Alle blanketter til bestilling af produkter og opgaver, der ligger på dst.dk/tilsalg, håndteres gennem en cloudbaseret ad-on til vores kundehåndteringssystem. Denne ad-on hostes af ClickDimensions, som har adgang til navn, firmanavn, CVR-nummer, EAN-nummer, firmaadresse, e-mail, telefonnummer, stilling. Ved Clickdimensions behandling af Danmarks Statistiks kundedata kan der forekomme overførsel af data til USA, som er omfattet af EU-U.S. Privacy Shield rammeaftale og til Israel, som er omfattet af EU's Direktiv 95/46/EC.

Tilmelding til vores kurser foregår via Nemtilmeld. Du kan læse mere om Nemtilmelds håndtering af dine personoplysninger i privatlivspolitikken for det enkelte kursus, som du finder nederst i kursustilmeldingen.

Hvor har vi dine oplysninger fra?
De personoplysninger, vi behandler, har vi primært fra dig. Hvis du modtager vores nyhedsbrev, og hvis du allerede er kunde, kan Danmarks Statistik koble disse oplysninger sammen.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Ved køb af ydelser hos Danmarks Statistik opbevarer vi af regnskabshensyn dine og din virksomheds oplysninger i 5 år, jf. Bogføringsloven. Fører din henvendelse ikke til fakturering af en konkret ydelse, opbevarer vi dine og din virksomheds oplysninger i typisk 1-2 år med henblik på eventuel senere rådgivning.

Læs mere om behandling af personoplysninger, når du er kunde og samarbejdspartner

 

8. Dine rettigheder

Dine rettigheder efter persondatalovgivningen er følgende:

  • Du har i vidt omfang ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.
  • Du kan gøre indsigelse mod indsamling og viderebehandling af dine personoplysninger.
  • Du har ret til at få rettet dine personoplysninger og få begrænset af behandlingen af dine personoplysninger.
  • Du har i visse tilfælde ret til at få slettet dine personoplysninger.
  • Du har i visse tilfælde ret til at anmode om en kopi af dine personoplysninger.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på dst@dst.dk. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder (pdf)

Klage
Du kan indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Læs mere om dine klagemuligheder hos Datatilsynet

Ændring af denne privatlivspolitik
Øverst i denne privatlivspolitik kan du se datoen for den seneste opdatering. Vi vil løbende opdatere politikken. I tilfælde af væsentlige ændringer vil vi sørge for at oplyse dette ved en synlig meddelelse på vores hjemmeside.

 

 

 
 
 

Kontakt

Web og Statistikbank