TIMELON
Langt navn
Timeløn i ansættelsen
Generel Beskrivelse
Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere.
Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed, jf. Arbejdsnotat nr. 31.: "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA".
Detaljeret beskrivelse
TIMELON=PNOVLON/PTIALT, hvor PNOVLON er Løn i november og PTIALT er Antal timer i året i novemberansættelsen.
Timelønnen i ansættelsen er alene bestemt for de personer, der har lønarbejde som enten hoved- eller bibeskæftigelse i statusugen.
Udgangspunktet for bestemmelsen af timelønnen i IDA er de årlige oplysningssedler til skattevæsenet indberettet af arbejdsgiveren. De indeholder bl.a. oplysninger om løn i ansættelsen, indbetalt ATP-beløb og ansættelsesperiode, men ikke oplysning om antal eller placering af arbejdstimerne i ansættelsen. Det vanskelige element i bestemmelsen af timelønnen har derfor været at etablere et tilstrækkeligt sikkert skøn over antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse.
I det følgende redegøres kort for løn- og timebegrebet, der anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn i IDA.
Lønnen, der indgår i den gennemsnitlige timeløn, er det beløb, der årligt indberettes af arbejdsgiveren på oplysningssedlen til Skat. Dvs. at der indgår løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom mv. Bidrag til pensionsordninger medregnes ikke.
Timebegreb Antal timer i året i novemberansættelsen baseres på det indbetalte ATP-beløb, som det fremgår af tabel 1. Hvis det forudsættes, at personen har været ansat gennem hele året, og at der er en proportional sammenhæng mellem antal arbejdstimer og ATP-beløb, kan en persons samlede antal arbejdstimer beregnes ud fra det normaltimetal, der findes i det enkelte år. I de seneste år har arbejdstiden været 37 timer om ugen med 6 ugers ferie. På årsbasis kan dette omregnes til 1.702 timer.
Tabel 1. Beregning af arbejdstimer per år. Indbetalt ATP-beløb 1 2/3 1/3 0 Ugentlig arbejdstid 27 timer + 18 - 27 timer 9 - 18 timer 0 - 8 timer Årsnorm 1.702 timer 1.134 timer 567 timer 0 timer Maksimum antal uger Årsnorm minus antal uger med arbejdsløshed og sygedagpenge 46 ,0 uger 30,6 uger 15,3 uger
Minimum antal uger 33,6 uger 22,4 uger 11,2 uger
Denne simple beregning vil give de rigtige resultater for fuldtidsbeskæftigede, mens den giver problemer for deltidsansættelser. Hvis en person fx i et halvt år arbejder på fuld tid, vil der blive indbetalt et halvt års ATP-beløb, og det beregnede antal arbejdstimer vil korrekt blive opgjort til 1.702 timer/2 = 851 timer. Antag dernæst, at en anden person har arbejdet på halv tid hele året, dvs. at han har haft en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. I så fald vil der blive indbetalt 2/3 ATP-beløb, og antal beregnede timer vil være 1.702 timer*2/3 = 1.134 timer, hvilket klart overstiger det korrekte antal timer, der er 851 timer om året.
Et andet problem ved beregningen er, at personer kan have op til, hvad der svarer til 1/4 af det normale antal arbejdstimer, men den pågældende vil som følge af den manglende indbetaling ikke få en beregnet timeløn.
I den simple beregning forudsættes således, at ATP-beløbet stammer fra en periode med fuld beskæftigelse, hvilket er en meget tvivlsom forudsætning. Endvidere er fastlæggelsen af ansættelsesperioden i løbet af året forbundet med usikkerhed, og i beregningerne anvendes derfor flere kilder til at fastlægge ansættelsesperiodens længde.
Oplysningssedlen indeholder oplysning om, hvorvidt en person har været ansat hele året, en sammenhængende periode af året eller flere perioder i året. Ansættelsesperiodens længde er oplyst for størsteparten af de beskæftigede, men oplysningerne er forbundet med stor usikkerhed. For at få et bedre skøn over ansættelsesperioden og de præsterede timer inddrages derfor også oplysninger vedr.:
arbejdsløshedsgrad i året
udbetalte sygedagpenge i løbet af året
andre ansættelser i løbet af året
heltids- /deltidsbeskæftigelse i novemberbeskæftigelsen.
Med udgangspunkt i disse oplysninger beregnes et maksimalt antal uger med beskæftigelse, idet ansættelseslængden, beregnet som årsnormen i tabel 1, reduceres med antallet af arbejdsuger, hvor personen er fuld ledig og ikke holder ferie og uger, hvor personen får udbetalt fuldt sygedagpengebeløb. Tilsvarende beregnes et minimalt antal uger med beskæftigelse, der ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til det indbetalte ATP-beløb jf. tabel 1. Andre ansættelsesforhold anvendes desuden til at reducere den maksimale ansættelseslængde, hvis arbejdsomfanget i disse job har været for stort i forhold til den samlede arbejdsindsats for såvel hoved- som bijob i november.
For at bestemme om personerne er ansat på fuld tid eller deltid inddrages oplysninger om forsikringskategori i a-kassen.
Antallet af arbejdstimer beregnes til sidst efter følgende regler: For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der er fuldtidsbeskæftigede i alle uger med beskæftigelse vælges det maksimale antal arbejdstimer. For deltidsbeskæftigede vælges gennemsnittet af det maksimale og minimale antal arbejdstimer, med mindre antallet af timer som følge af bijob er reduceret til mindre end det minimale antal arbejdstimer. I så fald sættes antal timer til det minimale antal arbejdstimer.
Timelønskvalitet Der beregnes i IDA et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af timelønnen vha. den relative usikkerhed. Den beregnes som forskellen mellem den maksimale timeløn og den minimale timeløn ved et givet ATP-beløb sat i forhold til den estimerede timeløn. Denne kvalitetsindikator viser, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre.
Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed jf. Arbejdsnotat nr. 31. : "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA".
Fordele og ulemper ved at anvende timelønsberegning fra IDA
Lang tidsserie Fordelen ved IDA's timeløn er først og fremmest, at den findes for en lang årrække, idet den er beregnet fra 1980 og frem.
Rimelig overensstemmelse med lønstatistikken Set for alle ansættelsesforhold under ét er der en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede timeløn i IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik. For ansatte på fuld tid er der for 44 pct. af lønmodtagerne en forskel på 5 kr. eller mindre (Det økonomiske Råds sekretariat 2003). Der kendes ingen kvalitetsundersøgelser på et mere detaljeret niveau.
Timelønnen kan ikke opdeles i delelementer En umiddelbar mangel, at timelønnen ikke kan opdeles i delkomponenter.
Usikker bestemmelse af præsterede antal timer Blandt manglerne er ligeledes, at timeløns-skønnet er forbundet med usikkerhed - især for personer med et lavere antal ugentlige arbejdstimer. Endelig er timelønnen beregnet som et gennemsnit over ansættelsesperioden.
Forklaring til graf og tabel Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder mellem 1992 og 1993 pga. ændringer i ATP-reglerne. Ændringerne betyder meget større ATP-bidrag for visse grupper (deltidsansatte samt time-, uge- og 14-dagslønnede). ATP-indbetalingerne anvendes som skøn for antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. Hvis ATP-bidragene stiger mere end lønnen, medfører det, at timelønnen falder. (Det er specielt udtalt for PSTILL-grupperne 35 og 36 (primær arbejdsstilling for faglærte og ikke-faglærte arbejdere ) men også PSTILL=37 (Primær arbejdsstilling for lønmodtagere uden nærmere angivelse.)
Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder en smule mellem 2003 og 2004 og stiger igen kraftigt fra 2004 til 2005. Faldet mellem 2003 og 2004 er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Stigningen fra 2004 til 2005 kan skyldes en ret stor stigning i de allerhøjeste lønbeløb fra RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) (mellem 1 og 10 mio. kr. årligt).
De relevante populationer for TIMELON kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE.
Opdateringer af IDA 2008-2010 - beregning af TIMELON:
I forhold til tidligere beregninger af TIMELON i IDA beregnes timelønnen alene for de primære og sekundære november ansættelser. Der er anvendt samme beregningsmetode som i årene før 2008, men kilden til ATP-oplysninger er ændret fra og med 2008, hvor individoplysninger om ATP-beløb og ATP-satser fås via E-indkomstregistret.
Fra og med IDA2011 beregnes timelønnen ikke længere i IDA. Forskere kan beregne timelønnen ud fra oplysninger om oplyste timer og løn fra E-indkomstregistret. I Forskningsservice er det relevante register 'BFL - Beskæftigelse for lønmodtagere', hvori der pt. findes oplysninger fra 2008-2011 (1. halvår).
Ved årsskiftet vil der således være en overlapsperiode på 3 år med mulighed for både ny og gammel beregningsmetode. I det nye kildegrundlag findes konkrete oplysninger om både timer og løn fra 2008, hvilket ikke var tilfældet tidligere, hvor en lang række antagelser om arbejdstiden var en nødvendig del af beregningsgrundlaget.
Timeløn IDAN2008: Ny version af IDAN2008 - IDA ansættelser er uændret i forhold til tidligere version af IDAN2008, da oplysninger om ATP-beløb og - satser, der er brugt i beregningerne, er hentet fra den samme gl. version af RAS - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik.
Timeløn IDAN2009: Timeløn har ikke tidligere været beregnet i IDAN2009. Er beregnet med samme metode som i 2008 med en version af ATP-beløb og ATP-satser leveret på basis af RAS2009 (kilde: E-indkomstregisteret) fra Arbejdsmarkedskontoret.
Timeløn IDAN2010: Er beregnet med samme metode som i 2008 og 2009, men med ATP-beløb og ATP-satser hentet fra BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere (kilde: E-indkomstregisteret) i Forskningsservice.
Andre kilder vedr. Timeløn 2008-2011 (ikke IDA): F. eks. BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere variablerne:
AJO_SMALT_LOENBELOEB Smalt lønbeløb som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder AJO_LOENTIMER Løntimer på komprimerede job.