Basisfortjenesten pr. standard time
Basisfortjenesten pr. standard time i kr.
Basisfortjenesten pr. standard time inkl. de samlede feriebetalinger i kr. består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Dvs. at den standardberegnede basisfortjeneste dermed ikke indeholder fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg. Basisfortjenesten optjenes således i alle de timer, som betales med normalsats.
Basisfortjenesten inkl. ferie standardiseres med det samlede antal betalte timer fratrukket betalte fraværstimer og betalte overarbejdstimer og tillægges de standardberegnede feriebetalinger.
Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.: Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer))+Standardberegnede feriebetaling.
Den standardberegnede feriebetaling består af den normale feriebetaling pr. standardtime og den særlige feriegodtgørelse pr. standardtime.