Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

TIMFRA

Langt navn

Betalte fraværstimer

Generel Beskrivelse

Betalte fraværstimer i referenceperioden

Detaljeret beskrivelse

Variablen angiver antallet af betalte fraværstimer i referenceperioden. Antallet af fraværstimer er for fastlønnede (AFLFORM=0) de timer hvortil der ydes fuld betaling fra arbejdsgiver til lønmodtager, mens det for timelønnede (AFLFORM=1) er de timer, hvortil der ydes betaling fra arbejdsgiver til lønmodtager, uanset betalingens størrelse.

Betalte fraværstimer er fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder feriefridage, børnefridage, omsorgsdage, seniordage og lignende fravær.

Oplysninger om fravær indberettes af de private virksomheder samt af kommunale fraværssystemer og statslige fraværssystemer.

Kvaliteten af fraværsoplysninger i de indberettede data for den private sektor er samlet set ikke tilfredsstillende. Det gælder især for de fastlønnede med fuld løn i fraværsperioder og må nok især tilskrives, at virksomhedernes lønudbetalinger i sidste ende ikke påvirkes af, om de pågældende medarbejdere er fraværende eller ej. Incitamentet til at opsamle oplysningerne for disse medarbejdere er dermed lille. Imputering af fraværsoplysninger foretages derfor for virksomheder, der har indberettet urealistisk lavt fravær for medarbejderne.

Mht. omfanget af fravær for både time- og fastlønnede medarbejdere i den private sektor, foretages imputeringen (erstatning af manglende data mv.) ud fra den gennemsnitlige andel af det, fraværet udgør af den samlede betalte arbejdstid i de virksomheder, der har indberettet et realistisk fravær. Mht. til fraværsbetalingerne for timelønnede medarbejdere, foretages imputeringen med udgangspunkt i de gennemsnitlige fraværsbetalinger pr. præsteret time i virksomheder med realistiske indberettede fraværsoplysninger for timelønnede medarbejdere. Der tages i imputeringerne for fravær og fraværsbetalinger højde for forskelle i hovedgruppe for DISCO (se mere på www.dst.dk/disco) og køn for det pågældende ansættelsesforhold.

Arbejdsgivere skal normalt fortsætte med at udbetale almindelig løn for en medarbejder på barsel i den første del af barselsperioden. Undersøgelser i 2002 foretaget af DA, afslørede en markant underrapportering af barselsfraværet efter udløb af denne periode. Selvom de pågældende medarbejdere ikke nødvendigvis længere modtager løn direkte af arbejdsgiveren, resulterer manglende registrering af det ikke betalte barselsfravær i, at niveauet for de præsterede timer bliver for højt i lønstatistikken i forhold til den løn, de pågældende faktisk har fået udbetalt. Der blev derfor udviklet en metode til imputering af barselsfravær uden betaling for kvindelige funktionærer i lønstatistikken for den private sektor, der tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter, baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Denne imputering blev taget i anvendelse i lønstatistikken fra referenceåret 2002.

Der har også for de offentlige sektorer været problemer forbundet med fraværstimerne.

For kommuner og regioner gælder følgende:

Indberetningen fra Københavns Kommune til lønstatistikken har for året 2005 været mangelfuld. Blandt andet har det været nødvendigt at estimere fraværsoplysningerne for at kunne anvende indberetningen.

Århus Kommune har ikke været i stand til at indberette fraværsoplysninger sammen med lønoplysningerne. Det betød, at de til og med 2005 næsten ikke indgik i statistikken. Efter igangsættelsen af den kommunale fraværsstatistik i 2006 har det været muligt i Danmarks Statistik at anvende indberetningerne fra Århus kommune, så Århus nu indgår fuldt ud i statistikken.

Frem til og med 2005 blev de afspadserede timer fra Silkeborg Datacentral fejlagtigt indberettet som fravær i stedet for som negative overarbejdstimer. Dette betyder, at fraværet har været overvurderet frem til og med 2005 for de respondenter, som benytter sig af Silkeborg Datacentral, hvilket primært er sygehusene.

Der er en kraftig undervurdering af fraværet i den kommunale og regionale sektor i 2006 og 2007. Danmarks Statistik har ikke modtaget fraværsoplysninger fra KMD for disse år og har derfor valgt at benytte fraværsoplysningerne indberettet til Danmarks Statistiks fraværsstatistik som erstatning. Undervurderingen skyldes formentlig i høj grad matchproblemer mellem lønstatistikken og fraværsstatistikken.

Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tøring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken.

Fraværsindberetningerne i lønstatistikken er for nogle lønindberetningssystemer i 2009 af højere kvalitet end i foregående år, hvor det var nødvendigt at indarbejde oplysninger fra fraværsstatistikken. De forbedrede oplysninger indebærer et højere fravær for visse lønmodtagergrupper, og medvirker derfor til et højere niveau for fortjeneste pr. præsteret time i 2009, for disse grupper.

Nye oplysninger om udbetaling af den 6. ferieuge har i indberetningerne for 2010 synliggjort en markant underrapportering vedr. afholdelse af den 6. ferieuge. De nye oplysninger ligger til grund for den opretning af fraværet som er foretage i 2010. Opretningen indebærer et højere fraværsniveau, hvilket medvirker til et højere niveau for fortjeneste pr. præsteret time i 2010.

For den statslige sektor gælder, at fraværsindberetningernes kvalitet har været stigende siden opstarten af fraværsstatistikken i 2005. Dette betyder, at en del af stigningen i fraværet kan forklares med forbedrede indberetninger.

Finansministeriet indsamler kvartalsvist data om fravær for alle ansatte i staten. Disse data omhandler hver enkelt fraværsperiode, for hvert ansættelsesforhold, med angivelse af første og sidste fraværsdag.

På dette grundlag beregner Danmarks Statistik antallet af fraværsdage, idet der ved beregningen forudsættes en 5-dages arbejdsuge. Antallet af fraværstimer er beregnet med udgangspunkt i den ansattes månedlige timetal. Denne beregning kan ikke tage højde for tilrettelæggelse af arbejdstiden på anden måde end som 5-dages arbejdsuge (f.eks. arbejde på søndage eller skæve helligdage), hvilket kan give en mindre usikkerhed på beregningen.

Overordnet set vurderes det, at fraværet i både den private og de offentlige sektorer er undervurderet.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel