Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

IMPUTERET

Langt navn

Imputeret opholdstilladelse

Generel Beskrivelse

Variablen beskriver imputeringsstatus for opholdstilladelsesvariable "Kategori" og "Grundlag". Opholdstilladelsesvariablen "Forklar" bliver ikke imputeret. 0 = Opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen 1 = Imputeret opholdstilladelse 9 = Ikke imputeret pga. indvandring før 1997 og/eller dansk/nordisk statsbor-gerskab

Detaljeret beskrivelse

Overordnet om opholdstilladelsestype: Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet.

Opholdstilladelser for indvandrede personer, som ikke har dansk/nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, bliver koblet vha. CPR-nummeret fra udlændingesagen i Udlændingestyrelsens sagssystem. Af tekniske årsager er det ikke i alle tilfælde, at der er blevet koblet et CPR-nr. til udlændingesagen. Derfor har Danmarks Statistik valgt at imputere opholdstilladelser for de personer, der ikke har fået tilknyttet opholdstilladelsen via CPR-nummeret. I OPHGIN findes kun værdierne 0 og 1, da alle personer i denne population skal have en indvandring. Det vil sige, at personer, der har fået tilknyttet en opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, har værdien 0, mens de øvrige, som får en imputeret opholdstilladelse, har værdien 1. I OPHGST og OPHG er der også personer, som ikke skal have en opholdstilladelse, da de er dansk/nordiske statsborgere og/eller indvandret før 1997. Disse vil få værdien 9.

Imputationen består af en donorimputation. Ved denne procedure anvendes "nærmeste nabo tilgang". Denne indebærer, at der for hver observation, som skal have en imputeret værdi, anvendes værdien til den gyldige observation, som minder mest om den. Den nærmeste donor-nabo findes ved hjælp af indvandringsår, køn, alder, civilstand og statsborgerskab. Det er værdierne for opholdstilladelsens 1. og 2. niveau, Kategori og Grundlag, der bliver anvendt til imputationen. Dette er dog med undtagelse af de opholdstilladelser, der på 1. niveau har værdien 5. Familiesammenføring, hvor også det 3. niveau, Forklar, bliver anvendt. Når Forklar-niveauet bliver anvendt på observationer med familiesammenførte, skyldes det, at niveauet kan anvendes til at fordele observationerne på familiesammenførte til henholdsvis flygtning, dansk/nordisk statsborger og udenlandsk statsborger fra 2010. For de øvrige opholdstilladelser er det vurderet, at antallet af værdier på Forklar-niveauet er for højt til at kunne bære imputation. Imputationen betyder fx, at den fordeling af opholdstilladelser på Grundlag-niveau, som gruppen af 18-24-årige gifte mænd med pakistansk statsborgerskab har, herefter vil blive anvendt på tilsvarende gruppe, som ikke har fået koblet en opholdstilladelse.

Eftersom det ikke giver mening i forbindelse med imputationen, når donorgrupperne er for små, er statsborgerskab fordelt på særlige imputationslandegrupper (se disse i slutningen af dokumentet). Disse grupper er dannet ved at inddele statsborgerskabslande efter verdensdele i første omgang og herefter i grupper med statsborgerskabslande, der har samme mønster i andel tildelte tilladelsestyper. Det kan fx være de afrikanske lande, der har flest tilladelser til familiesammenføring og asyl. Enkelte statsborgerskabslande adskiller sig så meget fra de øvrige lande i tilladelsestyper (samtidig med, at der er så stort et antal indvandringer) at de har fået deres egen landegruppe. Der er ikke en klar grænse for, hvor mange personer, der skal være i en statsborgersgruppe for at være robust nok. I nogle tilfælde er det bedre at gruppere flere lande sammen, selv om enkelte af landene er robuste i sig selv. Det er fordi, de robuste lande kan give en bedre robusthed til andre lande i gruppen, som har få indvandrere og dermed ville kunne være for små til at give en brugbar imputation. Landegrupperne bliver justeret årligt i forbindelse med opdatering af opholdstilladelser. Aldersgrupperingen er ligeledes dannet ud fra det indvandringsmønster, der karakteriserer aldersgrupperne, hvor der fx er mange indvandrede med opholdstilladelse til studier blandt de 18-24-årige, men relativt få med familiesammenføringstilladelse.

Andelen af indvandrede, som har fået en imputeret opholdstilladelse, svinger i perioden 1997-2015. Hvis vi ser bort fra indvandringsårene 2005 og 2008, lå antallet af indvandrede, der skulle have en imputeret opholdstilladelse, på mellem 9 og 14 pct. i perioden 1998-2010. I 2005 gjaldt det kun syv pct., mens det gjaldt 17 pct. i 2008. 1997 kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre år, da der ikke er udlændingesager fra før 1997. Dermed er det ikke er muligt at få koblet de udlændingesager, der er tildelt året før indvandringen, som det er for de andre indvandringspopulationer. Fra 2011 stiger andelen af imputerede til 21 pct. og andelen forbliver i denne høje ende frem til 2015, med undtagelse af 2014, hvor imputeringsgraden var på 16 pct.

Stigningen i andel sager, der ikke får koblet CPR-nummer til en opholdstilladelse fra 2011, kan muligvis forklares med Udlændingestyrelsens overgang til det nye ESDH-sagsbehandlingssystem, men det kan også skyldes forskellig registreringspraksis for forskellige typer af opholdstilladelser på folkeregistrene. Det er svært at give et entydigt billede af, hvor stor en andel imputerede tilladelser, der er for de forskellige typer opholdstilladelser, da det skifter en del i perioden 1997-2015. Før 2006 var der en større andel imputeringer blandt tilladelser til asyl, familiesammenføring og det øvrige opholdsområde. Fra 2012 er de største andele imputerede opholdstilladelser at finde blandt EU/EØS og det øvrige opholdsområde, mens der er færrest imputerede tilladelser blandt asyl og familiesammenføringer. Fra 1997 til midten af 2000'erne adskilte de 10-17-årige indvandrede sig ved at have meget få, der fik koblet en tilladelse. Dette skyldes sandsynligvis, at børn i denne periode var knyttet til forældrenes udlændingesag. Det kan betyde, at imputationerne for denne aldersgruppe ikke er af så høj kvalitet i disse år. De 18-39- årige, som udgør størstedelen af indvandrerne, har i hele perioden den højeste andel med koblede opholdstilladelser, og vi forventer dermed en brugbar kvalitet i imputationen.

Landegrupperinger: EU-15 Nye EU-lande Øvrige Europa - Familiesammenføringer Øvrige Europa - Asyl Øvrige Europa - EU/EØS Øvrige Europa - praktikanter Asien - Asyl Asien - familiesammenføring Asien - Mellemøsten, høj familiesammenføring (eller få indvandrere) Asien - Filippinerne Asien - Pakistan Asien - Thailand Asien, øvrige, Ingen asyl, få familiesammenføringer (eller få indvandrere) Afrika - asyl og familiesammenføring (inkl. Statsløse) Afrika - øvrige Nordamerika Sydamerika - Asyl Sydamerika - øvrige Oceanien Syrien

Aldersgrupperinger: 0-9 år 10-17 år 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65 +

Værdisæt

Opholdsgrundlag imputeret
Gyldig fra Gyldig til Kode Tekst
01-01-1997 31-12-9999 0 Ikke imputeret
01-01-1997 31-12-9999 1 Imputeret
01-01-1997 31-12-9999 9 Ikke relevant