Gå til sidens indhold

FAMERHVERVSINDK

Langt navn

Erhversindkomst for familien

Generel Beskrivelse

Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK, som er summen af løn og overskud eller tab fra selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Erhvervsindkomsten inkluderer skattepligtige som ikke-skattepligtige erhvervsindkomster.

Familier uden erhvervsindkomst indgår med 0 kr.

FAMERHVERVSINDK består af: FAMLOENMV (løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt forskerindkomster i årene 2002 og 2003 samt igen fra 2008 og frem)) + FAMVIRKOVERSKUD (nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle, vederlag for foredragsvirksomhed mv. (1990-1993) samt (fra 1994) honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig)).

Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, men ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.

Beløbene er i kr. og øre og kan være negative. UDGÅR I 2013 og erstattes af FAMERHVERVSINDK_13 som er inklusive erhvervsmæssige renter

Detaljeret beskrivelse

Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK, som er summen af indkomst som lønmodtager og/eller selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:

FAMERHVERVSINDK = FAMLOENMV + FAMVIRKOVERSKUD, hvor FAMLOENMV er løn mv.

Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt forskerindkomster i årene 2002 og 2003 samt igen fra 2008 og frem.

FAMVIRKOVERSKUD (fra 1990) er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt vederlag for foredragsvirksomhed mv. samt fra 1994 tillige honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig.

Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed, jf. variablen NETOVSKUD i Personindkomster.

For yderligere information se under variablene FAMLOENMV og FAMVIRKOVERSKUD eller LOENMV og NETOVSKUD under Personindkomster.

De vigtigste databrud: Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene FAMRESTINDK (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres), se også variablen QSAR (særlig indkomst i Personindkomster)).

Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere med videre, jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten).

I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten.

Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem COR (Centrale oplysningsseddel Register ) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn.

Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMERHVERVSINDK (i FAMLOENMV) (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.).

Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002-2003 og igen fra 2008.

Se yderligere information under variablene FAMLOENMV og FAMVIRKOVERSKUD.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel