PERINDKP
Langt navn
Skattemæssig personlig indkomst beregnet af Skat
Generel Beskrivelse
Personlig indkomst svarer til den indkomst der på forskudsopgørelser og slutligningsopgørelser er betegnet personlig indkomst
PERINDKP indeholder følgende indkomster: løn (ekskl. atp- og arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, både arbejdstager og arbejdsgiverandel) fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag, overskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag, honoraraflønning fratrukket evt. arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag, pensioner(både offentlige og private), dagpenge, stipendier fra statens uddannelsesstøtte, kontanthjælp mm.
Fratrukket følgende størrelser: præmier til privattegnet pensioner med løbende udbetaling, fradragsberettigede del af bidrag til privattegnede rate- og kapitalpensionsordninger ( se variablene FOSFUFRD og KAPPENS), tilbagebetalt kontanthjælp, øvrige fradrag i personlig indkomst
OBS- særligt pensionsbidrag eksisterer reelt 1998 til 2003, og arbejdsmarkedsbidrag eksisterer fra 1994.
For selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsordningerne vil en del af kapitalindkomsterne /udgifterne indgå i opgørelsen af PERINDKP i stedet for i KAPINDKP (derved indgår renteudgifter i virksomhed i opgørelsen af grundlaget for beregning af mellem- og topskat)
PERINDKP kan være negativ, bla. som følge af overførsel af negativ personlig indkomst fra tidligere år eller fra ægtefælle samt som følge af fradrag i personlig indkomst
Følgende indkomster er skattefri og indgår ikke i opgørelsen af PERINDKP: skattefri Løn (fra DANIDA. fl.), boligstøtte, børnetilskud, skattefrie tillæg (invaliditets-beløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) , varmehjælp til pensionister, skattefri kontanthjælp
Hævede pensioner indgår ligeledes ikke i PERINDKP, se variablen HAEVPEN. Lotterigevinster og lign. indgår ikke i PERINDKP.
Variablen eksisterer fra 1987.
Detaljeret beskrivelse
PERINDKP indgår i skats beregning af skattepligtig indkomst QSPLINDK
Hvor QSPLINDK: Den faktiske skattepligtige indkomst beregnet af skat.