Gå til sidens indhold

PRE_SOCIO

Langt navn

Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM)

Generel Beskrivelse

PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet. Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse (i skatteåret) for personen. Ud fra indkomstkilden/beskæftigelsesomfanget fastlægges, om personen er selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13.

Detaljeret beskrivelse

PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet.

Sammenhæng med SOCIO13 PRE_SOCIO er på nær underopdelingen af lønmodtagere efter fagklassifikation lig med variablen SOCIO13. PRE_SOCIO er dannet tilbage til 1980, hvor variablen SOCIO13 er dannet fra og med 1991. Underopdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på DISCO-fagklassifikationen, og den findes ikke før 1991.

Sammenhæng med variablen BESKST13 PRE_SOCIO er på nær nogle få undtagelser lig med variablen BESKST13, jf. nedenfor.

I PRE_SOCIO videreopdeles selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden (fra 1994). Studerende og unge under uddannelse, som er karakteriseret som lønmodtagere i klassifikationen BESKST13, og som har arbejdet mindre end 950 timer i løbet af året (før 2008 2/3 af fuld ATP bidrag - svarer til 950 timer) bliver i PRE_SOCIO klassificeret som studerende, PRE_SOCIO=310. Personer med ud-dannelsesmarkering og beskæftigelsesstatus "andet" (BESKST13='08') får ligeledes PRE_SOCIO værdien 310 (studerende og unge under uddannelse). (Uddannelsesmarkering er givet ved, at personen er tilmeldt en uddannelsesinstitution pr. 1. oktober eller har været under uddannelse mindst 3 mdr. i løbet af året.

Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke- og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset). Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse.

Indkomster for personer/familier i kategorien PRE_SOCIO= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104

Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg: - Øvrige ude af erhverv(kode 410) ) under Socioøkonomisk status - alle indkomsttyper - alle fire kategorier under enhed

Ændringer over tid 1980-1986 resultat af selvstændig virksomhed er før nettokapitalindkomster(fradrag for renteudgifter i virksomhed). Dvs., at der indgår et højere overskud af selvstændig virksomhed i klassificeringsopgørelsen. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed for kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst: Kode 130 lønmodtager 2.700 personer Kode 321 førtidspensionister 1.900 personer Kode 322 folkepensionister 2.500 personer Kode 410 Øvrige 400 personer

Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (PRE_SOCIO=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008.

Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med Løntimer til at måle lønarbejdets omfang.

Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (PRE_SOCIO =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT.

I perioden 1980 - 1993 er gruppen af selvstændige ikke underopdelt efter antal ansatte. De får alle PRE_SOCIO kodeværdien 110.

Sammenhæng med variabeldefinitioner før 2013 revisionen I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er vist sammenhængen mellem SOCIO13 og den gamle variabel NYSTGR. Dermed er der også vist forbindelsen mellem PRE_SOCIO og den gamle variabel NYSTGR

Værdisæt

D460202.TXT_PRE_SOCIO - Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM)
Gyldig fra Gyldig til Kode Tekst
0 Ikke i AKM
110 Selvstændige
111 Selvstændig, 10 eller flere ansatte
112 Selvstændig, 5 - 9 ansatte
113 Selvstændig, 1 - 4 ansatte
114 Selvstændig, ingen ansatte
120 Medarbejdende ægtefælle
130 Lønmodtager
210 Arbejdsløs mindst halvdelen af året
220 Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm.
310 Under uddannelse, inkl.skoleelever min. 15 år
321 Førtidspensionister
322 Folkepensionister
323 Efterlønsmodtager mv.
330 Kontanthjælpsmodtager
410 Andre
420 Børn under 15 år ultimo året