Gå til sidens indhold

SKPLP94

Langt navn

Skattepligtig indkomst i indkomståret

Generel Beskrivelse

Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning, reduceret med en række fradrag.

De væsentligste fradrag er: - lønmodtagerfradrag (befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent) - forfaldne renteudgifter - indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2008 på 44.500 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring) Fra 2010 er der også loft på fradrag for indbetalinger til rateforsikring og rateopsparing (både privattegnet og arbejdsgiveradministreret- i 2010 og 2011 er loftet på 100.000 kr

Variablen eksisterer fra 1994 TIL 2009 Variablen skifter navn til QSPLINDK fra 2010.

Detaljeret beskrivelse

SKPLP94=QSPLINDK

Hvor QSPLINDK er skattepligtig indkomst(fra 1980)

Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag.

Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID).

Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM).

Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel