Gå til sidens indhold

Karakterer, fag ved universiteter og øvrige videregående uddannelser

Beskrivelse

Dataserien har til formål at belyse karaktergivningen i de enkelte fag og øvrige studieelementer på det videregående uddannelsesområde. Tabellen indeholder data fra bedømmelser tilbage til 2007. Data modtages og indsamles årligt. DST indsamler data direkte fra universiteter, hvor disse laver dataudtræk fra egne administrative systemer (e.g. STADS). Data fra øvrige videregående uddannelsesinstitutioner modtages fra UFS, der foretager et udtræk fra det fælles studieadministrative system ESAS. Referenceperioden er 1.oktober foregående år til 30.september i tællingsåret. (e.g. v2022 data refererer til bedømmelser afgivet i perioden 1.oktober 2021 til 30.september 2022.) Data fra 2007 til 2017 er historiske data overtaget fra UFM. Data stammer fra en undersøgelse af 7-trins karakterskalaen. Data indeholder ca. 8 mio. records som er renset og fejlsøgt på tilsvarende vis som data 2022 og frem. Datakvaliteten er middel, da data oprindeligt ikke var produceret specifikt med henblik på karakterregisteret. Datasættet indeholder ca 2% records hvor PERSON_ID ikke findes, da de oprindelige personnumre ikke er valide. Dette kan skyldes flere ting: Fx indeholdes et mindre antal records hvor der er tale om karakterer for testpersoner. Lignende recordfejl må forventes, men vurderes primært indeholdt i ovenstående records med manglende PERSON_ID. Data fra 2017 til 2021 indeholder oplysninger vedrørende de studerende, som har modtaget en bedømmelse i perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2021 på et universitet eller en videregående uddannelse. Bedømmelserne omfatter de ECTS-bærende prøver som institutionerne selv har forestået, og således ikke bedømmelser af studieelementer som meriteres fra en uddannelse til en anden. Data er indsamlet som led i et større kortlægnings og udviklingsarbejde forud for oprettelsen af nærværende dataserie. Datasættet indeholder oplysninger om karakterer afgivet i alle enkelte fag og prøver i øvrigt ved institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets resort. Data er indsamlet af DST fra de 8 universiteter og 53 videregående institutioner. Datakvaliteten er god, og overgås kun af data fra 2022 og frem Data fra 2022 og frem indeholder data fra den idriftsatte årlige indsamling, som har det bedste datakvalitet med et minimum af manglende værdier.

Variable: