Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikMona Larsen
24 81 68 47
Hent som PDF
Data på indvejede æg på pakkerierne har en høj kvalitet, da det er lovpligtig, at data skal være registeret i Fødevarestyrelsen. Det samme gælder antallet af rugeæg, hvor det er lovpligtig, at de er registret i Fødevareministreret.
Opgørelsen hos ægproducenterne af æg til eget forbrug og salg direkte til forbrugerne er skønsmæssigt fastsat. Dette forbrug er sat til 12 millioner kg årligt og udskilles separat i Statistikbanken.
Samlet præcision
Data på de indvejede æg på pakkerierne har en høj kvalitet både mht. type af æg og mængden af disse, da det er lovpligtig for ægproducenterne at indberette disse data. Det samme gælder antallet af rugeæg, da disse oplysninger er lovpligtige, at registrere og indberette til Fødevareministreret.
Opgørelsen af æg til eget forbrug og salg direkte til forbrugerne er skønsmæssigt fastsat - og det har en vis usikkerhed, da de gennemsnitlige antal høns og dermed æg ikke er kendt. Dette forbrug er sat til 12 millioner årligt og er udskilt separat i Statistikbanken, således at brugerne kan vælge at anvende tallene uden dette estimat. Estimatet er muligvis for højt, da 10 procent af den totale produktion anses for at være højt sat.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Produktionen af æg dækker ikke æg hos private udenfor landbrugssektoren. Opgørelsen af rugeæg dækker kun rugeæg på rugerierne. Der er en usikkerhed i estimatet af forbrug af æg hos producenterne og salg af æg direkte til forbrugerne, da vi ikke kender denne usikkerhed, er tallet indsat separat i Statistikbanken. Estimatet er muligvis for højt, da 10 procent af den totale produktion anses for at være højt sat.
Det kan ikke kontrolleres om opgørelsen af rugeæg ved månedsskiftet falder i den rigtige måned, men udgangspunktet er at dette sker. Det samme gør sig gældende for de indvejede æg på pakkerierne.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice) og den tilhørende implementeringsmodel (Quality Assurance Framework). Læs mere om disse på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetsstyringen understøttes af fælles principper, retningslinjer og ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet i statistiske produkter og processer. Formålet er at sikre en systematisk og ensartet tilgang til kvalitet på tværs af statistikproduktionen.
Kvalitetssikring
Kvalitetssikring i Danmarks Statistik er integreret i de statistiske produktionsprocesser og sker i overensstemmelse med principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Læs mere på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetssikringen omfatter løbende anvendelse af standardiserede procedurer, dokumentation efter internationale standarder samt interne kontroller i forbindelse med dataindsamling, databehandling og offentliggørelse. Erfaringer fra produktionen anvendes løbende til at identificere behov for justeringer og forbedringer.
Kvalitetsvurdering
Opgørelserne over æg indvejet på ægpakkerierne er god, samt prisen og værdien af de forskellige ægtyper. Den største usikkerhed er det estimerede forbrug hos ægproducenterne og især salget direkte til forbrugerne. Denne usikkerhed overføres noget til opgørelsen af den totale produktion af æg både mængde og værdi, derfor er data vist både uden og med eget forbrug og direkte salg til forbrugerne.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der offentliggøres så vidt muligt kun endelige tal.