Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte via arbejdsmarkedsregnskaberne er e-indkomstregistret. E-indkomstregistret er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Registret indeholder data om skattepligtige indkomster såsom lønninger, og derfor anses kvaliteten af oplysningerne som værende høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på stikprøver.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant, da statistikken er baseret på en totaltælling.

Anden usikkerhed

Det vurderes, at der overordnet er følgende kilder til usikkerhed:

Fuldtidsbeskæftigelsen beregnes på baggrund af indberetningen af løntimer arbejdsgiverne. I nogle tilfælde mangler disse indberetninger, eller de vurderes som fejlbehæftede. I disse tilfælde foretages der en imputering af løntimerne, som naturligvis er behæftet med større usikkerhed. I 2024 blev ca. 6 pct. af løntimerne imputeret.

Henførelse af job til det korrekte arbejdssted er i nogle tilfælde usikker. Dette kan påvirke den geografiske samt branche- og sektormæssige fordeling af data.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

De kildedata, som statistikken er baseret på, må betegnes som værende af høj kvalitet. Statistikken er samtidigt en totaltælling, og dermed er der ikke samme usikkerhed, som ved statistikker baseret på stikprøver.

Fra 2008 anvendes de månedlige oplysninger fra Danmarks Statistiks e-indkomstregister som grundlag for lønmodtagerjob. Det betyder, at kvaliteten af informationen om, hvorvidt lønmodtageren arbejder ultimo november, er væsentligt bedre end tidligere. Der kan dog være en usikkerheder forbundet med statistikken:

Indberetning af løntimer

Der kan være usikkerhed om der i de indberettede timer er taget højde for tillæg og fradrag i forhold til det normale timeantal (fx betalt overarbejde eller ubetalt fravær), og om timerne er korrekt periodiseret. Der benyttes en fast fuldtidsnorm for alle lønmodtagere, nemlig 37 timer pr. uge (160,33 timer pr. måned). Det svarer til fuldtidsnormen for de fleste fastansatte funktionærer. Der kan dog være grupper, der har en anden fuldtidsnorm. Det kan fx være timelønnede eller nyansatte funktionærer, som har en fuldtidsnorm på under 160,33 timer pr. måned, da disse grupper typisk ikke vil få betaling for fx ferie. Dette har betydning for niveauerne og fortolkningen af antal fuldtidsbeskæftigede. Imidlertid er det ikke muligt på baggrund af e-indkomstregistret at opdele populationen ud fra forskellige grupper af lønmodtagere med forskellige fuldtidsnormer. En fordel med den faste fuldtidsnorm for alle lønmodtagere er, at det er simpelt at omregne antal fuldtidsbeskæftigede til betalte timer, der giver en indikator på udviklingen i beskæftigelsesvolumen for lønmodtagere. Dette muliggør, at brugerne let kan udarbejde alternative opdelinger (med varierende fuldtidsnormer) ud fra deres behov, og de grupper, de ønsker at sammenligne.

Imputering af løntimer

I tilfælde af, at der mangler indberettede løntimer, eller at de anses for invalide eller usandsynlige, foretages der imputering af løntimerne. I 2024 drejede det sig løntimerne i ca. 6 pct. af jobbene (her både for job på virksomheder som både er reelt aktive og ikke reelt aktive). De imputerede løntimer kan variere over tid og i forhold til branche og sektor.

Indberetning af arbejdssted

Alle arbejdsgivere skal indberette oplysninger om, hvilket arbejdssted det enkelte job foregår på. Der er imidlertid en række arbejdsgivere hvor indberetninger er mangelfulde. Når en virksomhed har flere arbejdssteder, mangler der i nogle tilfælde oplysninger om, hvilket af arbejdsstederne, det enkelte job skal optælles på. Er det ikke muligt ved den almindelige fejlretning at indhente oplysninger herom, bliver jobbet maskinelt henført til det mest sandsynlige arbejdssted, hvilket bl.a. sker ved en afvejning af oplysninger om arbejdsstedernes størrelse og afstand fra bopælskommunen. Dette gøres for, at statistikken kan fordeles på geografiske områder og detaljerede brancher.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der forekommer normalt ikke revisioner af de offentliggjorte tal. Hvis der opdages fejl i de offentliggjorte tal, vil disse imidlertid blive rettet.