Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Asylansøgninger og opholdstilladelser

Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark.

Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988.

Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden.

Indhold

Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet.

Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse.

Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Udgivelsestidspunktet er afhængigt af dataleverance fra Udlændingestyrelsen.

Som oftest udkommer kvartalstallene inden 90 dage efter kvartalets afslutning.

Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer oftest ca. 6 måneder efter årets afslutning.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken.

Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk tiårsoversigt og Indvandrere i Danmark

Læs mere om tilgængelighed