Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk statistik
Martin Brandstrup
23 80 57 50

brn@dst.dk

Hent som PDF

Beskæftigelse og løn i nationalregnskab

Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger hovedsageligt på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig.

Samlet præcision

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

For en beskrivelse af anden usikkerhed, henvises til dokumentationen af statistikkens primære kilder.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

I forbindelse med opstillingen af nationalregnskabet efter retningslinjerne i ESA2010 blev Danmarks nationalregnskab hovedrevideret i september 2014. Dette indebar samtidigt, at samtlige niveauer blev gennemgået og kvalitetsvurderet.

En vurdering af pålideligheden af nationalregnskabstallene søges løbende opretholdt ved at foretage afstemningen af nationalregnskabet på et meget detaljeret niveau.

Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger hovedsageligt på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber.

De kvartalsvise tal for beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsteret arbejdstid udarbejdes primært på grundlag af kvartalsudviklingerne i arbejdstidsregnskabet (ATR). I den første udgivelse er ATR-grundlaget en foreløbig, intern version, i den reviderede udgivelse er ATR-grundlaget en foreløbig, publiceret version. Usikkerhed i ATR i og i kombinationen med nationalregnskabets begrebsapparat kan påvirke kvaliteten. Sammenstillingen af oplysninger i nationalregnskabets kontosystem bidrager dog til at reducere usikkerheden.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der foreligger endelige tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer tre år efter tællingsårets afslutning. Samtidig publiceres foreløbige tal for de to efterfølgende år.

De kvartalsvise løn- og beskæftigelses- og timeserier revideres løbende. Der revideres som hovedregel kun i kvartaler i det løbende år. Efter publiceringen af nye endelige år revideres kvartalsserierne for perioden, hvor der foreligger nye årstal. Samtidig genberegnes kvartalerne i det løbende år.