Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Forskning, teknologi og kultur, Erhvervsstatistik
Trine Jensen
20 13 88 17

tsn@dst.dk

Hent som PDF

Biblioteker

Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på.

Kilder

Folke- og forskningsbiblioteker indberetter data til Danmarks Statistik via elektronisk spørgeskema. Rammepopulationen og stamoplysninger om antal betjeningssteder leveres til Danmarks Statistik af Slots-og Kulturstyrelsen.

Indsamlingshyppighed

Største del af data indsamles en gang årligt, mens data til individbaseret biblioteksstatistik og statistikken om Filmstriben indsamles løbende via elektronisk indberetning.

Indsamlingsmetode

Dataindsamling er i to dele: en leverance fra bibliotekernes administrationssystem og et elektronisk spørgeskema. Data om udlån, bestand, aktive lånere osv. kommer fra bibliotekernes administrationssystem. I det elektroniske spørgeskema bliver der spurgt om antal personale, regnskabsoplysninger og besøgstal.

Datavalidering

Data fra de enkelte biblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Ved større udsving kontaktes biblioteket for en forklaring. I den forbindelse kan bibliotekerne opdage fejl i indberetningen fra året før, hvilket også rettes sammen med opdateringen for det aktuelle år. Data fra bibliotekernes administrationssystem (antal udlån, bestand osv.), kontrolleres for fejl. Fejl kunne for eksempel være en manglende kode i dataleverancen, som gør at data ikke kan indlæses i statistikregistre. I tilfælde af fejlbehæftet dataleverance bliver data genindberettet.

Databehandling

Data grupperes og kodes på de kategorier, de offentliggøres på i statistikbanken. Manglende værdier bliver ikke estimeret.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.