Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Karsten Larsen
39 17 33 78

kkl@dst.dk

Hent som PDF

Ejerskab af landbrugsjord i Danmark

Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og viser hvordan ejerskabet af dansk landbrugsjord er fordelt på ejernes nationaliteter, regioner, ejertype, køn, alder og arealstørrelse.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og areal fordelt efter ejernes nationalitet, typer af ejerskab, alder, køn og arealstørrelse.

Et ejerskab beskriver personer eller virksomheder, der råder over en given bestemt fast ejendom (BFE). En bestemt fast ejendom (BFE) omfatter ét eller flere jordstykker med samme BFE-nr og er registreret i Geodatastyrelsens register Matriklen.

Landbrugsjord er defineret som jord, hvor der udøves landbrugsaktivitet i form af dyrkning af afgrøder, og som indgår i EU’s støtteordning om arealstøtte fra Landbrugsstyrelsens register.

Ejerskab af dansk landbrugsjord refererer således til en privatperson, en virksomhed eller en anden gruppe af ejere, der råder helt eller delvist over en given fast ejendom beliggende i Danmark, som bruges til dyrkning af afgrøder omfattet af EU’s landbrugsstøtte. Den samme ejendom kan have flere ejere, og en ejer kan råde over flere ejendomme. Det betyder, at der sædvanligvis findes flere ejerskaber end ejere og ejendomme.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken anvender klassifikation over Regioner, landsdele og kommuner.

Sektordækning

Landbrug

Begreber og definitioner

Ejerskab af dansk landbrugsjord: Ejerskab af dansk landbrugsjord refererer til en privatperson eller virksomhed, der råder helt eller delvist over en given fast ejendom beliggende i Danmark, som bruges til dyrkning af afgrøder omfattet af EU’s landbrugsstøtte. Den samme ejendom kan have flere ejere, og en ejer kan råde over flere ejendomme, hvilket betyder, at der kan være flere ejerskaber end ejere og ejendomme.

Enheder

Enheden er et ejerskab forstået som en person eller virksomhed, som ejer en ejendom eller dele af en ejendom med et unikt BFE-nr. En person eller virksomhed kan være ejer eller medejer af mere end én ejendom. Der vil derfor være flere ejerskaber end ejere.

Population

Alle ejere af landbrugsjord i Danmark.

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

2020-22

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Markkortene registreret i Det generelle landbrugsregister køres sammen med jordstykkerne fra Matriklen, Ejerfortegnelsen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og adresseregistre, hvorved ejerenes nationalitet kan bestemmes. Ejerne kan både være privatpersoner og virksomheder.

Referencetid

Statistikken opgøres pr. 31. december for det pågældende år.

Hyppighed

Årlig

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §6. Statistikken er ikke omfattet af EU-regulering.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.