Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Asbjørn Hviid Mikkelsen
29 42 68 36

ahm@dst.dk

Hent som PDF

Erhvervsdemografi

Data hentes fra Erhvervsregistret, hvorefter det gennemgår kontrol for at bestemme hvorvidt et firma er reelt nyt, reelt dødt eller overlevet. Kontrollerne går i høj grad ud på at validere, hvorvidt de nye firmaer, der eksisterer i den administrative virkelighed, reelt er nye firmaer, der er kommet ind i økonomien, eller om der er tale om en aktivitet, der er fortsat efter en virksomhedsoverdragelse eller som fx spaltning af et eksisterende firma.

Kilder

Udgangspunktet for statistikken er Det Erhvervsstatistiske Register. Dataelementer hentes fra Generel Firmastatistik.

Se statistikdokumentationen for Generel firmastatistik

Indsamlingshyppighed

Årligt.

Indsamlingsmetode

Statistikken bygger på registerdata.

Datavalidering

Statistikken bygger på allerede valideret data. Undersøgelsespopulationen valideres bl.a. mod forrige års tælling på branche og regionalt niveau. Herudover valideres store nye firmaer manuelt i forhold til deres status som reelt nye eller ophørte firmaer. Dette gøres bl.a. ved hjælp af oplysninger om adresse og beskæftigelse. Valideringen handler om at afgøre, om de nye firmaer i de administrative registre faktisk er nye aktører i økonomien, eller om de er fortsættelser af eksisterende aktiviteter, fx efter virksomhedsoverdragelser eller spaltning af et eksisterende firma.

Der udføres særligt kontrol på større firmaer med 10 eller flere fuldtidsansatte eller med en omsætning på 20 mio. kr. eller derover, der kunne indikere, at firmaet er dannet på baggrund af fx en udsplitning fra et tidligere firma, og dermed ikke er et reelt nyt firma.

Databehandling

Data aggregeres fra mikrodata, der er leveret fra erhvervsregistret til publiceringsniveauet.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.