Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Jørn Korsbø Petersen
39 17 32 77

jkp@dst.dk

Hent som PDF

Færdselsuheld

Færdselsuheldsstatistikken belyser omfanget og karakteren af alle uheld med personskade i forbindelse med færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab. De vigtigste formidlingskilder er NYT fra Danmarks Statistik og statistikbanken (se under levevilkår).

Indholdsbeskrivelse

Færdselsuheldsstatistikken belyser omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, der er kommet til politiets kendskab. Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i tre hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger (køretøjer, fodgængere og forhindringer) og personoplysninger.

Statistikken viser for hver kommune tilskadekomne ved færdselsuheld efter personskade, transportmiddel, alder, køn, transportmiddel, spirituspåvirkning. For færdselsuheld viser den for hver kommune antallet af færdselsuheld efter uheldsart, uheldssituation og transportmiddel.

I et tidsskrift fra Dansk vejhistorisk selskab 2003 nr. 7 er statistikkens historie genfortalt siden den etablering i 1920'erne

Grupperinger og klassifikationer

Grupperinger og klassificeringer findes i Vejdirektioratets kodeark som anvendes i forbindelse med inberetning af færdselsuheld.

Sektordækning

Transport og vejsektoren.

Begreber og definitioner

Personskade: Personskader i trafikuheld omfatter alle personskader opstået i forbindelse med trafikuheld og som er blevet registreret af politiet i skadesrapporten for ulykken. Personskade kan inddeles i 3 kategorier.

  1. Dræbte er personer, der døde inden for 30 dage som følge af ulykken. Personer, der har begået selvmord i trafikken eller er døde før ulykken fx af hjertestop, defineres ikke som dræbte i statistikken.
  2. Lettere tilskadekomne har fået mindre alvorlige skader, der kræver behandling hos læge eller tandlæge. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke som tilskadekomst.
  3. Alvorligt tilskadekomne har fået skader som fx kranie- eller knoglebrud, hjernerystelse, læsioner af brystkasse, rygsøjle eller nakke og svære forstuvninger.

Spirituspåvirkning/spiritusuheld: Spirituspåvirkning/spiritusuheld angiver at alkoholpromillen i blodet er over 0,050

Enheder

  • Tilskadekomne personer
  • Elementer i uheld med tilskadekomne personer
  • Færdselsuheld med tilskadekomne personer

Statistikken er hierarkisk opbygget. Den øverste enhed i statistikken er uheldet. Til uheldet er knyttet enheden element hvortil, der er knyttet enheden person. Uheldsoplysningerne vedrører uheldet som helhed, fx uheldssituationen og uheldsstedet. Elementoplysningerne vedrører de enkelte elementer impliceret i færdselsuheldet, fx køretøjer eller fodgængere. Personoplysningerne vedrører de i uheldet implicerede personer, fx førere, passagerer eller fodgængere.

Population

Populationen udgør samtlige færdselsuheld med personskade, der kommer til politiets kendskab.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

1993-

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal for hver af følgende enheder:

-Tilskadekomne personer -Elementer (biler, cykler, fodgængere mv) involveret i uheld med tilskadekomne personer -Færdselsuheld med tilskadekomne personer

Referencetid

01-01-2020 - 31-12-2020

Hyppighed

  • Årligt vedrørende de endelige opgørelser.
  • Kvartalsvis vedrørende de endelige opgørelser (indtil 1. januar 2003).
  • Månedligt vedrørende de foreløbige opgørelser (indtil 1. januar 2003).

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

Rådets beslutning (93/704/EF) af 30. november 1993 om oprettelse af en EF-databank vedrørende færdselsuheld.

Indberetningsbyrde

Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles af politiet.

Øvrige oplysninger

Statistikbanken. Se under levevilkår.