Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Feriehusudlejning

Kontaktinfo

Konjunkturstatstik, Erhvervsstatistisk
Paul Lubson
39 17 35 42

pal@dst.dk

Hent som PDF

Feriehusudlejning

Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og udlejningsaktiviteten for feriehuse gennem udlejningsbureauer. Statistikken har været opgjort siden 1986 i forskellige former. Tal for de første år findes i trykte udgaver af Statistisk Årbog. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1992.

Indhold

Statistikken er en månedlig og årlig opgørelse af antal udlejede feriehuse og antal overnattende turister. Statistikken opdeles efter gæsters nationalitet, samt geografisk efter regioner og landsdele. Kommunefordelte tal udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Svar på undersøgelsens spørgsmål indsamles fra de enkelte udlejere og fejlsøges. Herefter summeres data til kommune- regions- og landstotaler.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken har relevans for brancheforeninger, VisitDenmark og andre turismeorganisationer samt det offentlige. Statistikken har også relevans for indberetteren selv mht. sammenligninger.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Usikkerheden i statistikken varierer fra variabel til variabel. Antal kontrakter (bookinger), antal huse til disposition samt antal udlejede husuger anses som værende de mest pålidelige. Antallet af overnatninger anses som værende mere usikkert, da det kan være baseret på skønsmæssige indberetninger. Endvidere er fordelingen af antal kontrakter og antal overnatninger husuger på regioner og landsdele også usikker, idet der kun er indberettet totaltal, som så er fordelt geografisk på baggrund af tal for udlejede husuger, som er indberettet på kommuneniveau, og som anvendes som fordelingsnøgle.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentligøres ultimo april året efter tællingsåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken går tilbage til 1986 og har undergået ændringer i tidens løb. Fra 1986-1990 dækkede statistikken alene udlejningen i højsæsonen. Fra 1990 dækkede statistikken et driftsår, dvs. primo oktober til og med ultimo september. Fra 1998 er årsstatistikken baseret på kalenderåret. I 2011 blev overnatningstallene for 2010 opjusteret med 647.000 som følge af reviderede oplysninger fra nogle udlejningsbureauer. Som konsekvens er antal overnatninger i 2010 og 2011 og fremefter ikke umiddelbart sammenlignelige med antal overnatninger i tidligere år.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives månedligt og årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Feriehuse. Derudover indgår tallene i publikationerne Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens emneside. Kommunefordel statistik om feriehusudlejning finansieret af VisitDenmark, findes frit tilgængeligt på deres hjemmeside.

Læs mere om tilgængelighed