Grønne varer og tjenester
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikHenrik Huusom
40 38 36 43
Hent statistikdokumentation som pdf
Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab.
Indhold
Grønne varer og tjenester er produkter, som enten har et specifikt direkte miljø- eller ressourceformål (fx rensning af spildevand eller produktion af vindmøller) eller produkter, der er renere og/eller ressourcebesparende i forhold til produkter med samme hovedformål. Eksempler er frysebokse i bedste energiklasse samt produktion af lavenergihuse. Statistikken er et modul i det grønne nationalregnskab, og omfatter markedsrettede varer og tjenester opdelt på miljøformål og på brancher.
Statistisk behandling
Datagrundlaget for 2024 er dels en fremskrivning af 2023-data indsamlet fra en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder med minimum 10 ansatte i relevante brancher, dels en lang række forskellige kilder som eksisterende statistikker og brancheanalyser. Stratificering er sket ud fra brancher og størrelsesgrupper efter antal ansatte. I den samlede belysning indgår også estimerede resultater for mindre virksomheder samt direkte eller bearbejdede oplysninger fra andre statistikker.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Brugerne af statistikken er især offentlige myndigheder som arbejder inden for miljø-, ressource- og erhvervsspørgsmål med bl.a. fokus på opfyldelse af internationale mål, herunder klimamål og Verdensmålene fra 2015. Organisationer på området har ligeledes interesse for resultaterne. Brugertilfredsheden har ikke været målt endnu.
Præcision og pålidelighed
Der er en række usikkerhedsfaktorer knyttet til opgørelsen af grønne varer og tjenester, især knyttet til det forhold, at det i en række tilfælde ikke kan afgøres præcist, hvornår en vare eller en tjeneste er omfattet af definitionen.
Usikkerheden er generelt størst for de brancher, der er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. Dette gælder især for andelen fra virksomheder med under 10 ansatte, da disse resultater er estimeret.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Den første offentliggørelse - baseret på foreløbige tal - vil normalt foreligge 11 måneder efter referenceårets afslutning.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken foreligger for 2012 til 2024. Der tilrådes forsigtighed med sammenligning med de tidligste år, især hvad angår grønne aktiviteter i byggebranchen og indenfor rådgivning, hvor der i 2012-2014 formentlig var tale om en undervurdering.
Resultaterne er i princippet sammenlignelige med andre landes resultater, men betydelige forskelle i metoder betyder, at sammenligninger er usikre.
Tilgængelighed
Statistikkens hovedvariable offentliggøres i NYT fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken under emnet Grøn økonomi.
Ligeledes er der i 2015 udgivet publikationer med en bredere belysning af området.
Det er muligt at linke data for grønne varer og tjenester med fx data for forskning, uddannelse samt løn.
Flere oplysninger kan findes på emnesiden: Grønt Nationalregnskab.