Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Der indgår data fra 98 kommuner i statistikken. 73 af disse kommuner indgår med fuldstændige data i hele perioden fra og med 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2025. De øvrige kommuner har godkendt dele af data, for dele af perioden. Af disse har 19 kommuner søgt og modtaget dispensation fra Social- og Boligministeriet om ikke at indberette/validere data i hele eller dele af perioden 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2017, eller undlade at indberette bestemte ydelser i samme periode. Data, hvor der er givet dispensation vil derfor ikke komme til at indgå i statistikken. For perioden: 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 indgår alle data for samtlige 98 kommuner.

For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2018 har statistikkens præcision primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Med mangelfulde dataindberetninger menes fx at nogle ydelser helt mangler at blive indberettet. Mangelfulde indberetninger skyldes ofte, at kommunerne har tekniske problemer i forbindelse med opsætningen af deres system-til-system løsninger. Det kan fx betyde, at det ikke er tydeligt for kommunen eller Danmarks Statistik, hvilke kriterier der er opsat i forhold til intern validering i systemet, og dermed også hvilke data, som indberettes. Desuden opleves ofte problemer i forhold til dataindberetningen, når kommunerne skifter fagsystem, og dermed system-til-system løsning. Når ydelserne oprettes i det nye system, ses det hyppigt, at de ikke oprettes med ydelsernes reelle startdatoer, men med en startdato som angiver tidspunktet for ibrugtagning af det nye system. Derved kan historikken gå i data tabt, da ydelsernes fulde forløb ikke bevares. Efterfølgende validering af data vanskeliggøres af, at det oftest ikke er muligt for kommunerne at rette i data i tidligere anvendte fagsystemer.

I valideringen af data får kommuner med systemskifte ofte støtte specifikt til overgangen og det er vurderingen, at præcisionen er øget sammenlignet med tidligere. Til trods herfor udgør systemskifte stadig et forbehold. For nogle ydelsestyper gælder, at de visiteres i en anden afdeling i kommunen end den, der indberetter data til statistikken om handicap og udsatte (voksne). Det gælder fx jævnligt for § 95 i lov om social service, som ofte administreres af kommunernes ældreforvaltninger. Da det som regel er socialforvaltningen, som indberetter data til denne statistik, ses det sommetider, at § 95 mangler i kommunernes dataindberetninger.

Der er forbehold vedrørende dækningen og kvaliteten af afdelingsUUID og produktionsenhedsnummer (pnr). Forbeholdene vedrører primært afdelingsUUID og omfatter blandt andet: 1) Når kommunerne skifter IT-system kan borgere fremgå af tidligere og afsluttede IT-systemer, hvilket kan vanskeliggøre, at oplysningen kan fremskaffes, indtastes elles indberettes. 2) Det er ikke undersøgt, hvorvidt historiske skift i afdelingsUUID er registreret eller om afdelingsUUID overskrives ved skift i tilbud. 3) Der har været usikkerhed omkring tidsperioden for hvornår afdelingsUUID er obligatorisk. 4) Oplysninger om pnr og afdelingsUUID er ikke sammenkørt med Tilbudsportalen for at tjekke for om afdelingen og tilbuddet genfindes på Tilbudsportalen. 5) En række kommuner har fået dispensation for indberetningen af afdelingsUUID og pnr, hvilket gør dækningen mindre.

Overgangen til begrebsapparatet i FFB kan have påvirket statistikken. FFB er tæt knyttet til kommunernes sagsbehandling og indberetningen af FFB-data kræver, at kommunerne registrerer målgrupper på en ny og mere detaljeret måde end tidligere, ligesom IT og indberetning af data til Danmarks Statistik skal ændres. Denne omlægning er fortsat i gang. Udgivelsen indeholder ikke direkte FFB-kategorier, men FFB-data indgår indirekte for ydelser startet eller revisiteret efter 1. januar 2025, idet oplysninger om både ydelse og målgruppe er oversat fra de nye indberettede FFB-kategorier tilbage til de hidtidige, der er benyttet i statistikken før FFB. For § 82a - §82d har flere kommuner nævnt, at der ikke foretages en fuld FFB-udredning for borgere, der modtager tilbud efter § 82, hvilket kan påvirke præcisionen af målgruppeoplysninger.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken indeholder data fra alle landets kommuner. Der indgår data fra 98 kommuner i statistikken. 73 af disse kommuner indgår med data i hele perioden fra og med 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2025. De øvrige kommuner har godkendt dele af data. Den manglende dækning er den væsentligste faktor i forhold til statistikkens anvendelighed i perioden før 2018. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2025 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner.

Når man sammenligner kommunerne, kan der forekomme større variationer i antallet af de enkelte ydelsestyper, også selvom der tages højde for befolkningsstørrelse. Dette kan bl.a. skyldes forskelle i kommunernes praksis. Nogle kommuner visiterer til nogle ydelsestyper i højere grad end andre kommuner. Inden for samme kommune kan der ligeledes ske ændringer i praksis over tid på den enkelte ydelsestype, eller der kan ske forskydning fra én ydelsestype til en anden. Sådanne variationer i data kan være reelle og ikke udtryk for manglende kvalitet i kommunens data. Ved sammenligning af kommuner er det derfor vigtigt at tage de beskrevne forbehold i betragtning.

De data, som er indeholdt i statistikken, er relevante, aktuelle og tilgængelige. Ydelsestyperne er entydigt defineret baseret på paragraffer i lov om social service.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Eventuelle revisioner af tidligere udgivne data foretages som udgangspunkt ved hver ny udgivelse. Revisioner kan skyldes ,at kommuner har kvalitetssikret deres data eller at Danmarks Statistik forbedrer sin databehandling.