Statistisk behandling
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikSøren Østerballe
23 42 32 97
Hent som PDF
Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer.
Kilder
Omsætning, eksport og import er baseret på særkørsler fra den Generelle Firmastatistik. Lønsum, jobs og fuldtidsbeskæftigelse hentes fra Erhvervsbeskæftigelsen, fx ERHV1. De kommunale udgifter IDRFIN01 hentes via et årligt udtræk fra tabellen REGK31. For yderligere dokumentation henvises til de relevante statistikdokumentationer: Generel Firmastatistik. Arbejdssteder og job. Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner.
Forbrugsundersøgelsener en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,9 millioner private husstande. I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, interviews og registre. Der er kommet nye forbrugsgrupperinger for årene 2015-2023 i forbindelse med overgangen til ny nomenklatur for husholdningernes forbrug COICOP2018. På baggrund af de nye forbrugsgrupperinger, er der etableret nye Statistikbanktabeller til belysning af idrætsforbruget. Den nye opgørelse af idrætsforbruget kan findes i tabellen IDRFU11.
IDRUDD01 svarer til en opgørelse over elevtal på idrætsuddannelserne. Elevtallene hentes i elev3 registeret ud fra en unik liste af fuldtidsuddannelser indenfor idræt. Denne er blandt andet blevet defineret ud fra DISCED-15, Fagområde, igangværende uddannelser v1.0:2019, der klassificerer de hoved-, mellem- og underområder, der har en tæt tilknytning til idrætsuddannelserne. Listen af elever kan løbende blive udvidet afhængig af tilgangen af nye fuldtidsuddannelser indenfor idræt.
Elevregisteret indeholder oplysninger om studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. et ministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser. De ordinære uddannelser er fuldtidsuddannelser og dækker uddannelserne fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau.
Kilden til idrætsbeskæftigelse er Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR).
Indsamlingshyppighed
Årlig.
Indsamlingsmetode
Data indsamles fra administrative registre.
Datavalidering
Datavalidering er foretaget i de relevante kilderegistre, se de respektive statistikdokumentationer.
Generel Firmastatistik Arbejdssteder og job Arbejdsmarkedsregnskabet Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner Elevregisteret Forbrugsundersøgelsen
Databehandling
Grunddata stammer fra fejlsøgte kilder. Brancheafgrænsningen tager udgangspunkt i EU-Kommissionens statistiske definition af idræt, den såkaldte Vilnius definition. På baggrund af brancherne defineres populationen og registerdata tilknyttes de enkelte enheder.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.