Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikOle Olsen
29 77 14 98
Hent som PDF
Investeringer er forbundet med en større usikkerhed end driftsudgifterne grundet deres varians fra år til år. Der er ingen stikprøveusikkerhed, da statistikken tager afsæt i en total opgørelse for store virksomheder. Imputeringsmetoden antager, at små virksomheder har samme udgiftsmønster som store virksomheder.
Resultaterne for år uden dataindsamling er mere usikre. Erfaringen for tidligere år er at driftsudgifterne på kort sigt udvikler sig omtrent som omsætningen. Estimationen af investeringerne ud fra Industriens Investeringsforventninger er mindre sikker. pga. få observationer.
Samlet præcision
Der er ikke beregnet tal for den samlede usikkerhed.
Præcisionen af driftsudgifterne vurderes gode. Investeringerne er volatile og kan svinge meget fra et år til det næste - imputering af investeringerne medfører således en øget usikkerhed. Især de forebyggende investeringer er forbundet med stor usikkerhed, da miljøandelen er vanskelig at anslå.
Stikprøveusikkerhed
Da der sker en imputering for virksomheder som der ikke indsamles data for og da der er tale om totaltællling for delpopulation, er der i princippet ingen stikprøveusikkerhed.
Anden usikkerhed
Usikkerheden knytter sig bl.a. til målefejl, da identificering af nogle elementer er vanskelige, især interne udgifter og deres fordeling på formål samt forebyggende investeringer.
En anden fejlkilde er modelantagelsen om parallelitet i strukturen for miljøbeskyttelsesudgifter, som anvendes ved imputering for mindre virksomheder. Der er dog foretaget en analyse af denne antagelse, der viser at mindre virksomheder adskiller sig fra de større. Forskellen var dog så lille, at der ikke var grundlag for en korrektion af imputeringen.
Der knytter sig ekstra usikkerhed til opgørelsen i år uden dataindsamling.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Overordnet vurderes resultaterne at være retvisende, idet der dog især knytter sig usikkerhed til de forebyggende investeringer, som kan være vanskelige at identificere og udgiftsansætte. Fra 2017 er der ligeledes usikkerhed knyttet til modeleringen af datasæt ud fra foregående års dataindsamling.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Revisioner vil normalt blive offentliggjort i forbindelse med publicering af nye tal. Seneste år vil være foreløbige tal.