Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

I alle EU-lande laves såkaldt Prodcom-statistik over industriproduktionen. Industriens salg af varer er den danske Prodcom-statistik og kan således sammenlignes med andre EU-landes. Industriens salg af varer afviger på enkelte punkter fra Prodcom-statistikkens gængse opgørelsesmetoder. For det første dækkes industrielle serviceydelser/tjenester ikke i den detalje som Prodcom foreskriver. Dette er kun gældende til og med 2020. I 2021 gennemgik statistikken ændringer, så den nu er matcher Prodom-statistikken. Dog afgrænses dækningen ikke ved det fysiske territorium (Danmark), men ved det økonomiske ejerskab af varerne (jf. 'Geografisk dækning').

Sammenlignelighed over tid

Historisk kan statistikken føres tilbage til 1905 under navnet Produktionsstatistik. I 1944 ændredes navnet til Industriel Produktionsstatistik. I 1967 fik statistikken navnet Varestatistik for Industri, og samtidig ændredes opgørelsesprincippet fra produktion til salg. Fra 1968 blev opgørelsen kvartalsvis, før da var den årlig. I 2007 blev navnet ændret til Industriens salg af varer, uden andre ændringer. I 2021 blev producerede varer delt op i tre produktionstyper og i industrielle tjenesteydelser. I 2025 er statistikken overgået fra Dansk Branchekode 2007 til Dansk Branchekode 2025 med tilbageregnet data tilbage til 2021 på nye statistikbanktabeller. Tabeller, som dækker 1995-2024, er arkiverede og stadig tilgængelige i Statistikbanken.

Statistikken bygger altid på 2 sæt af nomenklaturer: En varenomenklatur (den Kombinerede Nomenklatur) og en brancheklassifikation (nuværende Dansk Branchekode 25).

Varenomenklaturen ajourføres imidlertid hvert år med et vist antal ændringer, idet det anses for nødvendigt, at nomenklaturen er aktuel. Dette medfører, at sammenlignelighed over tid kun kan finde sted på et mere aggregeret niveau for en del varers vedkommende. Den Kombinerede Nomenklatur vedtages på EU-niveau med udgangspunkt i en mere overordnet nomenklatur (HS, Harmonized System) som vedtages af World Customs Organization. Sammenligninger over længere tid kan laves vha. nomenklaturen SITC rev. 4.

Varekoderne i KN er 8-cifrede og fælles for EU. Før 2008 blev en række af de 8-cifrede KN-varekoder yderligere opdelt kun til den danske statistik vha. 9. og 10. ciffer, bl.a. vindmøller, men dette blev afskaffet bl.a. af hensyn til indberetningsbyrden.

Brancheklassifikationer ændres kun med mange års mellemrum. Den nuværende brancheklassifikation, Dansk Branchekode 2025, blev indført i statistikken fra 2025 og tilbageregnet til 2021. Før 2025 blev statistikken indsamlet og offentliggjort efter Dansk Branchekode 2007 (og ældre brancheklassifikationer) og kan findes under arkiverede tabeller i Statistikbanken. For perioden 2000-2008 er statistikken omkodet til Dansk Branchekode 2007, så der findes sammenlignelige branchefordelte data siden 2000.

For 2025 er der særlige forhold, som gør, at data ikke er direkte sammenlignelige med 2021-2024:

Faglige enheder: I 2025 foretog Danmarks Statistik en konsolidering af faglige enheder, hvilket generelt betyder, at der i 2025 er færre men bredere faglige enheder end tidligere. Dette har betydning for hvilke arbejdssteder indberettende virksomheder skal inkludere i deres indberetning til denne statistik, fx kan det for nogle indberettere betyde, at de skal inkludere deres salg af handelsvarer i 2025 uden at skulle gøre dette tidligere. Det kan også betyde, at en større del af virksomhedens salg skal medtages i 2025 frem for tidligere. Dette har indvirkning på datasammenligheden for 2025 og tidligere år, da data i årene 2021 til 2024 blot er branchefordelt efter Dansk Branchekode 2025 med data indsamlet under Dansk Branchekode 2027 og på flere og smallere faglige enheder. Dog vurderes det, at omfanget er minimalt til ubetydeligt i denne sammenhæng.

Ny definition af fremstillingsvirksomhed og fabriksløs fremstilling: Den nye brancheklassifikation af danske virksomheder – Dansk Branchekode 2025 (DB25) – trådte i kraft 1. januar 2025. Den nye brancheklassifikation indeholder en ny definition af fabriksløs fremstilling af varer. Den nye definition kan påvirke virksomheders indberetning på to forskellige måder:

• Nogle virksomheder, der ikke tidligere har været klassificeret som fremstillingsvirksomheder, vil ligge i fremstillingsbrancher i DB25. Disse virksomheder kan fremover blive udtaget til nye indberetninger på baggrund af denne brancheklassifikation.
• Nogle varer, der før skulle indberettes som handelsvarer, skal fremover indberettes som egne varer, der er produceret af en underleverandør (fabriksløs fremstilling).

Den udvidede definition af fremstilling afspejler en øget globalisering i fremstillingsvirksomhederne. Her er det ikke længere alene ejerskab af råvarer og/eller produktionsmidler, der afgør, om en virksomhed klassificeres, som fremstiller af varer.

I DB25 er en fabriksløs fremstiller (FGP) defineret som en ordregiver, der: - kontrollerer produktionen af en vare ved at udføre de initierende aktiviteter og levere de tekniske specifikationer (immaterielle aktiver og rettigheder), der kræves for at producere varen, MEN outsourcer hele eller dele af den materielle omdannelse, der kræves for at producere varen.

Den nye definition af FGP i DB25 har betydning for definitionen af fremstillingsmåder:

• Almindelig produktion - uændret definition: Virksomheden ejer fabrik, råvarer og færdigvarer. Omsætning fra almindelig produktion indberettes uændret som omsætning fra egenproduktion af varer.
• Fabriksløs fremstilling - ny, bredere definition, gælder fra 2025: Virksomheden får sine produkter fremstillet på en ekstern fabrik, men ejer råvarerne og færdigvarerne. Virksomheden lejer herved arbejdskraften på den eksterne fabrik og/eller virksomheden får sine produkter fremstillet på en ekstern fabrik, hvor den leverer design, ejer de immaterielle rettigheder eller på anden måde har kontrol over produktionsprocessen. Omsætning fra fabriksløs fremstilling, hvor virksomheden er ejer af design, rettigheder m.m. til eksternt fremstillede varer skal - uanset ejerskab til råvarer – medtages under varer produceret af underleverandør. Denne omsætning skal fordeles på varekoder, og der skal angives mængder. Før denne udvidelse af ejerskabsdefinition med immaterielle rettigheder, skulle denne produktion medtages under handelsvarer.

I 2025 og frem er der derfor brancher og omsætningstyper, der oplever en udvikling, der ikke alene afspejler salget, men fordi populationen og ejerskabsdefinitionen er anderledes end i årene før. Årene før 2025 er ikke opregnet til at afspejle populationen eller ejerskabsdefinitionen i 2025, da statistikken alene bygger på indberettet data på varekoder mv. i de pågældende år. Særligt omsætningstyperne: Salg af varer produceret af underleverandør og Salg af handelsvarer er berørte af den nye ejerskabsdefinition under DB25, hvorfor man skal være særlig opmærksom på at bruge udviklingen mellem 2025 og tidligere år uden at være opmærksomhed herom.

Sammenlignelighed mellem arkiverede tabeller og nye tabeller:

Offentliggørelse af 2025 data sker på fire nye statistikbanktabeller: VARER10, VARER30, OMS10 og INTJEN10.

Dermed er der også seks statistikbanktabeller, som er udgået: VARER, VARER1, VARER2S, VARER3, OMS5 og OMS6.

Da statistikken i 2025 er årlig, er det naturligt, at kvartalstabellerne VARER, VARER2S og OMS5 udgår, da data ikke længere indsamles hvert kvartal. Men fordi DB25 er trådt i kraft, og fordi varekoder fra 2025 er 8-cifret i stedet for 10-cifret, er årstabellerne VARER1, VARER3 og OMS6 ligeledes udgået fra 2025.

Det vil stadig være muligt at lave sammenlignelige tidsserie med de nye og arkiverede tabeller således:

• VARER10 og VARER3 kan godt sammenflettes, hvis man ser bort fra, at VARER10 kun er på 8-cifre varekoder frem for 10. De sidste to cifre er ofte 00. I tabel VARER10 er 2021-2024 omregnet til 8-cifret koder og da VARER3 har data til og med 2024 på 10-cifret varekoder, er denne kobling simpel for en lang tidserie mellem 1995-2025, hvor andre forbehold dog skal tages jf. tidligere statistikdokumentationer.
• VARER30 og er VARER3 kan godt sammenflettes. Den eneste grund til, at der findes to tabeller, er bundet op på, at 2025 er indsamlet under DB25 og ikke DB207. I forhold til SITC-grupperne, har dette ingen indflydelse, hvorfor data også er tilbageregnet til og med 2021 i VARER30.
• OMS10 og OMS6 er forskellige i den forstand, at de er indsamlet på to forskellige brancheklassifikationer, DB25 og DB07. En direkte sammenligning mellem de to findes ikke 1:1, da der er forskel på ejerskabsdefinitionerne mellem de to klassifikationer og dermed også populationen, som danner grundlag for det indsamlet data, som tidligere beskrevet.

Derudover er der også forskel på omsætningstyper mellem de to tabeller, som her forklares:

• Samlet omsætning for både OMS6 og OMS10 er sammenlignelige, dog med fokus på forskellige ejerskabsdefinitioner under DB07 og DB25
• Salg af egen varer i alt (OMS6 og Salg af varer i alt (OMS10): Salg af egne varer er en sum af salg af egenproducerede varer og salg af varer produceret af underleverandør. Salg af varer i alt er en sum af salg af egenproducerede varer, salg af varer produceret af underleverandør og salg af varer produceret som underleverandør
• Salg af egenproducerede varer både i OMS6 og OMS10 er sammenlignelige
• Salg af varer produceret af underleverandør i både OMS6 og OMS10 er er sammenlignelige, dog med fokus på forskellige ejerskabsdefinitioner under DB07 og DB25
• Salg af varer produceret som underleverandør (OMS10): Salg er varer produceret som underleverandør er ikke alene belyst i OMS6, men en sum af værdier på varekoder under salg af varer produceret som underleverandør lagt sammen med ca. 1/3 af værdier på tjenestekoder, der tilsammen udgår Lønarbejde for andre i OMS6
• Fakturerede rabatter og tillæg, ikke fordelt på varekoder for både OMS6 og OMS10 er ens
• Industrielle tjenesteydelser i alt er i OMS6 summen af alle værdier på tjenestekoder + sum af værdier på varekoder under varer produceret som underleverandør. I OMS10 er det summen af alle værdier på tjenestekoder alene. Altså er Industrielle tjenesteydelser i alt (OMS6) = Industrielle tjenesteydelser i alt (OMS10) og værdier på Salg af varer produceret som underleverandør (OMS10)
• Opstillingsarbejde for andre (OMS6) er sammenlignelig med værdier på tjenestekoder i INTJEN10, der hedder noget med ”Installation af”
• Reparationsarbejde for andre (OMS6) er sammenlignelig med værdier på tjenestekoder i INTJEN10, der hedder noget med ” Reparation og vedligeholdelse af”
• Lønarbejde for andre (OMS6) er sammenlignelig med værdier på tjenestekoder i INTJEN10, der ikke hedder noget med ”Installation af” eller ”Reparation og vedligeholdelse af” + Salg af varer produceret som underleverandør i OMS10 på værdier
• Salg af handelsvarer i både OMS6 og OMS10 er sammenlignelige, dog med fokus på forskellige ejerskabsdefinitioner under DB07 og DB25.
• Anden omsætning i både OMS6 og OMS10 er sammenlignelige

Sammenhæng med anden statistik

Industriens salg af varer kan sammenlignes med andre opgørelser af omsætning i industrien. Der er dog i alle tilfælde tale om forskelle i enheder, definitioner og/eller dækningsgrad, som må tages i betragtning når tallene sammenlignes. De mest relevante beslægtede statistikker er:

• Industriens produktion og omsætning: Statistikken er et månedligt indeks baseret på en stikprøve. Den faglige enhed anvendes som den statistiske enhed, ligesom det er tilfældet for Industriens salg af varer. Industriens produktion og omsætning indeholder ikke salg af handelsvarer.

• Udenrigshandel med varer: Eksport og import opgøres på de samme varekoder som Industriens salg af varer, og disse tal kan derfor sammenholdes. Det skal bemærkes, at den statistiske enhed i udenrigshandelsstatistikken er den økonomiske enhed, svarende til CVR-nummeret. En anden væsentlig forskel på de to statistikker er at Industriens salg af varer medregner varer der fremstilles i lønarbejde i udlandet for danske virksomheder, mens Udenrigshandel med varer kun medtager varer, der krydser den danske grænse. Der er også definitoriske forskelle, idet handelsvarer indgår i udenrigshandel med varer under detaljerede varekoder, mens de i Industriens salg af varer opgøres særskilt og samlet. Man kan læse mere om hvordan man via kobling med udenrigshandelsstatistik finder salget af en bestemt vare i Ofte stillede spørgsmål

• Firmaernes køb og salg: Statistikken er baseret på virksomhedernes momsindberetninger til SKAT. Variablen Salg i alt består af indenlandsk salg og eksportomsætning, og er sammenlignelig med den samlede omsætning i Industriens salg af varer. Inkonsistens mellem de to statistikker skyldes som oftest, at der anvendes forskellige statistiske enheder og definitioner i de to statistikker. En anden årsag til inkonsistens mellem de to statistikker er at data til Firmaernes køb og salg primært er indsamlet ud fra et administrativt formål, mens det statistiske formål er sekundært. En tredje årsag til at salg ikke indgår i Firmaernes køb og salg, er når der betales moms af salget i et andet EU-land.

• Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken indeholder en række økonomiske nøgletal, herunder for industriområdet. Regnskabsstatistikken er baseret på den økonomiske enhed.

Specielt for råstofindvinding kan man også sammenligne med den årlige statistik over råstofindvinding. Denne statistik opgøres kun i mængder (ikke i værdi), men har til gengæld en højere dækningsgrad.

Forskellen mellem industriens omsætning som opgjort i Industriens salg af varer og Nationalregnskabets produktion i industrien er blandt andet Nationalregnskabets definition af produktion, samt beregninger i Nationalregnskabet, der sikrer fuld dækning (enheder med under 10 ansatte) og afstemning. Princippet om at det er ejerskabet frem for den fysiske placering af fremstillingsprocessen, der bestemmer, hvordan en vare indgår i statistikken er blandt andet fastlagt i overensstemmelse med Nationalregnskabets principper for, hvordan den danske økonomi skal gøres op.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.