Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher.

Beregningen af klimaaftrykket bruger 100-årige Global Warming Potentials fra IPCC’s fourth assessment report (AR4) til at omregne tons af en given drivhusgas til tons C02 ækvivalenter.

Forsyningskæden til en type endelig anvendelse defineres i denne statistik som alle de produktionsaktiviteter i Danmark og resten af verden, der har været nødvendige for at frembringe produkterne til endelig anvendelse. Forsyningskæden bag fx mælk inkluderer både råmælkens produktion og videre forarbejdning, produktionen af malkekøer og foder til dem, produktionen af elektricitet til at drive staldene og mejerier, samt af stål og træ til at opføre staldene og mejerierne, osv.

Udledningerne opgøres i tons CO2e (CO2 ækvivalenter) og inkluderer drivhusgasserne CO2, CH4 (Methan), N2O (Lattergas) og F-gasser (SF6, HFC-gasser og PFC-gasser). I forhold til LULUCF (unfccc.int) inkluderer klimaaftrykket kun udledninger fra arealanvendelse (land use) i landbrugssektoren.

Statistikken har fire variabler:

• Anvendelsestyper: Typen af dansk endelig anvendelse, hvis forsyningskæde førte til drivhusgasudledningen.
• Udledende branche: Branchen, hvor den produktion der udledte drivhusgassen, foregik.
• Udledende land: Landet, hvor den produktion der udledte drivhusgassen, foregik.
• År: Året for den endelige anvendelse.

For eksempel kan man i statistikbanktabellen AFTRYK1 se, hvilke udenlandske brancher og lande der, ifølge klimaaftryksmodellen, bidrager til drivhusgasudledninger i de globale forsyningskæder bag dansk forbrug af varer og tjenester.

Når man ser på udledningerne fra udledende brancher, skal man være opmærksom på, at tallene kun omfatter udledninger fra branchens egen produktion. Det vil for eksempel sige, at til landbrugsbranchen som udledende branche hører udledninger fra blandt andet køer og traktorer, men ikke fra produktionen af den elektricitet, som landbrugsbranchen køber af elforsyningsbranchen. Disse udledninger er noteret som udledninger i elforsyningsbranchen. Branchefordelingen på udledende brancher er opgjort på samme måde som i Emissionsregnskabet.

Statistikken er udarbejdet efter en såkaldt attributional metode. Det betyder, at statistikken fordeler faktiske observerede globale drivhusgasudledninger i et givet år på dansk endelig anvendelse i samme år. Resultaterne skal derfor fortolkes som en regnskabsmæssig tilskrivning af udledninger til dansk endelig anvendelse, og ikke som et estimat for, hvordan de globale udledninger nødvendigvis ville ændre sig, hvis den danske endelige anvendelse var anderledes sammensat eller havde et andet omfang.

Modellen bygger på observerede produktions- og handelsstrukturer samt gennemsnitlige emissionsintensiteter på branche- og landeniveau. Statistikken er derfor velegnet til at belyse niveauet og sammensætningen af klimaaftrykket, men mindre velegnet til at analysere konsekvenserne af større ændringer i efterspørgslen, hvor produktion, teknologi, handel og andre markedsforhold må forventes også at ændre sig. Det er derfor ikke metodisk dækkende at konkludere, at en væsentlig reduktion i dansk fødevareforbrug nødvendigvis ville medføre en tilsvarende procentvis reduktion i klimaaftrykket. Til sådanne analyser er en consequential metode mere velegnet, fordi den søger at belyse de ændringer i produktion og leverandørstruktur, som ændret efterspørgsel kan give anledning til.

Schaubroeck et al, 2021 giver en nærmere forklaring af forskellen mellem attributional og consequential metode.

Grupperinger og klassifikationer

Anvendelsestyper og brancher er opdelt efter klassifikationer, der også anvendes i nationalregnskabet. I tabellen AFTRYK1 er den indenlandske endelige anvendelse yderligere opdelt i privatforbrug, NPISH forbrug, offentlig forbrug og investeringer, og privatforbruget er opdelt i 11 undergrupper, som følger COICOP klassifikationen.

Brancherne er opdelt efter nationalregnskabets 117 brancheklassifikation. Denne svarer – med få afvigelser – til 127 brancheklassifikationen i Dansk Branchekode 2007 DB07. DB07 er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, og indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19- og 10-grupperingen. Nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger i DB07.

Landeopdelingen kommer fra EXIOBASE og består af 44 enkeltlande samt fem grupperinger for resten af verden.

Sektordækning

Klimaaftrykket dækker alle økonomiens sektorer.

Begreber og definitioner

Klimaaftryk: Den mængde drivhusgas, der udledes i forsyningskæderne til den danske indenlandske endelige anvendelse, der omfatter husholdningernes forbrug, forbruget i institutioner mm. (NPISH), offentligt forbrug samt investeringer.

Forsyningskæde: Begrebet forsyningskæde bruges lidt i flæng og har varierende definitioner. I denne statistik bruges begrebet forsyningskæde til at illustrere det netværk, som udgøres af alle de produktionsaktiviteter i Danmark og resten af verden, der har været nødvendige for at frembringe produkterne i den endelige anvendelse. Begrebet forsyningskæde omfatter således både direkte og indirekte, afledt produktion i såvel Danmark som i udlandet. Forsyningskæden bag fx mælk inkluderer både råmælkens produktion i landbruget, transporten til og videre forarbejdning i mejerierne, produktionen af foder til malkekøer, produktionen af elektricitet til at drive staldene og mejerier, stål og træ til at opføre staldene, tankbilerne og mejerierne, osv.

Enheder

Enhederne i nationalregnskabet er residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Population

Dansk indenlandsk endelig anvendelse (husholdningernes forbrug, NPISH, offentligt forbrug og investeringer)

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden fra 1990 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Tons CO2 ækvivalenter.

Referencetid

Kalenderår.

Hyppighed

Årlig

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 8 stk. 1 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018 i samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger fra eksisterende statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.