Købekraftpariteter
Kontaktinfo
Priser og Forbrug, Økonomisk StatistikZdravka Bosanac
39 17 34 46
Hent statistikdokumentation som pdf
Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem.
Indhold
Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP.
Statistisk behandling
Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer.
Præcision og pålidelighed
I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020.
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet EU pris- og mængdesammenligning. Derudover indgår tallene i Statistisk Tiårsoversigt, Statistisk Årbog og i Nordisk statistisk årsbog. Internationalt er tallene tilgængelige hos OECD, Eurostat og hos Norden. Se mere på statistikkens enmeside.