Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik
Ralf Frimand
39 17 30 53

raf@dst.dk

Hent som PDF

Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver

Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes, at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber afsluttes i maj måned året efter.

Samlet præcision

Indberetningerne er et standardudtræk af de kommunale og regionale kvartalsvise regnskaber. Indberetningerne dækker regnskaberne for alle 98 kommuner og 5 regioner.

Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Da de kvartalsvise regnskaber ikke er endelige, men kun er et øjebliksbillede af regnskabet, som det så ud på indberetningsdagen, kan der også være forskel på hvor meget, den enkelte kommune og regioner har fået konteret.

Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre.

Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme, samt at en del af udgifterne først bliver konteret i supplementsperioden efter indsamlingen af data.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Statistikken dækker hele målpopulationen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Da regnskaber hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med data for tidligere kvartaler samt budgettet, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes.

Data for kvartalerne er dog foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme, samt at en del af udgifterne først bliver konteret i supplementsperioden efter indsamlingen af data.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Indberetningerne er et standardudtræk af de kommunale og regionale kvartalsvise regnskaber. Indberetningerne dækker regnskaberne for alle 98 kommuner og 5 regioner.

Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Da de kvartalsvise regnskaber ikke er endelige, men kun er et øjebliksbillede af regnskabet, som det så ud på indberetningsdagen, kan der også være forskel på hvor meget, den enkelte kommune og regioner har fået konteret.

Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre.

Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme, samt at en del af udgifterne først bliver konteret i supplementsperioden efter indsamlingen af data.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

På nær 1. kvartal som i forbindelse med offentliggørelsen af 2. kvartal bliver korrigeret som følge af ny finansiel status, bliver der kun udarbejdet én version af statistikken. Grunden til at man alligevel i offentliggørelsen af statistikken støder på ordet "foreløbig" skyldes, at den kvartalsvise opgørelse i sin natur er foreløbig, idet der først når årsregnskabet gøres op kan tales om endelige tal.

Forskellen mellem 4. kvartal og finansiel status ultimo regnskabsåret forklares ved kursreguleringer samt økonomiske transaktioner i supplementsperioden.