Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Simon B. Halifax
39 17 30 88

sbh@dst.dk

Hent som PDF

Konjunkturbarometer for serviceerhverv

Statistikken er udarbejdet af Danmarks Statistik siden maj 2011 og forløber som en ubrudt tidsserie. Statistikken udarbejdes i samarbejde med EU-kommissionen og historiske data før maj 2011, udarbejdet af anden leverandør, findes på DG ECFIN's hjemmeside. Fra 2000 op til juli 2011 udførte Danmarks Statistik uafhængigt en konjunkturbarometerundersøgelse for Serviceerhverv med et andet brancheudvalg end den nuværende og til dels med andre spørgsmål.

International sammenlignelighed

Statistikken udarbejdes i samarbejde med EU-kommissionen, og samme statistik udarbejdes i øvrige EU-lande også. Se hjemmesiden for DG ECFIN.

Sammenlignelighed over tid

Spørgeskemaundersøgelsen for Konjunkturbarometer for serviceerhverv i sin nuværende udformning blev påbegyndt i maj 2011 i Danmarks Statistik. Ved hjælp af historisk data fra EU's Business and Consumer Surveys programme, som varetages af Directorate-Generale for Economic and Financial Affairs (DG ECFIN), er det muligt at sammenligne data over længere tid.

Fra 2000 op til juli 2011 udførte Danmarks Statistik uafhængigt en konjunkturbarometerundersøgelse for Serviceerhverv med et andet brancheudvalg end den nuværende og til dels med andre spørgsmål. På enkeltindikatorer er statistikken sammenlignelig over tid med den nuværende statistik. Se statikdokumentation for denne.

Fra og med marts 2013 er spørgeskemaet ændret med hensyn til spørgsmål om produktionsbegrænsninger, hvor svar-rækkefølgen er ændret, således at svarmuligheden "ingen begrænsninger" nu ligger sidst og ikke først. Dette synes ikke at have givet anledning til databrud.

Fra og med juli 2013 bliver den sammensatte konjunkturindikator ikke sæsonkorrigeret efter direkte metode, men efter indirekte metode, hvor de tre komponenter der indgår, hver især sæsonkorrigeres før de sammenregnes.

Fra og med august 2014 er formuleringen af spørgsmålene i spørgeskemaet ændret for at være i fuld harmoni med DG ECFIN's guidelines. Tidligere var spørgsmålene af typen "Hvordan vurderer du, at udviklingen (fx mht. omsætning) i maj-juli har været for virksomheden sammenlignet med februar-april? Sæt kryds i enten mindre; uændret eller større". Nu sammenlignes der ikke længere imellem to 3-månedersperioder. I stedet spørges der: "Hvordan vurderer du, at udviklingen har været for virksomheden over de seneste 3 måneder (juni-august 2014)? Sæt kryds i enten faldende; uændret eller stigende." Ændringerne menes ikke at have indflydelse på resultaterne og der er ikke sporet databrud.

Sammenhæng med anden statistik

Konjunkturbarometret for serviceerhvervene supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for servicesektoren. Endvidere er konjunkturbarometret for serviceerhverv sammenligneligt med konjunkturbarometrene for hhv. industri, detailhandel samt bygge og anlæg. Fra 2000 op til juli 2011 udførte Danmarks Statistik uafhængigt en konjunkturbarometerundersøgelse for Serviceerhverv med et andet brancheudvalg end den nuværende og til dels med andre spørgsmål. På enkeltindikatorer er statistikken sammenlignelig over tid med den nuværende statistik. Se statistiskdokumentation for denne.

Intern konsistens

Der er konsistens i undersøgelsens datasæt.