Statistisk behandling

Kilder

Statistikken er baseret på en række forskellige kilder. Endemålet er at kvantificere de kulturelle og kreative branchers andel af allerede kendte nationalregnskabsmæssige begreber, så udgangspunktet er Nationalregnskab og Input-Output.

For at beregne andele af de kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter i nationalregnskabets brancher tages udgangspunkt i flere primærstatistikker, som benytter de 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode 2007. Disse statistikker danner udgangspunkt for opstilling af en række nøgler.

Til at opgøre hvor stor en andel af de underliggende brancher inden for de kulturelle og kreative erhverv udgør af de overordnede 117 nationalregnskabsbrancher, anvendes Den Generelle Firmastatistik (GF), hvor omsætningstallene benyttes som vægt for produktionen og bruttoværditilvækst (BVT).

Tilsvarende trækkes årsværkene for beskæftigelsen i Den Generelle Firmastatistik (GF) og benyttes som vægte til beregning af antallet af ansatte og fuldtidsbeskæftigede i de kulturelle og kreative erhverv. Kilden til årsværkene i Den Generelle Firmastatistik (GF) er de frosne årsversioner i Det Erhvervsstatistiske Register (ESR), som får registreret virksomhedsbeskæftigelsen på baggrund af indkomstoplysninger fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister.

For import og eksport dannes tilsvarende vægte på baggrund af træk fra udenrigshandel med varer og tjenestehandlen.

Indsamlingshyppighed

Statistikken om de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning offentliggøres tre måneder efter input-output-tabellernes offentliggørelse, der ligger samtidig med det endelige årlige nationalregnskab i slutningen af juni måned hvert år.

Indsamlingsmetode

Ikke relevant for denne statistik.

Datavalidering

Statistikken bruger nationalregnskabets input-output-tabeller som et værktøj. Input-output-tabellernes fuldstændige integration med det endelige nationalregnskab betyder, at datavalideringen af input-output-tabellerne først og fremmest består i at sikre, at der er fuldstændig konsistens med nationalregnskabet. På baggrund af denne validering trækkes kulturens og de kreative erhverv som en delmængde af det samlede Nationalregnskab på baggrund af følgende brancheafgrænsning.

Omsætningstal og årsværk på et 6-cifret brancheniveau fra Den Generelle Firmastatistik (GF), benyttes som vægte i statistikken. Den Generelle Firmastatistik (GF) bygger på allerede validerede data. I produktionen af statistikken vurderes de aggregerede niveauer for omsætning og beskæftigelse imod tidligere tællingsår.

Import og eksport af varer og tjenester på et 6-cifret brancheniveau fra vare- og tjenestehandlen benyttes som vægte i statistikken. Da datavalideringen af de to kilderegistre fejlsøges i flere led før offentliggørelse, henvises der til deres respektive statistikdokumentationer: Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester.

Databehandling

Klassifikationen af de kulturelle og kreative erhverv tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). For at kunne opgøre disse branchers direkte og indirekte effekt på produktion, bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og eksport, er det nødvendigt at mappe disse brancher til nationalregnskabets 117 brancher, som hver især dækker en række af de 6-cifrede brancher fra DB07.

De steder (de fleste), hvor nationalregnskabets brancher dækker over mere end kultur og/eller kreative erhverv, anvendes Den Generelle Firmastatistik (GF) til at opgøre, hvor stor en andel af de underliggende brancher inden for de kulturelle og kreative erhverv udgør af den overordnede nationalregnskabsbranche. Vægtene gør det muligt at mappe direkte fra de 6-cifrede brancher fra DB07 til nationalregnskabets brancher for hhv. produktionen, BVT, ansatte og årsværk. På den måde dannes der et estimat for, hvor meget de 6-cifrede brancher relateret til de kulturelle og kreative erhverv fylder i nationalregnskabsbrancherne. Samme vægtning gør sig gældende for import og eksport, hvor vægtene dannes på baggrund af træk fra vare- og tjenestehandlen.

Statistikken kobler således produktionen i de kulturelle og kreative erhverv defineret ud fra et sæt af 6-cifrede brancher fra DB07 til produktionen i nationalregnskabets 117-branchegruppering for at kunne udnytte muligheden for at anvende en input-output-model baseret på 117-branchegrupperingen til at beskrive de indirekte effekter i andre brancher af denne produktion.

Der kan ikke skabes et direkte link mellem de 6-cifrede brancher fra DB07 og nationalregnskabets 117-branchegruppering, så forbindelsen skabes ved anvendelsen af forskellige nøgler. Sammenkædningen gennemføres med branchenøgler mellem den 6-cifrede brancheklassifikation og 127-standardgrupperingen fra DB07. Herfra aggregeres videre til en 107-brancheklassifikation i nationalregnskabet, og til sidst anvendes empiriske årlige nøgler for de enkelte regnskabsår til at linke fra 107-brancheklassifikationen til nationalregnskabets 117-branchegruppering. Hermed fremkommer de kulturelle og kreative aktiviteter som andele af de egentlige nationalregnskabsbrancher. På samme måde linkes oplysninger om de kulturelle og kreative branchers beskæftigelse samt import og eksport trukket fra udenrigshandelsstatistikken på det 6-cifrede brancheniveau fra DB07 til nationalregnskabets 117 brancher. Bruttoværditilvæksten beregnes desuden på de 117 brancher ved at antage, at den kulturelle og kreative BVT udgør den samme andel af BVT i en nationalregnskabsbranche, som den kulturelle og kreative produktion udgør af produktionen i den pågældende nationalregnskabsbranche.

Den indirekte produktion, import og beskæftigelse i andre brancher end de kulturelle og kreative beregnes ved at støde til en input-output-model med den kulturelle og kreative produktion, hvor der tages højde for, at nogen af de upstream-brancher i værdikæderne for disse brancher, som input-output-modellen fanger i beregningen, allerede er med i beregningen som "støtte"erhverv. Hvis der ikke blev korrigeret for dette, ville der blive tale om en betydelig dobbeltregning. At opgørelsen sker inden for rammerne af nationalregnskabet, muliggør en benchmarking i forhold til resten af økonomien.

Opstillingen af input-output-tabeller er baseret på "Det Europæiske Nationalregnskabssystem - ENS2010", der er en europæisk udgave af FN's "A System og National Accounts 2008". Datamæssigt er input-output-modellen bag tabellerne for de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning primært baseret på nationalregnskabets tilgangs- og anvendelsesmatricer, som også er dem, der ligger til grund for offentliggjorte nationalregnskabstal.

Input-output-tabellerne opstilles årligt i såvel løbende som faste priser som en integreret del af nationalregnskabet. For en nærmere beskrivelse af input-output, se emnesiden Input-output.

De foreløbige input-output-tabeller for 2021 og 2022 er en matematisk fremskrivning, baseret dels på den seneste version af en færdig input-output-tabel, og dels offentliggjorte nationalregnskabstotaler. Typisk ændrer strukturen i input-output-tabellerne sig ikke så meget fra år til år, men de nuværende to foreløbige år (2021 og 2022) er alle influerede af de omvæltninger i dansk økonomi, som COVID-19 har ført med sig. Konsekvenserne af COVID-19 er indarbejdet i nationalregnskabstotalerne (fx produktion, BVT og beskæftigelse på brancheniveau), som er brugt ved fremskrivningen, men input-output-tabellerne for 2021-2022 vil først give en fuldstændig afspejling af COVID-19 ved en senere offentliggørelse. Grundet hovedrevisionen af nationalregnskabet, vil den endelige udgave af 2021-2022 med helt gennemarbejdet COVID-19-effekt først blive offentliggjort sommeren 2025. Det vurderes dog ikke, at beregningerne af de indirekte effekter fra de kulturelle og kreative brancher vil ændre sig væsentligt, når de endelige versioner foreligger.

Produktion Produktionen defineres som en aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af en institutionel enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og tjenester. I nationalregnskabet sondres der mellem markedsmæssig produktion, produktion til eget brug og anden ikke-markedsmæssig produktion. Denne sondring er væsentlig, da den har afgørende betydning for principperne for værdiansættelse af produktionen. Markedsmæssig produktion udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste. Produktionsværdien kan derfor opgøres som den markedsbestemte salgsværdi af de fremstillede produkter. For den markedsmæssige produktion svarer nationalregnskabets begreb ”produktionsværdi” i væsentligt omfang til begrebet ”omsætning” som kendes fra andre statistikker. Anden ikke-markedsmæssig produktion er karakteriseret ved, at den udføres af offentlig forvaltning og service, organisationer og foreninger eller private husholdninger og stilles til rådighed for andre enheder, enten gratis eller til priser, som dækker mindre end 50 pct. af produktionsomkostningerne. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien for disse ikke-markedsmæssige aktiviteter opgøres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. I dette tilfælde eksempelvis biblioteker.

Bruttoværditilvækst (BVT) Bruttoværditilvæksten opgøres som forskellen mellem produktionsværdien og værdien af det input af varer og tjenester, som er medgået til produktionen. Opgørelsen af inputtet indeholder produktskatter minus subsidier. Bruttoværditilvæksten i faste priser beregnes efter den såkaldte dobbeltdeflateringsmetode, idet deflateringen af henholdsvis produktionsværdi og værdien af forbrug i produktionen sker hver for sig og efterfølgende trækkes fra hinanden. Bruttoværditilvæksten i faste priser er et udtryk for realproduktet. Den angiver den bruttoværditilvækst, erhvervet ville have opnået i referenceåret, såfremt det havde produceret det aktuelle års outputsammensætning med det aktuelle års inputsammensætning.

Beskæftigelsen Hovedkilden til beregning af nationalregnskabets beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede arbejdstimer er arbejdstidsregnskabet (ATR), som er en opgørelse, der integrerer eksisterende arbejdsmarkedsstatistikker. De opgjorte tal i statistikken er et udtryk for antal beskæftigede på området, hvor der tilsvarende er beregnet årsværk.

Eksport og import Værdien af den danske eksport opgøres på grundlag af to statistikker. Salget og import af varer til og fra udlandet opgøres i statistikken Udenrigshandel med varer, som fokuserer på de varer, som passerer den danske grænse. Betalingsbalancestatistikken bidrager med salget og import af tjenester til og fra udlandet. Via sit fokus på det økonomisk ejerskab frem for grænsepassage fanger denne statistik også den danske eksport af varer, som er produceret i udlandet.

Indirekte effekter Ved at udnytte at aktiviteten i de kreative og kulturelle brancher er mappet til nationalregnskabets brancheklassifikation, er det muligt at bruge en input-output-model baseret på Danmarks Statistiks input-output-tabeller til at beregne de indirekte effekter, som disse brancher har på øvrige brancher i den danske økonomi. En input-output-tabel er en opstilling på matrixform af nationalregnskabets statistik for tilgangen fra produktion og import af produkter, samt anvendelsen heraf som input i produktionen eller til endelig anvendelse opdelt på husholdningernes forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport. Input-output-tabellen kan med simple matematiske greb omdannes til en input-output-model, som kan bidrage til analyser af, hvordan efterspørgslen til en given branche fordeler sig ud på andre brancher via de såkaldte multiplikatoreffekter.

De indirekte effekter af produktionen af kultur og kreative ydelser er beregnet ved at ”støde til” input-output-modellen med det branchefordelte input i produktionen i de kulturelle og kreative brancher. Dermed fremkommer et mål for, hvor meget produktion og beskæftigelse det krævede input i den kulturelle og kreative produktion genererer hos underleverandører og deres underleverandører. Da import og BVT i modellen antages at være proportional med produktionen, kan også de indirekte effekter på andre branchers import og BVT estimeres. Beregninger med en input-output-model vil selv finde frem til underleverandørerne til de brancher, der er udpeget som ”Kerne”. Heriblandt findes mange af de brancher, der allerede er med i beregningen som ”Støtte”. For at udgå dobbeltregning er der taget højde for dette i beregningerne. Beregningerne af de indirekte effekter af hhv. kultur- og kreativ produktion er lavet hver for sig. Fordi visse brancher defineres som både kulturelle og kreative, beregnes således både direkte og indirekte effekter for disse brancher begge steder, og man kan derfor ikke lægge resultaterne af de to sæt beregninger sammen. De indirekte effekter i én kreativ branche er således et udtryk for den produktion branchens aktivitet har medført hos leverandører og deres underleverandører uden for samlingen af kreative brancher. Når de direkte og de indirekte effekter lægges sammen for en given branche, består resultatet altså af produktion i branchen selv (direkte effekter), og produktion i andre brancher (indirekte effekter).

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.