Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Erhvervsstatistik, Fødevareerhverv
Karsten Larsen
39 17 33 78

kkl@dst.dk

Hent som PDF

Landbrugs- og gartneritællingen

Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.

Indholdsbeskrivelse

Tællingsenheden er bedriften, og dette afspejler sig i de statistiske tabeller, hvor brugerne kan se antal bedrifter, beskæftigelse, afgrøder og husdyr fordelt efter fx størrelse og region.

For afgrøder og husdyr vises areal og antal dyr. Der vises også antal bedrifter, som dyrker afgrøden og antal bedrifter med mindst ét af pågældende dyr. For teknologi vises antal bedrifter med forskellige præcisionsteknologier. I ældre statistikker kan man fx se både antal bedrifter bestand af traktorer, mejetærskere og andre landbrugsmaskiner

Alle variable kan i princippet krydses med hinanden, så man også kan se fx antal husdyr fordelt efter bedrifternes arealstørrelse.

Fra og med 2015 er de særlige undersøgelser med spørgsmål om produktion af gartneriprodukter blevet integreret i landbrugs- og gartneritællingen. I 2015, 2018, 2021 og 2024 drejede det sig produktion af grøntsager i væksthus, i 2016, 2019 og 2022 om grøntsager på friland og i 2017, 2020 og 2023 om frugt og bær.

Grupperinger og klassifikationer

Landbrugs- og gartneritællingen skal omfatte alle bedrifter, som dyrker enten afgrøder eller har husdyr. Som følge heraf skal tællingen også omfatte virksomheder, som først og fremmest har deres aktivitet inden for andre brancher end landbrug, fx skovbrug. Tællingen skal tillige omfatte små landbrug uden CVR-nummer.

Sektordækning

Landbrug, og gartneri

Begreber og definitioner

Landbrugsbedrifter i Danmark: En bedrift er en teknisk og økonomisk enhed, som producerer landbrugsafgrøder, enten i form af husdyr eller afgrøder.

Enheder

Tællingsenheden er bedriften. En bedrift er altid identisk med et arbejdssted i Det Erhvervsstatistiske Register angivet som er aktiv med landbrug, uanset branchekoden.

Population

Populationen omfatter alle landbrugsaktive arbejdssteder i Danmark.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

For bedrifter, afgrøder og husdyr er der sammenlignelige tal tilbage til 1982 og arbejdskraft tilbage til 2007.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

  • Antal bedrifter
  • Antal dyr
  • Antal bedrifter med dyret
  • Antal ha med en afgrøde
  • Antal bedrifter, som dyrker afgrøden
  • Antal beskæftigede
  • Antal bedrifter med teknologier

Referencetid

10-06-2024

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik.

Forordning (EØF) Nr. 2018/1091, som dækker tællingerne i 2020, 2023 og 2026

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er estimeret til 0,3 millioner kroner i 2012. Der foreligger ikke nogen nyere beregning., men antageligt er byrden noget lavere i 2024 med en stikprøve på 6.300 bedrifter mod ca. 8.500 i 2012.

Øvrige oplysninger

Ingen andre oplysninger.