Indhold
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, ErhvervsstatistikSøren Østerballe
23 42 32 97
Hent som PDF
Statistikken er en årlig opgørelse af kommunale musikskoletilbud, nøgletal for musikskoler, elevaktiviteter i form af fx instrument – og sammenspilshold, personaleopgørelser og udvalgte økonomiske nøgletal. Resultaterne er primært opgjort på enkeltkommuneniveau.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken har til formål at belyse musikskolernes aktivitet og virke i nøgletal om skolerne, elevernes aktiviteter, eleverne på Musikalsk Grundkursus (MGK) og de ansatte på skolerne.
Musikskolerne udbyder primært undervisning i musik, men nogle fungerer som kulturskoler og udbyder også undervisning i fx skrivekunst, dans og scenekunst. Statistikken dækker uanset fagudbud alle skoler, der modtager kommunal støtte i henhold til musikloven.
Statistikken omfatter følgende områder:
- Nøgletal for musikskoler: Baggrundsoplysninger for de enkelte musikskoler vedrørende skolen som institution, udbud, lejepris, sæsonlængde mv.
- Elevaktiviteter: Opgørelser af almindelige elevers deltagelse i instrumentfag, sammenspil, forskolehold og en række øvrige tilbud. Forskolehold er musikskolernes tilbud til børn i kommunens daginstitutioner. Hertil kommer desuden en opgørelse af MGK-elever.
- Personale: Opgørelse af de enkelte musikskolers personalegruppe, fx personalekategori, uddannelse og arbejdssted.
- Økonomi og tilskud: Nøgletal for musikskolernes økonomi, fx lønninger og tilskud.
- Arrangementer: En opgørelse antallet af publikum og arrangementer musikskolerne afholder i form af fx koncerter, forestillinger og ferniseringer.
- Korte projekter: En opgørelse over antallet af projekter med tilhørende elever som musikskolerne afholder i form af fx workshops, kurser og stævner.
- Samarbejder: En opgørelse over antallet af musikskolernes samarbejder med tilhørende børn i dagtilbud, folkeskoler, ungdomsuddannelser og øvrige samarbejder.
Statistikken blev revideret og opdateret med en nye tabeller fra perioden 2021/2022. Den nye statistik belyser elevernes aktiviteter på musikskolerne og desuden MGK-eleverne. Derudover belyses de ansatte ud fra deres personalekategori, arbejdssted og uddannelse og brydes desuden ned på årsværk. Der skelnes mellem aktivitetselever samt unikke elever i den nye statistik. Aktivitetselever svarer til det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning. En person kan derfor dække over flere aktiviteter, men tæller kun med én gang i opgørelsen over unikke personer. Antallet af unikke personer, der relaterer sig til musikskolerne, vedrører både almindelige elever, MGK-elever og ansatte. Uoplyst er en kategori i den nye statistik, der indeholder ikke-validerede personnumre (fejlindberetninger) eller diskretionerede værdier.
Grupperinger og klassifikationer
Statistikken fordeles efter landets kommuner.
Fag:
- Sang (Sang)
- Strygeinstrument (Violin, Bratsch, Cello, Kontrabas)
- Træblæser (Blokfløjte, Tværfløjte/piccolofløjte, Klarinet, Obo/engelsk horn, Fagot, Saxofon, Valdhorn)
- Messingblæser (Trompet/kornet, Althorn/tenorhorn/euphonium, Basun/ventilbasun, Tuba)
- Slagtøj (Slagtøj)
- Tasteinstrument (Harmonika/Accordeon, Klaver, Kirkeorgel)
- Øvrige fag (Elektronisk musik/lydkunst, Andet instrument, Hørelære, Musikterapi og handicapundervisning, Lydteknik/studieteknologi, Øvrige fag, Sangskrivning)
- Øvrige kunstfag (Visuel kunst inkl. arkitektur, Scenekunst, Dans, Skrivekunst, Medier, Film og animation, Arkitektur)
- Strengeinstrument (Ukulele, Elbas, Guitar, Harpe)
- Sammenspil (Kor, Kammermusik, Big Band, Rytmisk orkester/band, Slagtøjsorkester, Strygerorkester, Symfoniorkester, Brass Band, Harmonikaorkester, Folkemusik, Harmoniorkester, Elementært sammenspil, Guitarorkester, Blokfløjteorkester, Tværfløjteorkester, Andre orkestre)
- Forskole (Forskole)
- Uoplyst
MGK-elever fordeles efter MGK-centre: MGK centre i alt, MGK Hovedstaden, MGK Sankt Annæ Gymnasium, MGK Sjælland, MGK Fyn, MGK Nordjylland, MGK Midt- og Vestjylland, MGK Østjylland, MGK Sydjylland
Undervisere og ansatte fordeles efter uddannelse: Konservatorie, Studerende, Seminarium, Universitet, Anden uddannelse, Ingen eller uoplyst uddannelse
Korte projekter, samarbejder, undervisning og de ansattes årsværk fordeles ud på fagområde/kunstart med følgende kategorier: Ledelse og administration, Musik, Visuel kunst, Håndværk og design, Scenekunst, Dans, Film og animation, Skrivekunst, Medier, Øvrige
Tabellen LABY41 tager udgangspunkt i elevernes aktiviteter på musikskolerne som findes i tabellen SKOLM02A. En elev kan godt have flere forløb tilknyttet indenfor forskellige fag på en musikskole. Befolkningstallene svarer til 1. kvartal i slutåret for sæsonen og trækkes fra tabellen FOLK1A. Læs mere om Land-By kommunegrupperne på Danmarks Statistiks oversigt over klassifikationer.
Typer af arrangementer musikskolerne afholder: Koncert, Forestilling, Fernisering/udstilling, Øvrige arrangementer
Aldersgrupper for børn ved samarbejder med folkeskoler: 0-2 år (vuggestue), 3-6 år (børnehave)
Undervisningskategori for samarbejder med folkeskoler: "Kulturklasse" svarer til et samarbejde, hvor en eller flere ansatte på en musikskole indgår i samarbejde med en eller flere lærere eller pædagoger som er ansat i en folkeskole, grundskole, SFO eller fritidsklub. Dette dækker fx over kompagnonsamarbejde, orkestermester, musikklasser mv.
"Obligatorisk" dækker over 1-6. klasse, hvor en lærer ansat på en musikskole varetager den obligatoriske undervisning, som følge af den pågældende folke- eller grundskole ikke har medarbejdere til at varetage opgaven.
"Valgfag" dækker over 7-9. klasse, hvor en lærer ansat på en musikskole varetager undervisning i valgfag alene eller i samarbejde med en eller flere lærere.
Klassetrin for samarbejder med folkeskoler: Børnehaveklasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse
Formål i forbindelse med musikskolers øvrige samarbejder:
“Folkeoplysning” er inkl. aftenskole
“Videregående uddannelser” er inkl. mellemlange professionsuddannelser
“Sociale formål” er inkl. sundhedsmæssige formål
"Øvrige formål"
Sektordækning
Musikskoler.
Begreber og definitioner
Aktivitetselever: svarer til de almindelige elevers deltagelse i instrumentfag, sammenspil, forskolehold og øvrige fag som musikskolerne tilbyder. Opgørelsen over aktivitetselever viser antallet af undervisningstilmeldingerne for de almindelige musikskolelever. De almindelige elever bliver desuden også opgjort som unikke elever.
MGK: er et overbygningskursus knyttet til en musikskole og uddanner musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv og som kan forberede eleverne til optagelse på musikkonservatoriet eller en videregående musikuddannelse. Elever på Musikalsk Grund Kursus (MGK) er IKKE en delmængde af de almindelige musikskoleelever og opgøres derfor ikke på aktivitetselever.
Kort projekt: Workshop, kursus, stævne, mesterklasse o.l. ved musikskoler. Et projekt svarer til undervisning/aktivitet med den samme gruppe elever eller elev i en kortere periode. Et kort projekt på mere end én dag kan fx være sommerstævner o.l. af en uges varighed.
Musikskoleforløb: Et forløb svarer til undervisning/aktivitet med den samme gruppe musikskoleelever eller elev i en given periode i op til et års varighed.
Publikum (Musikskoler): Gæster (ikke medvirkende/optrædende) ved arrangementer arrangeret af musikskolen, som overværer en koncert, forestilling, fernisering, udstilling mv. Publikum kan være såvel siddende som stående. Forbipasserende publikum ved fx en udendørs aktivitet/optræden er ikke inkluderet.
Enheder
Elever, ansatte, musikskoler.
Arrangementer, publikum, projekter, dage, deltagere, undervisningstimer og forløb.
Population
Musikskolestatistikken i Statistikbanken omfatter data fra de musikskoler, som i medfør af Musikloven og Bekendtgørelse om musikskoler modtager statsrefusion for musikskolevirksomheden. Det drejer sig om kommunale musikskoler og selvejende musikskoler med kommunal støtte. Der kan ifølge lovgivningen åbnes for andre finansieringsmodeller, men sådanne eksisterer ikke p.t. Statsrefusionen er en bevilling fastsat på Finansloven (21.22.17). For de kommuner, som indgår i en regional kulturaftale, overføres bevillingen for musikskolerne under aftalen fra musikskolebevillingen til den kulturelle rammebevilling (21.11.32). Musikskoler under en regional kulturaftale har i lighed med de øvrige musikskoler, der modtager statsrefusion, pligt til at indberette statistik til Danmarks Statistik.
Geografisk dækning
Danmark.
Tidsperiode
Statistikken dækker tidsperioden fra sæson 2012/2013 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Statistikkens økonomiske oplysninger er opgjort i kroner, mens personaleoplysninger o.a. er angivet ved antal. Deltagelse i undervisning mv. er opgjort i aktivitetselever, dvs. antallet af tilmeldinger til de enkelte fag. Se begreber.
Referencetid
01-08-2022 - 31-07-2023, svarende til musikskolernes sæson.
Hyppighed
Statistikken er årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Musikskolerne skal årligt indberette til Danmarks Statistik efter Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer, jf. Bekendtgørelse om Musikskoler (nr. 673 af 14/05/2013).
Musikskolestatistikken i Statistikbanken omfatter data fra de musikskoler, som i medfør af Musikloven og Bekendtgørelse om musikskoler modtager statsrefusion for musikskolevirksomheden. Det drejer sig om kommunale musikskoler og selvejende musikskoler med kommunal støtte. Der kan ifølge lovgivningen åbnes for andre finansieringsmodeller, men sådanne eksisterer ikke p.t. Statsrefusionen er en bevilling fastsat på Finansloven (21.22.17). For de kommuner som indgår i en regional kulturaftale overføres bevillingen for musikskolerne under aftalen fra musikskolebevillingen til den kulturelle rammebevilling (21.11.32). Musikskoler under en regional kulturaftale har i lighed med de øvrige musikskoler, der modtager statsrefusion, pligt til at indberette statistik til Danmarks Statistik.
Indberetningsbyrde
Statistikken anses ikke for at udgøre en væsentlig byrde for indberetterne, idet hovedvægten af de indsamlede data trækkes fra musikskolernes elevadministrationssystemer. Indberetningsbyrden i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaet fra musikskolerne vurderes til at tage op til 60 min.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmark Statistik.