Indhold

Indholdsbeskrivelse

I nationalregnskabet beskrives det danske økonomiske kredsløb. I nationalregnskabet anlægges overordnet to forskellige synsvinkler; en funktionel og en institutionel.

I det funktionelle nationalregnskab findes detaljerede oplysninger om produktstrømme i form af produktion, im- og eksport, forbrug i produktionen, endeligt forbrug og investering - herunder hvilken indkomstdannelse, dette giver anledning til. Der er også oplysninger om hvilke produktionsfaktorer i form af arbejdskraft (beskæftigelse) og kapitalapparat, der har været anvendt i produktionsprocessen. Det funktionelle nationalregnskab beregnes i både løbende og faste priser. Det betyder, at landets økonomiske situation både kan vurderes i niveau og realvækst.

I det institutionelle regnskab belyses transaktioner af fordelingsmæssig og finansiel karakter. Sektoropdeling foretages i ikke-finansielle virksomheder, finansielle virksomheder, offentlig forvaltning og service, husholdninger og non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPISH).

Grupperinger og klassifikationer

I nationalregnskabet anvendes flere forskellige internationale klassifikationer – i nogle tilfælde med en dansk tilpasning eller underopdeling.

Brancher

Den brancheinddeling, der anvendes i nationalregnskabet bygger på Dansk Branchekode 2007. I nationalregnskabet anvendes følgende aggregeringsniveauer for brancher: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117.

• Foreløbige årlige nationalregnskab: 10a3, 19a2, 36a2 og 69
• Endeligt årlige nationalregnskab: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117

Se mere om nationalregnskabets branchegrupper på Branchegrupperinger i nationalregnskabet.

DB25, som er den danske version af NACE 2 rev. 1, bliver implementeret i de nationale offentliggørelser i 2028, mens de først implementeres i data transmissioner til Eurostat i 2030.

Investeringstyper

Investeringer i nationalregnskabet opgøres i en dansk tilpasning af en inddeling anbefalet i SNA2008.

• Faste aktiver
• Boliger
• Andre bygninger
• Anlæg
• Transportmidler
• ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbenudstyr
• Stambesætninger mv.
• Intellektuelle rettigheder

Forbrugsgrupper

Husholdningernes forbrug inddeles efter Classification of Individual Consumption by Purpose (COICOP).

Det offentlige forbrug inddeles efter Classification of the Functions of Government (COFOG).

Se mere om nationalregnskabets forbrugsgrupper på Forbrugsgrupperinger i nationalregnskabet.

Sektorer

Institutionelle sektorer anvender ESA 2010.

En dimension i nationalregnskabet er produktdimensionen. I Danmark anvendes produktnumre ved en tilpasset udgave af Statistical Classification of Products by Activity (CPA). Det endelige nationalregnskab består af ca. 2.350 afstemte produktbalancer.

Sektordækning

Nationalregnskabet dækker alle økonomiens sektorer med opdeling efter økonomisk aktivitet og typer af ikke-finansielle aktiver.

Begreber og definitioner

Bruttonationalprodukt (BNP): Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:

• Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
• Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
• Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Enheder

Enhederne i nationalregnskabet er residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Population

Nationalregnskabet dækker alle residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder. Udarbejdelsen af nationalregnskabet kræver data fra mange forskellige statistiske kilder. Begrebet statistisk population er ikke anvendt i nationalregnskabet.

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland. Det danske nationalregnskab dækker ikke den aktivitet som geografisk foregår i Danmark, men den aktivitet der foretages af danske residente enheder.

Økonomisk område: Det økonomiske område forstås som:

• Det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer og tjenester og kapital bevæger sig frit.
• Toldfri zoner.
• Det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed.
• Territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet).
• Forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder.

Tidsperiode

Der foreligger nationalregnskabstal på kvartaler og år. Det kvartalsvise nationalregnskab dækker perioden fra 1. kvartal 1990 og frem. Det årlige nationalregnskab dækker perioden fra 1966 og frem.

Basisperiode

Kædede værdier opgøres med 2020 som referenceår.

Måleenhed

Mio. kr. BNP og dets komponenter kan også opgøres i foregående års priser, kædede værdier, procenter, pr. indbygger og procentpoint.

Referencetid

Nationalregnskabets dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af året.

Hyppighed

Årlige tal offentliggøres 3 gange om året. Den første opgørelse af foreløbige årstal offentliggøres ved udgangen af februar året efter. Det årlige nationalregnskab revideres derefter i marts og juni i samme år, samt i juni året efter. Den endelige opgørelse af det årlige nationalregnskab offentliggøres i juni 2,5 år efter årets udløb.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 samt §§ 8 - 12.

Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger, der indsamles af Danmarks Statistik til opgørelse af andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af nationalregnskabet. Ofte er spørgeskemaer til statistikker, der senere indgår i nationalregnskabet udarbejdet i samråd med nationalregnskabet for at sikre tilstrækkelig data til også at dække nationalregnskabets behov.

Øvrige oplysninger

Statistikken blevet senest hovedrevideret i 2024. Ved denne hovedrevision er statistikken revideret tilbage til 1966. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Læs mere om hovedrevisionen.