Gå til sidens indhold

Tilgængelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik
Mercedes Sophie Louise Bech
51 53 61 56

MCB@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter

Oplysninger om HFCE offentliggøres i Statistikbanken under Økonomi og Nationalregnskab. Offentliggørelserne ledsages af Nyt fra Danmarks Statistik, som giver aktuel vinkling og udvalgte kommentarer.

Udgivelseskalender

Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.

Udgivelseskalender - adgang

Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender.

Udgivelsespolitik - brugeroplysning

Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.

NYT/Pressemeddelelse

Statistikken for HFCE offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, som en del af det samlede nationalregnskab. Nationalregnskabet har følgende serier tilknyttet HFCE:

I alt indgår statistikken for HFCE i ni forskellige danske pressemeddelelser. Det kvartalsvise nationalregnskab har otte årlige udgivelser, mens det årlige nationalregnskab har én selvstændig årlig udgivelse.

De årlige tal offentliggøres dog tre gange årligt, idet de første foreløbige årstal offentliggøres i forbindelse med udvalgte kvartalsvise udgivelser. Nogle pressemeddelelser indeholder derfor både kvartalsvise tal og første bud på BNP og dets komponenter, herunder HFCE

Publikationer

I perioden fra 1999 til 2011, samt i 2014 blev Nationalregnskabet - inklusiv husholdningernes forbrugsudgifter, offentliggjort i publikationen Nationalregnskab. I Danmarks Statistiks samling af historisk statistik findes en række nationalregnskabsrelaterede publikationer under Historisk Statistik, herunder Statistiske Efterretninger for perioden 1983-2022.

Statistikbanken

Husholdningernes forbrugsudgifter offentliggøres i Statistikbanken under emnet Økonomi. De tabeller, der er omfattet denne dokumentation, findes under statistikbankskategorien Samlet nationalregnskab.

Specifikt drejer det sig om følgende tabeller:

NAHC021: Husholdningers forbrug på dansk område (15 grp) efter formål og prisenhed

NAHC022: Husholdningers forbrug på dansk område (44 grp) efter formål og prisenhed

NAHC023: Husholdningers forbrug på dansk område (73 grp) efter formål og prisenhed

NAHC3: Husholdningers forbrug på dansk område efter varighed og prisenhed

NKHC021: Husholdningers forbrug på dansk område (15 grp) efter formål, prisenhed og sæsonkorrigering

NKHC3: Husholdningers forbrug på dansk område efter varighed, prisenhed og sæsonkorrigering

Adgang til mikrodata

Mod betaling er det muligt at få adgang til detaljerede data fra nationalregnskabets produktbalancer i årets priser og foregående års priser, typisk som dataudtræk for enkelte produktbalance eller som varesammensætning i en branche/forbrugsgruppe. HFCE indgår her som en del af de samlede anvendelser i balancerne.

Tag venligst kontakt til nationalregnskabskontoret, hvis du ønsker yderligere information om mulighederne for skræddersyede data for HFCE.

Anden tilgængelighed

Nationalregnskabet leverer tabelsæt for HFCE til Eurostat, således at Danmarks samlede nationalregnskabstal indgår i Eurostats database. Tallene leveres via Eurostat til OECD's database.

Der leveres desuden en databank med nationalregnskabstal til ADAM (den makroøkonomiske model i Danmarks Statistik). Eksterne brugere kan mod betaling få adgang til ADAMs databank.

Diskretioneringspolitik

Datafortrolighedspolitik i Danmarks Statistik følges. Statistisk fortrolighed sikres gennem hele udarbejdelsen af HFCE. Fortrolige data anvendes primært i aggregeret form i beregningsprocessen. Til kvalitetssikring og validering under beregninger kan der dog under kontrollerede forhold gives adgang til mere detaljerede mikrodata. Data offentliggøres ikke på et niveau, hvor enkeltpersoner eller virksomheder kan identificeres.

Diskretionering og databehandling

De primærstatistikker, som indgår i nationalregnskabet, er underlagt fortrolighedsprocedurer på kilde niveau (diskretionering) for at sikre, at enkeltpersoner og virksomheder ikke kan identificeres.

Disse fortrolige data indgår fuldt i ud i udarbejdelsen af nationalregnskabet. På det niveau, hvor HFCE offentliggøres, er data aggregeret i sådan grad, at hensynet til fortrolighed ikke længere er relevant.

Derfor er der ikke behov for yderligere fortrolighedsforanstaltninger på HFCE-publiceringsniveauet.

Reference til metodedokumenter

Metodebeskrivelse for nationalregnskabet, herunder husholdningernes forbrugsudgifter, findes på emnesiden Nationalregnskab.

Derudover henvises til følgende:

En introduktion til nationalregnskabet findes i lærebogsform: Bent Thage & Annette Thomsen: "Nationalregnskabet", Serien Erhverv og Samfund, Handelshøjskolens Forlag, 2004.

Christen Sørensen: "Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel - økonomisk samfundsbeskrivelse", Forlaget Systime, 2000.

Francois Lequiller & Derek Blades: ´Understanding National Accounts´OECD, 2014 (engelsk).

Dokumentation af kvalitetssikring

Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet.